Flere børn i udsatte boligområder går i dagtilbud efter indgreb

Tilslutningen til dagtilbud i udsatte områder er steget, efter at en omstridt lov trådte i kraft.

Det skriver Jyllands-Posten.

Folketinget vedtog i 2018 som en del af ghettopakken, at alle etårige i udsatte boligområder skal gå i dagtilbud. Tiltaget blev af kritikere udråbt til at være et unødvendigt tvangsindgreb mod forældrene.

En rundspørge foretaget af Jyllands-Posten viser, at andelen af forældre, der sender deres børn i dagtilbud, er steget mærkbart i flere kommuner, efter at loven blev indført.

Samtidig er tvangsindgreb næsten ikke blevet anvendt, skriver Jyllands-Posten.

I København er andelen af småbørn, der er indmeldt i dagtilbud, steget fra 76 procent til 85 procent i de udsatte boligområder.

I Odense er andelen steget fra 70 procent til 92 procent, og i Aarhus peger pilen samme vej.

- Loven var et wakeupcall. Det er helt sikkert, at det har været med til at flytte tallene, siger borgmester for børn og unge i København Jesper Christensen (S) til Jyllands-Posten.

Han forklarer, at loven fik kommunen til at "intensivere" arbejdet med at få forældrene til at sende deres børn i dagtilbud.

I Odense havde kommunen også længe forsøgt at få flere børn fra blandt andet Vollsmose i vuggestue.

- Men jeg er nødt til at indrømme, at loven skubbede gevaldigt på den indsats, siger rådmand Susanne Crawley Larsen (R) til Jyllands-Posten.

Loven fra 2018 betyder, at børn fra udsatte boligområder skal ind i et "obligatorisk læringstilbud", når barnet fylder et år, hvis ikke forældrene selv sørger for at få barnet i dagtilbud.

Det skal sikre, at børnene lærer dansk og introduceres for dansk kultur og demokrati.

Udsatte boligområder er i lovgivningen blandt andet defineret ved, at en stor andel af beboere er uden job eller har et lavt uddannelsesniveau. Blandt områderne er også de boligområder, der i loven er defineret som ghettoer.

Først lød vurderingen, at op mod 700 børn kunne ende i tvungen vuggestue.

Men en evaluering viser, at det er sket for 35 børn, et år efter at loven trådte i kraft. 15 familier blev trukket i børneydelse, fordi de ikke ville følge reglerne.

Enhedslisten har kaldt loven "symbolpolitik". Og børneordfører Jakob Sølvhøj fastholder kritikken, selv om flere børn nu går i dagtilbud.

- Jeg er overbevist om, at man kunne have nået de samme - eller bedre - resultater uden at true forældrene med tvang, siger han til Jyllands-Posten.