Effektiv SVM-beslutningsmaskine kan få brug for nyt grundlag

Regeringen ramte i slutningen af november bunden med sin dårligste måling siden regeringsdannelsen.

Det skete på et tidspunkt, hvor regeringen havde gennemført den ene store reform efter den anden. Uddannelsesreformer, sundhedsreform, ældrereform, skattereform og grøn trepart.

Sagt på en anden måde har SVM-regeringen, der i midten af december fylder to år, ikke ligget på den lade side de første år.

Det fremgår også af en gennemgang af det 58-siders lange regeringsgrundlag, som regeringen arbejder ud fra.

- Helt overordnet er der ikke mange ting, som regeringen mangler at tage fat på, konkluderer Andreas Thyrring, der er tidligere chef for Venstres Center for Kommunikation og Politik på Christiansborg og særlig rådgiver.

- Enten er der lavet aftaler, eller også er der igangsat arbejde eller forhandlinger med at få resten i gang. Der har virkelig været fart på. Det er en meget, meget effektiv beslutningsmaskine, siger Andreas Thyrring, der i dag er partner i rådgivningsfirmaet Ulveman & Børsting.

Regeringen står nu med en "klassisk udfordring", vurderer han og peger på tre ting, der skal gøres.

Først og fremmest skal de vedtagne aftaler ud i virkeligheden, så borgerne kan mærke forskellen. Desuden skal resten af regeringsgrundlaget gennemføres.

- Og det sidste og det nok vigtigste for den her regering er, at jeg tror, at de skal have opfundet noget mere at lave til sig selv.

- De skal have lavet et opdateret regeringsgrundlag eller nyt arbejdsprogram. De skal ligesom genopfinde nogle problemer og så deres egne værktøjer og løsninger til det.

Andreas Thyrring ser det som oplagt, at regeringen i det nye år vil adressere, at "regningerne tårner sig op". Hvordan regeringen vil finde flere penge til forsvar, til klimasikring, til velfærden og til hele pensionsspørgsmålet.

At regeringen har et regeringsgrundlag som det helt centrale at arbejde efter, er på ingen måde nyt i dansk politik.

Det fortæller lektor Flemming Juul Christiansen fra Roskilde Universitet. Han har i sin forskning undersøgt regeringsgrundlag gennem tiderne og betydningen af dem.

Allerede i 1929 havde den daværende SR-regering et arbejdsprogram.

I 1993 blev et decideret regeringsgrundlag fast inventar i dansk politik.

- En af grundene til, vi fik regeringsgrundlaget var, at Marianne Jelved, der var gruppeformand for De Radikale under VKR-regeringen fra 1988 til 1990 syntes, det var svært at stå på mål for en politik, hun ikke kendte indholdet af, forklarer Flemming Juul Christiansen.

- Det ville hun helst undgå, hvis hun skulle i regering igen. Så hun lagde pres på Socialdemokratiet, op mod at Nyrup kom til.

At have regeringens fælles politik nedskrevet har vist sig at have "stor betydning for det interne samarbejde", forklarer Flemming Juul Christiansen.

- Både for, hvilke emner, der bliver gjort meget ud af, når regeringen skal lægge sit program frem, og når oppositionen skal kritisere. Og det fungerer også som en rettesnor internt i ministerierne, hvad der står i regeringsgrundlaget.

- Så der er et pres for, at regeringsgrundlaget skal gennemføres.

Som tidligere særlig rådgiver for en Venstre-minister fra 2015 til 2018 kender Andreas Thyrring til betydningen af et regeringsgrundlag.

- Det er sådan set vigtigt uanset hvad. Men det er klart, at når du har flere partier i regeringen og navnlig partier, der starter i meget forskellige hjørner, så er det, der står i regeringsgrundlaget, måske ekstra vigtigt.

/ritzau/