FAKTA: Elbiler og færre lavbundsjorde gavner klimaregnskab

Tirsdag kom den årlige gennemgang af klimaregnskabet og afstanden til målet. Bliv klogere på tallene her.

Offentliggjort Sidst opdateret

Nye beregninger peger på, at vi er tættere på at nå klimamålet om i 2030 at have reduceret udledningen af drivhusgasser til atmosfæren med 70 procent i forhold til 1990.

Ifølge en fremskrivning fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vil den danske udledning i 2030 være reduceret med 68 procent.

Der er altså sket store ændringer siden sidste års opgørelse. Her vurderedes det, at udledningen ville være 63,1 procent lavere end i 1990.

Her kan du få et overblik over de store poster, der har ændret sig:

* Flere elbiler og en fyldt tank i Sverige

Der sælges flere elbiler og ellastbiler end hidtil troet, og Sverige har sænket afgifterne på benzin og diesel, så flere vælger at tanke her i stedet for i Danmark.

Det er med til at give store ændringer i forventningen til transportsektoren.

I 2030 ventes udledningen nu at være 2,1 millioner ton lavere end sidste år, hvilket er den største ændring i årets opgørelse i forhold til sidste år.

* Skaden er sket med klimaskadelige jorde

De såkaldte lavbundsjorde har været meget omtalte, siden nye tal i december sidste år viste, at de fylder mindre i landskabet end hidtil troet.

Man havde ikke taget højde for, at nogle af jordene, der sender CO2 ud i atmosfæren, forsvinder over tid, og det gør nu udledningerne mindre.

Den nye viden gør, at udledningen fra lavbundsjorde i 2030 ventes at være to millioner ton lavere end tidligere beregnet. Men der er flere problemer med det.

Et er, at CO2'en derfor allerede er endt i atmosfæren.

Samtidig er der nye beregninger på vej, som kan vise, at jordene udleder væsentligt mere CO2 per hektar, end man hidtil har troet.

* Skovene får lov at blive stående længere

Nye undersøgelser har vist, at de danske skove yder et større klimabidrag end forventet, og de ventes i 2030 nu at optage 1,4 millioner ton mere end tidligere antaget.

Træerne optager CO2, når de vokser, og med den ny metode tages der højde for, at træerne fældes senere og vokser hurtigere end hidtil troet.

* Lavere genanvendelse af affald trækker op

Mens de tre foregående punkter gav en lavere forventet udledning af CO2 i 2030, så trækker udledning fra affaldshåndtering den modsatte vej.

Den ser nu ud til at blive en million ton højere i 2030, end man ventede for et år siden.

Det skyldes, at der nu ventes en lavere genanvendelse af affald.

Samtidig ser det ud til, at der i alt vil være mere affald end hidtil troet, og at mere fossilt affald vil blive brændt.

* Nye politiske aftaler og usikkerhed

Men fremskrivningen er behæftet med usikkerhed, og jo længere ud i fremtiden man kigger, jo større bliver usikkerheden.

De er usikkerhed ved store verdensomspændende begivenheder - som krig og pandemi - og ved de mere nære ting som en skov, der brænder og sender CO2 ud i atmosfæren.

Fremskrivningen sendes nu i høring, så relevante aktører kan komme med indspark.

Sidste år fremhævede Klimarådet - regeringens rådgiver på det grønne område - eksempelvis, at der på den korte bane sandsynligvis var større behov for politisk handling, end fremskrivningen da viste.

Sidste år kunne mediet Zetland også fortælle om kritik fra anonyme medarbejdere i Energistyrelsen, der her havde ansvaret for rapporten.

Ifølge mediet var centrale beregninger ændret efter pres fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. Ministeriet har nu overtaget kontrollen med fremskrivningen.

Kilder: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

/ritzau/