Domstolsstyrelsen forsvarer sig

Domstolsstyrelsen erkender, at overgangen til det digitale tinglysningssystem medførte lange sagsbehandlingstider, men styrelsen afviser i en meddelelse

Rigsrevisionen påstand om, at den manglende kapacitet, som var årsag til problemerne, kunne have været forudset.

- Vi var klar over, at der ville være brug for ekstra kapacitet i indkøringsperioden. Derfor var der sikret 25 procent ekstra kapacitet, svarende til 30 sagsbehandlere, til at håndtere de opgaver, herunder uforudsete, der måtte forventes.

- Men der kom meget betydelige uforudselige opgaver til, og i dag kan vi konstatere, at den ekstra kapacitet desværre ikke var nok. Det kunne vi ikke forudse med den viden, vi havde før digital tinglysning trådte i kraft, siger Niels Grubbe, der er formand for Domstolsstyrelsens bestyrelse.

Han hæfter sig ved, at Rigsrevisionen konkluderer, at det ikke var fejl i it-systemet eller testforløbet, som var årsag til de lange sagsbehandlingstider, der opstod for nogle sager i indkøringsperioden.

På det punkt er Rigsrevisionen enig med Domstolsstyrelsen, konkluderer Niels Grubbe.

- Rigsrevisionen har ikke fundet fejl i it-systemet, der har været årsag til de forlængede sagsbehandlingstider under indkøringsperioden. Hovedårsagen var flaskehalse i den manuelle sagsbehandling i Tinglysningsretten, siger Niels Grubbe og fortsætter:

- Rapporten peger dermed på præcis de samme forhold, som vi igennem flere måneder har meldt ud, siger højesteretsdommer Niels Grubbe.

Domstolsstyrelsen oplyser, at systemet fungerer som planlagt, og at 70 procent af alle sager bliver behandlet automatisk på få minutter.

- En så hurtig sagsbehandling var ikke mulig, før digitaliseringen af tinglysningen, understreger Niels Grubbe.

/ritzau/