Flere eksperter kræver sager om grønlandske børn genåbnet

Det er alvorligt, når en kommune beslutter at fjerne et barn fra forældrene.

Derfor bør sager, hvor grønlandske børn er blevet anbragt, genoptages, hvis der i sagen er benyttet psykologiske tests, der ikke er tilpasset forældrene.

Det mener Børnerådet.

- Kommunerne bør, hvis de ikke allerede har gjort det, genoptage sagerne. Det skal de gøre med henblik på at gennemgå, om testene har haft betydning for udfaldet af afgørelsen om anbringelse, siger forperson i Børnerådet Bente Boserup til Ritzau.

- En anbringelse på et forkert grundlag krænker barnets ret til familieliv. Det er alvorligt. Er der tvivl, skal den komme barnet til gode.

Også Institut for Menneskerettigheder mener, at kommunerne bør se på de afgjorte sager igen.

- Og så må kommunen vurdere, om der er grundlag for at genoptage sagen. Det skal ske med fokus på, hvad der i øvrigt ligger af fakta i sagen, og hvad der er til barnets bedste, siger direktør i instituttet Louise Holck.

I foreningen Mentor Immanuel vurderer formand Karen Banke Petersen, at mellem 500 og 600 grønlandske børn i Danmark er blevet tvangsfjernet eller frivilligt anbragt.

- Vi arbejder for, at det slet ikke skal være muligt for kommunerne i Danmark at tvangsfjerne børn fra inuitforældre, uden at der har været et rejsehold af fagfolk med inuitbaggrund inde over, siger hun.

Både i afgørelser om danske og grønlandske børn indgår psykologiske tests af forældrenes kompetencer. Men de er ikke tilpasset de grønlandske forældre, mener kritikere.

De peger på, at sagsbehandlerne mangler viden om grønlandsk kultur og sprog, og at der er risiko for, at forældrene ikke til fulde forstår, hvad der bliver spurgt om og i sidste ende kan underskrive aftalen uden at kende indholdet.

Kritikken har nu fået den danske regering og den grønlandske regering, Naalakkersuisut, til at indgå en aftale.

- Regeringen ser med stor alvor på den kritik, som er blevet rejst af disse tests. I lyset af den tvivl har regeringen og Naalakkersuisut fundet en fælles løsning, skriver Social- og Boligministeriet i en pressemeddelelse.

Aftalens nærmere indhold vil blive offentliggjort senere denne uge, oplyser ministeriet til Ritzau.

Indebærer aftalen, at de nuværende tests ikke længere skal benyttes til grønlandske forældre, så hilses det velkomment, siger Louise Holck fra Institut for Menneskerettigheder.

Indtil videre har København, Esbjerg og Aalborg kommuner, ifølge instituttet, stoppet brugen.

- Så længe de ikke er tilpasset grønlandsk sprog og kultur, bør de ikke benyttes. I stedet må kommunen sagsbehandle med, hvad man ellers har af informationer og vurderinger fra fagprofessionelle, herunder psykologer, der har indsigt i grønlandske forhold, siger Louise Holck.

Blandt kommuner, der for nylig har brugt testene, er Thisted. Her blev det i november besluttet at tvangsfjerne et barn af en grønlandsk mor to timer efter fødslen.

En af begrundelserne var ifølge flere medier manglende forældreevne, herunder at moderen ifølge kommunen ville have svært ved at forberede barnet til "de sociale forventninger og koder, der er nødvendige for at navigere i det danske samfund".

Direktør i Børne- og Familieforvaltningen Lars Slott vil ikke kommentere den aktuelle sag.

- Men vi er i Thisted Kommune selvfølgelig meget tilfredse med, at der nu tilsyneladende kommer en afklaring på, hvordan vi fremover skal håndtere sager med grønlandske kvinder, siger han.

Debatten om forældretest er aktualiseret af de seneste ugers splid mellem Grønland og Danmark og Donald Trumps ønske om at gøre Grønland til en del af USA.

/ritzau/