Besættelsestraume skal styrke krigsmoralen

Når danskerne fredag mindes besættelsen den 9. april for nu 70 år siden, sker det i modsætning til andre af de lande, som Hitler-Tyskland besatte, med et særligt fokus på det nationale traume.

Sådan lyder vurderingen fra historielektor ved Roskilde Universitetscenter (RUC) Claus Bundgaard Christensen med henvisning til, at den danske modstand den 9. april 1940 begrænsede sig til et par timer og 16 faldne.

- Den danske markering af den 9. april 1940 er sammenlignet med andre besatte europæiske lande i endnu højere grad præget af traumet af, at der kun blev kæmpet i meget begrænset omfang i Danmark. Sammenligner man med andre lande, så blev der dér kæmpet længere, og der blev kæmpet mere indædt, siger han og tilføjer, at det altså heller ikke i de mere kamplystne lande blev vurderet som sandsynligt, at tyskerne kunne slås.

- I de lande, hvor man kæmpede, lægger man mere vægt på den heroiske kamp, og at man gjorde det med de midler, man havde. For eksempel kæmpede den polske hær jo, da Polen blev invaderet i september 1939, og det samme gjorde den røde hær i Sovjetunionen. I de lande er det den heroiske kamp, man markerer, mens det i Danmark er traumet.

Og spørger man lektor, ph.d. ved Aarhus Universitet Niels Wium Olesen, hvorfor vi så - nu på 70. år - stadig markerer noget, der er et nationalt traume, er der flere grunde. En af dem er at ære de trods alt 16, der betalte den højeste pris i forsvaret for Danmark.

- Men uden at ville lyde alt for kynisk har markeringen samtidig den funktion, at staten viser, at det er prisen værd - at der bliver skønnet på de faldnes offer. Også i dag beder vi jo danske soldater sætte livet på spil for Danmark, siger Niels Wium Olesen og tilføjer:

- Det handler blandt andet om at opretholde villigheden til at gøre det samme. Det værste som soldat må være at kæmpe en kamp og betale den højeste pris, hvis der ikke er nogen, der sætter pris på indsatsen.

Af naturlige årsager bliver der færre og færre tilbageværende førstehåndsvidner til besættelsen, men ifølge Claus Bundgaard Christensen fra RUC vil Danmark dog ikke af den grund “udfase” markeringen.

- For besættelsen vil fortsat have stor betydning som referencepunkt. Hvis man for eksempel skal have en politisk pointe igennem, er besættelsen altid god at gribe til, siger han og nævner et relativt nyt eksempel:

- Tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) har gentagne gange kritiseret samarbejdspolitikken for at legitimere Danmarks udenrigspolitik i dag. Også politikere før ham har brugt besættelsen, og det vil også politikere efter ham gøre, lyder det fra historikeren./ritzau/