Finansloven øger kun ligheden meget lidt

Det danske samfund bliver kun marginalt mere lige, selv om S-R-SF regeringen og Enhedslisten hæver skatter og afgifter med fem milliarder kroner for at fjerne de såkaldte fattigdomsydelser som kontanthjælpsloft, starthjælp og 450 timers reglen.

Det viser et svar fra finansminister Bjarne Corydon (S) til finansordfører Kristian Thulesen Dahl (DF).

Finansloven mindsker blot forskellen i indkomster med 0,06 procent af den såkaldte Gini-koefficient, som måler uligheden i samfundet.

Det virker kraftigst, at fattigdomsydelserne forsvinder, ligesom regeringen har fjernet VK-regeringens loft over børnechecken.

Ligheden øges også, når de velstillede fremover kun kan fradrage 55.000 kroner årligt skattefrit i ratepensionen mod hidtil 100.000 kroner.

Derimod øger det uligheden, at regeringen øger afgifterne på cigaretter.

Den borgerligt-liberale tænketank Cepos er ikke imponeret over resultatet. I 2009 steg ligheden dramatisk, fordi Gini-koefficienten på 24,4 styrtdykkede under den økonomiske krise, påpeger cheføkonom Mads Lundby Hansen.

- En recession er 20 gange så effektiv til at reducere uligheden som regeringens finanslov, siger han.

Mads Lundby Hansen advarer om, at beskæftigelsen falder med 4000 personer, fordi regeringen har fjernet fattigdomsydelser og hævet skatter med fem milliarder kroner.

- Bestræbelserne på at reducere uligheden, som det er sket i finansloven, vil i mange tilfælde betyde tab af arbejdspladser, fordi den lige vej til øget lighed typisk går gennem højere overførselsindkomst og højere indkomstskatter, siger Mads Lundby Hansen.

/ritzau/