Dansk Folkepartis stemmesluger og vingeskudte kronprins

Dansk Folkeparties kronprins, Morten Messerschmidt, er flere gange blevet dømt færdig i dansk politik.

Fredag blev han ved Retten i Lyngby idømt seks måneders fængsel for svindel med EU-midler og dokumentfalsk.

Men det er endnu uvist, om det betyder et endeligt farvel til Christiansborg for DF'eren, der første gang blev valgt ind i Folketinget i 2005.

Messerschmidt har nemlig anket dommen.

Meld og Feld-sagen har kørt siden 2015, hvor de første mistanker om svindel så dagens lys. Dengang endte det med, at Messerschmidt sygemeldte sig i syv måneder.

I en podcast fra Danmarks Radio har han omtalt perioden som en, hvor han "gik rundt i morgenkåbe for nedrullede gardiner og tænkte på, hvad der var værd at bruge sit liv på".

Morten Messerschmidt blev første gang valgt ind i Folketinget i 2005 med knap 4000 personlige stemmer.

I 2007 tredoblede han sit stemmetal. Og ved valget til Europa-Parlamentet i 2009 blev han for alvor et kendt ansigt i dansk politik.

Fem år senere cementerede han den status, da han blev genvalgt til Europa-Parlamentet i 2014 med knap en halv million personlige stemmer. Det er det højeste personlige stemmetal en dansk parlamentariker har opnået.

Men Morten Messerschmidts himmelfart tabte hurtigt pusten.

I 2015 - da EU-parlamentarikerens stjerne stod højest på den politiske himmel - begyndte mistanken om svindel med EU-midler at rulle.

Pludselig meldte hans gruppekollega fra EU-Parlamentet, Rikke Karlsson (DF), sig ud af partiet.

Grunden var, at hun havde opdaget, at hun var indskrevet som bestyrelsesmedlem i Meld og Feld uden at vide det.

Og hun kunne ikke få at vide fra formanden, Morten Messerschmidt, hvad pengene i fonden blev brugt til.

Det startede en lavine af forsidehistorier.

Sagen medførte, at Morten Messerschmidt i 2016 trak sig som gruppeformand for Dansk Folkeparti i Europa-Parlamentet.

Efterfølgende sygemeldte han sig med stress i syv måneder.

Han har senere fortalt TV 2, at han var overrasket over, hvor hårdt den slags kan ramme.

- Og jeg må også sige, at jeg havde egentlig aldrig troet, det skulle ramme mig.

På grundlovsdag i 2017 meddelte Morten Messerschmidt sin politiske genopstandelse. Men Europa-Parlamentet skulle være fortid.

I 2019 blev han atter valgt til Folketinget. Tilmed som den i partiet, der - kun overgået af partistifter Pia Kjærsgaard - havde fået flest personlige stemmer.

En status, Messerschmidt forstod at bruge til sin fordel. Ved Dansk Folkeparties sommergruppemøde i 2020 blev han udnævnt som partiets næstformand.

Allerede måneden efter luftede han offentligt tanken om, at han gerne vil være formand for sit parti, den dag Kristian Thulesen Dahl ikke er formand længere.

Efter fredagens dom er det endnu uvist, om det er en realistisk ambition for politikeren.

Politisk kommentator Hans Engell har dog svært ved at se en tredje genopstandelse, hvis en endelig dom ved landsretten også lyder på seks måneder.

- Et halvt år er en særdeles hård dom. Hvis det er det, der bliver stående, så vil Messerschmidt ikke kunne fortsætte som medlem af Folketinget, lyder kommentatorens vurdering.