Ingen toppost til Mette F.: Nu skal regeringen have indhentet sit potentiale

Rygter om en international toppost til Mette Frederiksen (S) har stået på længe og fik endnu en tur i møllen ved EU-valget i starten af juni.

Det skabte usikkerhed og uro om regeringsprojektet med Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne - både internt i regeringen og i den socialdemokratiske folketingsgruppe.

Nu tyder alt på, at Danmark ikke skal have en ny statsminister efter sommer.

- Det har skabt en afklaring i dansk politik. Det betyder, at det vil være Mette Frederiksen, der står i spidsen for regeringen frem til et kommende valg, siger politisk kommentator Hans Engell.

- Jeg har det indtryk, at Mette Frederiksen har en politisk og personlig ambition om, at hun rigtig gerne vil vinde et tredje valg.

Hun har derfor en klar opgave foran sig i at få Socialdemokratiet trukket op igen, mener Hans Engell.

Resultatet af det seneste EU-valg kan være en form for temperaturmåling på regeringsprojektet.

Socialdemokratiet måtte se sig slået af SF, som blev landet største parti på antallet af vælgere.

Venstre fik halveret sit antal af mandater i forhold til sidste valg i 2019.

Og Moderaterne kom ind i EU-Parlamentet, men kun med et mandat - og ikke to, som ambitionen ellers lød på.

Regeringen skal derfor bruge sommeren på at få "fornyet og forstærket deres politiske projekt", siger Hans Engell.

- Det er regeringens kæmpestore fordel, at vi har en bundhamrende stærk økonomi. Nu har den muligheder for at kunne tilgodese centrale vælgergrupper, siger han.

I teorien har en regering over midten et stort potentiale. Det er dog endnu ikke blevet indfriet, mener lektor i statskundskab Carina S. Bischoff, Roskilde Universitet.

- Der er jo altid forskellige synspunkter på lovgivninger og politiske initiativer.

- Men vi har ikke set nogen rigtig store ting fra regeringens hånd, som ligger uden for normen af, hvad en almindelig centrum-venstre- eller centrum-højre-regering kunne have lavet, siger hun.

Gevinsterne er ikke mange, hvis man tager de socialdemokratiske briller på, mener lektoren.

- Umiddelbart ser det ud som om, at det er de borgerlige partier, der har fået noget igennem, som de kerer sig om, siger Carina S. Bischoff.

Det er blandt andet vedtagelse af skattelettelser for erhvervslivet og sænkelse af arveafgiften for virksomheder.

Teknisk er regeringen lykkedes med at skabe en midterregeringen. En vigtig grundsten er nemlig en god intern organisering, siger lektor i statskundskab Flemming Juul Christiansen, Roskilde Universitet.

- Regeringen er lykkedes med at organisere sig internt. Den er også på det lange stræk lykkedes med at producere det output, som den gerne ville i form af lovforslag og reformer, siger han.

Det er politisk kommentar Hans Engell enig i.

- En meget stor del af regeringsgrundlaget, som de lagde frem i 2022 og 2023 er stort set gennemført, siger han og påpeger:

- De bliver nødt til at sætte sig nogle nye pejlemærker og udpege nogle områder, hvor de kan "købe sig nogle vælgere tilbage".

Inden regeringen blev født i 2022 gjorde Carina S. Bischoff forudsigelser om, hvad der vil ske, hvis det endte med en midterregering.

Hun pegede på, at yderfløjene vil blive styrket i antallet af vælgere, når der ikke var en samlet opposition. En forudsigelse, som hun fik ret i.

En anden forudsigelse var, at yderfløjene vil styrke deres retorik mod regeringen. Det er ikke sket. Det skyldes ifølge Carina S. Bischoff den dalende vælgeropbakning til regeringen.

- Jeg tror ikke, at fløjene tænker, at det er umuligt, at de kan komme til regeringsmagten i en ny periode, i en ny konstellation, siger hun.

/ritzau/