FAKTA: Regeringen kan væltes 6. oktober

Hvis statsminister Mette Frederiksen (S) ikke har udskrevet folketingsvalg inden Folketingets åbning tirsdag 4. oktober, vil De Radikale møde regeringen med et mistillidsvotum.

Det budskab kom De Radikales leder, Sofie Carsten Nielsen, med 5. juli i kølvandet på Granskningskommissionens rapport om Minksagen.

Og trods den ekstraordinære situation med gaslækager i Østersøen holder De Radikale fast i valgkravet. Det slog Sofie Carsten Nielsen fast i et opslag på Instagram tirsdag aften.

Dermed vil regeringen formentlig blive væltet i forbindelse med åbningsdebatten i Folketinget torsdag 6. oktober. Der skal blot være flere ja- end nej-stemmer.

Udtrykker et flertal i Folketinget mistillid til regeringen, kan statsministeren vælge at udskrive valg, eller regeringen kan gå af. I sidstnævnte tilfælde vil det udløse en dronningerunde.

Det vil sige, at dronningen efter rådgivning fra partilederne kan udpege en forhandlingsleder, der får til opgave at danne en regering.

Dronningerunden blev indført i 1909 og er en form for sædvane, idet den ikke er skrevet ned i nogen lov. Regentens rolle i regeringsdannelsen står dog i Grundloven, der siger, at regenten udnævner og afskediger statsministeren.

Det er Grundlovens paragraf 15, stk. 2, der slår de to muligheder fast:

- Udtaler folketinget sin mistillid til statsministeren, skal denne begære ministeriets afsked, medmindre nyvalg udskrives. Et ministerium, som har fået et mistillidsvotum, eller som har begæret sin afsked, fungerer, indtil et nyt ministerium er udnævnt. Fungerende ministre kan i deres embede kun foretage sig, hvad der er fornødent til embedsforretningernes uforstyrrede førelse.

Af et notat fra Folketingets ledelse fremgår det ifølge TV 2 Nord, at regeringen tidligst kan blive væltet 6. oktober under åbningsdebatten, og at statsministeren ikke er tvunget til at udskrive valget til afholdelse tre-fire uger senere, som er normal procedure.

Mette Frederiksen skal kun inden for en "rimelig frist" afholde et valg, og hvad det betyder, er ikke nærmere defineret. Statsministeren må dog ikke trække valgdatoen så langt, at det umuliggør Folketingets arbejde, herunder at vedtage en finanslov senest 31. december, hedder det.

Kun tre gange har Folketinget vedtaget en mistillidserklæring til statsministeren og dermed regeringen:

* I 1909 mod regeringen Holstein-Ledreborg (V).

* I 1947 mod regeringen Knud Kristensen (V).

* I 1975 mod regeringen Poul Hartling (V).

Kilder: Grundloven, Folketingets hjemmeside og TV 2 Nord.

/ritzau/