Krise for grøn strøm kaster gigantisk vindprojekt på Nordsøen ud i modvind

Skriften på de store vindmølledele, der produceres på Odense Havn, er kinesisk, og selv om man ikke kan et ord kinesisk, taler den et klart sprog.

Der er længe siden, at Vestas har haft opgaver til Nordsøen i ordrebogen på sit anlæg på Odense Havn i Munkebo, hvor det gamle skibsværft Lindø har ligget i 100 år.

Sproget er krise for udbygningen af grøn strøm i Nordsøen.

Og det var her på Lindø, at klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) torsdag var vært for et internationalt ministermøde om, hvordan man realiserer svimlende 300 gigawatt havvind.

- Vi har klart en udfordring, erkender Lars Aagaard.

For to et halvt år siden lagde Danmark sammen med Belgien, Holland, Tyskland og EU-Kommissionen grunden til projektet om en kolossal udbygning af havvind på Nordsøen.

Målet var med statsminister Mette Frederiksens (S) ord fra begyndelsen dels at øge uafhængigheden af energi, særligt et stop for import af russisk gas, dels at gøre Nordsøen til et kraftværk for hele Europa med klimaet for øje.

Siden har virkeligheden meldt sig. Forretningsidéen er falmet, da markedet er forandret. Og politikerne har svært ved at overbevise investorer om sikre afkast i fremtiden.

Det skyldes i høj grad omkostninger til udbygning af de net, der skal lede den grønne strøm rundt i Europa.

- I den verden, vi kigger ind i nu, skal strømmen fordeles mellem rigtig mange europæiske lande. En del af gevinsterne kommer til at falde i Luxembourg, Slovenien, Østrig og så videre.

- Derfor har vi behov for at finde en finansieringsmodel i Europa, hvor alle er med til at komme med de nødvendige penge.

- Det er det, der presser os nu. For vi skal gå efter nogle europæiske løsninger, siger Lars Aagaard.

De otte lande i projektet - Danmark, Tyskland, Belgien, Frankrig, Irland, Norge, Storbritannien og Holland - blev torsdag enige om nogle anbefalinger til at finde en vej til realiseringen af de 300 gigawatt havvind.

Blandt anbefalingerne er sikring af bedre fordeling af udgifter til store projekter og klarere regler for finansiering af grænseoverskridende infrastruktur.

Selv om investorerne er utrygge og holder sig væk, så er EU's energikommissær, Kadri Simson, ikke i tvivl om, at efterspørgslen vil øges til elektricitet. Og dermed er der en god "business case", mener hun.

En vej til målet er statsstøtte.

Spørgsmålet er, siger hun, hvordan man gør det tydeligt for investorerne, at de også får de nødvendige afkast, og hvornår de kommer.

- For det første vil der være en efterspørgsel på elektricitet. Vi har allerede sat et ambitiøst mål for 2030. Og man kan forvente, at der i den kommende tid også vil komme løbende planer for 2030 og tiden efter.

- Det betyder også, at nogle regeringer er nødt til at tilskynde til vedvarende energi for at kunne nå målene for disse. Så det er ikke kun en markedsdrevet proces, men også tilskud fra offentlige midler, siger Simson til Ritzau.

I forhold til Nordsø-projektet nævner hun, at EU-midler kan bruges til at finansiere de dyre forbindelser mellem et havmølleprojekt og elnettet på landjorden via en ordning under EU's energiprojekt TEN-E.

Europæerne har brug for energien, er argumentationen. Og kommissæren vil hellere bruge statsstøtte på grøn end på sort energi.

- I stedet for at forlænge de mest forurenende kraftværker med statsstøtte vil vi omdirigere vores statsstøtte til renere alternativer, siger Simson.

For Danmarks vedkommende håber Lars Aagaard, at man fortsat kan undgå statsstøtte i opførslen af havvindanlæg, fordi den danske del af Nordsøen er lavvandet med kraftig blæst.

Anderledes er det med infrastrukturen. Her kan statsstøtte blive nødvendig, mener han.

- Gevinsterne ved at bygge projekterne er så spredte, at vindmølleejeren ikke umiddelbart kan dække omkostningerne til infrastrukturen.

- Der kan godt være et punkt, hvor vi skal se på, hvordan vi kan finansiere det, og det involverer så en eller anden form for statslige midler, som vi så samler i Europa, og som kan tage toppen af risikoen og være med til at dække noget af det, siger Aagaard.

Danmark overdrog torsdag formandskabet for projektet til Belgien.

/ritzau/