Etisk Råd: Model for aktiv dødshjælp er afgørende for konsekvenserne

Skal alle kunne få hjælp til at dø, uanset alder og lidelse, eller skal muligheden kun gives dem, der er så syge, at døden skønnes at indtræffe inden for dage eller få uger?

Og hvordan skal det praktisk gribes an, hvis aktiv dødshjælp bliver tilladt i Danmark?

Skal det være en læge, der giver sprøjten som i Holland og Belgien, eller skal modtageren klare det selv under opsyn af lægen eller en anden med sundhedsautorisation, sådan som det bruges i en række stater i USA?

Dilemmaerne er mange, når medlemmerne af Folketinget i næste måned skal stemme om borgerforslaget "Legalisering af aktiv dødshjælp".

Det har nået de krævede 50.000 underskrifter og vil blive 1. behandlet 10. november.

På onsdag får politikerne hjælp til at træffe deres beslutning, når Det Etiske Råd offentliggør en længe ventet udtalelse. Her vil det fremgå, hvordan de 17 medlemmer stiller sig.

Sidst rådet udtalte sig om aktiv dødshjælp var i 2012, hvor et stort flertal var imod.

På en pressebriefing i sidste uge oplyste rådet, at dets arbejde denne gang - ud over at veje for og imod - har fokuseret på, at dødshjælp findes i flere varianter.

- Det er helt afgørende at være opmærksom på, at hvis man legaliserer dødshjælp, så er det frem for alt modellen, der afgør konsekvenserne, siger formand Leif Vestergaard Pedersen.

Eksempelvis er antallet af personer, som afgår ved døden gennem dødshjælp, ti gange så stor i Holland som i den amerikanske delstat Oregon.

Forskellen er, at Oregon kun tillader assisteret selvmord og stiller krav om terminal sygdom. I Holland er det læger, der udfører hjælpen, og der er ikke krav om terminal sygdom.

Afgørende bliver det ifølge formanden også, at politikerne, inden aktiv dødshjælp eventuelt tillades, definerer, hvor forfærdeligt livet skal være, før hjælpen kan komme på tale.

- For hvad er et forfærdeligt liv?

Bag borgerforslaget er Lars Lior Ramsgaard. Han tog initiativet efter at have set DR-programmet om Preben Nielsen, der lam efter en arbejdsulykke rejste til Belgien for at dø.

- Prebens sidste ord er en appel om at legalisere aktiv dødshjælp, så andre i hans situation kan vælge at dø i eget land og undgå den besværlige tur til Belgien, som han måtte tage.

- Det gjorde et stort indtryk, siger Lars Lior Ramsgaard, der er sygeplejerske på Skejby Sygehus.

Ud over borgerforslaget er debatten aktualiseret af statsminister Mette Frederiksen (S), som i juni på Folkemødet på Bornholm erklærede sig som fortaler.

- Jeg ved, at det her er en svær debat. Og jeg er opmærksom på, at Etisk Råd flere gange har udtalt sig imod.

- Selv har jeg det helt anderledes. Og der er meget, der tyder på, at mange af jer har det som jeg.

Regeringspartneren Moderaterne er mere tøvende. Politisk ordfører Monika Rubin skriver i en sms til Ritzau, at det ikke er et spørgsmål, man finder svar på i løbet af dage og uger. Folketingsgruppen har derfor endnu ikke taget stilling.

- Aktiv dødshjælp udfordrer vores grundlæggende opfattelse af livets værdi og den naturlige proces med at dø. Det er derfor noget, der vækker stærke følelser i folk, skriver hun.

Fra Enhedslisten er det nej. Styrk i stedet den palliative hjælp og giv flere mulighed for at dø på hospice, siger sundhedsordfører Peder Hvelplund.

Han frygter, at en legalisering med årene vil omfatte flere og flere grupper i befolkningen.

- Erfaringerne fra Holland og Canada viser, at det begynder med en lille gruppe, men at der, som tiden går, inkluderes nye. Vi er bange for, at det bliver en glidebane, og at nogle mennesker kan føle sig pressede for ikke at lægge de pårørende til last.

Mens et flertal i Folketinget hidtil har været imod aktiv dødshjælp, så kan det måske blive anderledes denne gang, mener Thomas Søbirk Petersen, professor i etik på Roskilde Universitet. Han er selv fortaler.

- Det er vildt, at en statsminister melder så klart ud. Samtidig er der stadig flere pårørende, som stiller sig frem i medierne og fortæller om ægtefæller og forældre, der ikke kunne få lov til at dø. Det kan ikke undgå at gøre indtryk.

/ritzau/