Heunicke afviser kritik: Nu kommer kvælstofhammeren

Frivillighed erstattes af tvang i april, forklarer miljøminister Magnus Heunicke. Foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix

Magnus Heunicke er blevet kritiseret for kun at tale om handling uden at handle aktivt mod landbrugets forurening med kvælstof. Det afviser miljøministeren.

Offentliggjort Sidst opdateret

Det har været ren tale og ingen handling.

Sådan lyder kritikken af miljøminister Magnus Heunicke (S), når oppositionen gentagne gange har råbt op om manglende reduktioner af kvælstofudledningen.

- Det er vildt, at miljøministeren ikke har stillet landbruget til ansvar endnu, selvom ministerens melding var soleklar. Det viser bare, at han har lært at ”tale grønt” i sit første år som miljøminister. Men handlingen er udeblevet, siger Carl Valentin, miljø- og landbrugsordfører for SF.

Men det er en misforståelse, mener ministeren.

For den ”kvælstofhammer”, oppositionen kritiserer ham for at undlade at svinge, rammer landbruget hårdt netop nu, siger Magnus Heunicke.

- Det er skrappere krav til de landmænd, som har jorde ud til fjorde, hvor der er store problemer, og hvor der skal gøres en større indsats end hidtil.

Den 1. februar trådte en ny ordning i kraft, der skal mindske udledningen af kvælstof fra landbrug til ildestedte kystnære havmiljøer.

Her kan landmænd få kompensation til at plante de såkaldte efterafgrøder. Det er afgrøder, der ikke høstes til at blive solgt, men som kan blokere for udvaskningen af kvælstof fra markerne.

Det er en dårlig forretning for landmænd. I de første to måneder af ordningen kan de derfor få kompensation for deres indsats.

At ordningen åbner med frivillighed har fået kritik.

- Det er dybt problematisk, at miljøministeren ikke har andet på tapetet end frivillige aftaler med landbruget, siger Carl Valentin.

Men i sin kritik undlader SF at se på ordningen i sin helhed, mener Magnus Heunicke.

For hvis landmænd i de særligt udsatte områder ikke melder sig på banen i den frivillige periode, bliver de i april ”tvunget” til at nedbringe deres kvælstofudledning.

- Deri ligger det, at man ikke får det finansieret, og der ikke er nogen kompensation. Så der er al mulig grund til, at man får gjort det i den frivillige periode.

Ifølge Magnus Heunicke er landbruget presset over den nye ordning.

- Jeg kan regne ud, at man ikke er glad for det. Derfor vil jeg sige til landbruget, at der er en deadline for frivilligheden.

Det er denne ordning, Magnus Heunicke har omtalt som ”kvælstofhammeren”.

Den vil dog kun levere en mindre del af de reduktioner af kvælstofudledningen, der skal til.

I alt har Folketingets partier med landbrugsaftalen fra 2021 aftalt, at udledningen af kvælstof skal reduceres med 18.000 ton ud af den samlede årlige udledning på 55.000 ton.

Det skal ske senest i 2027.

Den målrettede regulering, der tager sin begyndelse nu med den frivillige og efterfølgende pålagte ordning, vil reducere kvælstofudledningen med 3.500 ton i 2024.

Det er en del af en indsats, der samlet skal reducere kvælstofudledningen med 10.400 ton.

Der udestår derfor stadig en væsentlig bunke reduktioner og nye tiltag for at nå de lovede 18.000 ton.

Men det kommer ifølge ministeren, når der senere i 2024 igen skal ses på landbrugsaftalen.

- Det her er den første del, som vi indførte i sommer, og som vi er i gang med at udrulle nu, og som betyder, at landbruget får hårdere krav, siger Magnus Heunicke.

/ritzau/

Regeringens vandmiljøplan

I juni præsenterede regeringen en vandmiljøplan, der med en række tiltag skal forbedre tilstanden for vandmiljøet.

Her er tiltagene:

* Vandløb:

- Der skal ske fysiske forbedringer i cirka 5500 kilometer vandløb.

- Cirka 450 kilometer vandløb skal genslynges. Det forbedrer forholdene i cirka 1450 kilometer vandløb.

- Der skal fjernes cirka 750 spærringer.

- For 103 kilometer vandløb forbedres spildevandsrensningen.

* Søer:

- Restaurering af 41 søer, som skal have genskabt et sundt vandmiljø, klart vand og en naturlig fiskebestand.

- Etablering af cirka 800 hektar fosfor-vådområder og opkøb af cirka 30 dambrug, som skal bidrage til at reducere fosforudledningen i søerne.

- Spildevandsrensning for otte søer.

* Kystområder:

- Begrænsning i udledning af 10.400 ton kvælstof årligt vil få 84 ud af 109 kystvande i god tilstand. I dag er fem kystvande i god tilstand.

- Metoderne er efterafgrøder, braklagte arealer og frivillige tilskudsaftaler til kvælstofvådområder, minivådområder, privat skovrejsning og lavbundsprojekter.

* Grundvand:

- Nye vandsamarbejder mellem kommuner og forsyningsselskaber skal skabe mere bæredygtig vandindvinding.

- Udpegning af boringsnære beskyttelsesområder omkring alle drikkevandsboringer til almene vandforsyninger.

Kilde: Miljøministeriet.

/ritzau/

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Digital-abonnement

  • Dagens avis hver dag som e-avis
  • Adgang til alle artikler på folketidende.dk
  • Adgang til arkivet (1873-nu)
  • Adgang til FolketidendePlay
  • Lås op for Folketidende Fordele
Få adgang nu