FAKTA: Sag om Hjorts immunitet kan tages op igen senere

Claus Hjort (V) mister immunitet efter udtræden af Folketinget. Læs her om, hvad der så kan ske i lækagesagen.

Offentliggjort Sidst opdateret

Det er uden fortilfælde, at der lyder et nej fra et flertal i Folketinget til at ophæve den parlamentariske immunitet for et medlem for ytringer eller handlinger, der er sket uden for Folketinget.

Sådan lyder det fra både Folketinget og en professor i forfatningsret.

Partierne har set på, om de vil ophæve immuniteten for eksminister Claus Hjort Frederiksen (V) i en sag om læk af statshemmeligheder. Da sagen handler om fortrolige oplysninger, er det ukendt, hvad han konkret sigtes for.

Læs mere om, hvor opsigtsvækkende det er med nej til ophævet immunitet, og hvad der kan ske fremover:

* Som medlem af det danske parlament har man immunitet, hvilket er til for at sikre, at politiske modstandere ikke retsforfølges efter forgodtbefindende.

* Der har ikke tidligere i dansk historie været nogen tilsvarende sager, hvor et flertal i Folketinget har sagt nej til at ophæve et folketingsmedlems immunitet.

* Der har været sager, hvor et flertal har afvist at fjerne immunitet, men der har det drejet sig om ytringer i Folketinget.

* De seneste 30 år har ni politikere fået ophævet deres immunitet af et flertal i Folketinget, hvorefter der er rejst straffesager mod dem for forskellige lovbrud såsom mandatsvig, trafikulykker og racistiske udtalelser.

* Formelt skal justitsminister bede Folketinget om at tage stilling til et spørgsmål om immunitet, og herefter skal medlemmerne stemme om det. Men der er i Hjort-sagen ikke kommet nogen officiel anmodning, og da det allerede er afklaret, at der er flertal imod at ophæve immuniteten, kommer spørgsmålet ikke til afstemning.

* Det betyder ikke, at sagen er slut for Claus Hjort Frederiksen. Rigsadvokaten kan sende sagen til Justitsministeriet igen, når Hjort Frederiksen ikke længere er folkevalgt og dermed mister sin immunitet.

* Hjort planlægger at udtræde af Folketinget efter næste folketingsvalg, der finder sted senest 4. juni 2023.

* Det kan i teorien ende med, at en blå justitsminister - såfremt regeringen bliver blå på den anden side af et valg - skal forholde sig til, om Claus Hjort Frederiksen skal retsforfølges.

* I sager om eksempelvis statshemmeligheder er det ifølge loven altid justitsministeren, der træffer endelig afgørelse om tiltalerejsning.

Kilder: Folketinget, Frederik Waage, professor i forfatningsret ved Syddansk Universitet.

/ritzau/