Grønlandsk samlingsregering bliver udfordret på omstridt fiskerilov

Der er i disse dage stille på kajen i Nuuk Havn. I hvert fald for de grønlandske stenbiderfiskere.

Sæsonen for stenbiderfiskeri startede egentlig 1. april, men minusgrader på op til to cifre har lagt en dæmper på det ellers lukrative fiskeri for nu.

Ikke langt fra kutterkajen i Nuuk holder Fisker- og Fangersammenslutningen i Grønland, KNAPK, til på første etage af et klassisk, blåt grønlandsk hus med Arktisk Kommando som nabo.

Hos erhvervsorganisationen for de professionelle fiskere, der har over 1900 medlemmer fordelt i hele Grønland, er man tydelig frustreret.

- Man lytter ikke til os, konstaterer administrerende direktør Vittus Qujaukitsoq.

Åbningen af stenbiderfiskeriet burde være blevet udskudt, mener KNAPK, men departementet for fiskeri og fangst holdt fast i 1. april.

Og det er et meget godt billede på, hvordan KNAPK har det generelt med ikke bare departementet, men også Grønlands politikere. Der bliver ikke lyttet, er opfattelsen.

De seneste år har KNAPK og den snart afgående grønlandske regering været i fejde over den meget omstridte fiskerilov, der blev vedtaget i 2024 og trådte i kraft i starten af 2025.

KNAPK er bekymret for fremtiden for de kystnære fiskere, som ifølge foreningen er blevet overset i den nye lov til fordel for det havgående fiskeri, hvor de store virksomheder opererer.

- Der er mange, der sælger deres kvoter, og en del, der ikke længere vil have et eksistensgrundlag inden for fiskeriet. Det bliver konsekvensen, siger Vittus Qujaukitsoq.

Han er selv tidligere grønlandsk minister for flere områder for både Siumut og sit eget parti Nunatta Qitornai.

Ved valget til Inatsiartut, Grønlands parlament, i marts stillede han op for Naleraq, men blev ikke valgt ind.

Siden 2022 har han været direktør for KNAPK.

Selv om Vittus Qujaukitsoq ikke selv blev valgt ind, lignede valget en sejr for fiskerne.

Partierne Demokraatit og Naleraq, der har været store kritikere af fiskeriloven, stormede frem, mens regeringspartierne Inuit Ataqatigiit (IA) og Siumut, der stod bag fiskeriloven, gik markant tilbage.

Alligevel er Demokraatit endt med at gå i regering med både IA og Siumut samt Atassut med Demokraatit-formand Jens-Frederik Nielsen som ny regeringsleder.

Den kommende regerings koalitionsaftale blev præsenteret i sidste uge, og den var "meget skuffende", mener KNAPK.

- Det er et klart løftebrud, inden de overhovedet er kommet i gang. De var klokkeklare om, at fiskeriloven ville blive justeret til gavn for fiskerne, siger Vittus Qujaukitsoq med henvisning til Demokraatit.

Han forudser "et ramaskrig" fra de kystnære fiskere og "en kort levetid" for den nye regering.

Af koalitionsaftalen, som mediet Sermitsiaq har gennemlæst, fremgår det, at der skal nedsættes et uafhængigt fiskeriråd, der skal rådgive regeringen.

Og så skal fiskeriloven "observeres konstant", så der kan ændres på "forhold, der er uhensigtsmæssige for fiskerne og for vort lands muligheder for at tjene penge".

I Demokraatits valgprogram til parlamentsvalget lød det, at fiskeriloven "er en dårlig lov", der vil "koste arbejdspladser".

Derfor ville partiet i dialog med fiskerne og fiskerivirksomhederne for at udarbejde en plan for nødvendige ændringer til fiskeriloven.

Politisk kommentator Lars Trier Mogensen, der følger grønlandsk politik tæt, konstaterer, at partierne i den nye regering "grundlæggende er voldsomt uenige" om fiskeripolitik.

- Det her er en politisk tikkende bombe under samlingsregeringen.

For fiskeriet har ikke blot stor betydning for Grønlands samlede økonomi, men også for den grønlandske kultur og små bygders eksistens, forklarer han.

Derfor har skiftende regeringer i mange år ikke "turde" røre ved fiskeriloven.

- Man skal ikke ændre meget på det her, før økonomien kan kæntre i nogle små samfund, hvor det så ikke længere helt er økonomisk bæredygtigt overhovedet at bo og leve, siger Lars Trier Mogensen.

Han forudser, at den nye regering vil forsøge at udskyde spørgsmålet om fiskeriloven.

- Det bliver altså virkelig en svær opgave for Jens-Frederik Nielsen at finde cirklens kvadratur på det her, og det kan meget vel føre til, at samlingsregeringen sprænges.

/ritzau/