Med bedre uddannelse kan problemer løses

SYSTOFTE Ingen valgkampe er ens. Heller ikke for en garvet politiker som René Christensen, der har været medlem af Dansk Folkeparti siden 1999. Denne adskiller sig ved at være noget mere rolig end den forgangne, hvor der næsten var en stemning af præsidentvalgkamp imellem ham selv og Guldborgsundlistens John Brædder. Det passer ham fint, forklarer han fra sit hjem i den gamle skole i Systofte, hvor DF-valgplakaterne hænger stadig mere tæt, jo tættere man kommer på byen fra Nykøbing.

- Alligevel vil jeg da gerne have et skifte. Og det er ikke fordi, at jeg har noget imod John som person overhovedet.

I hans eget parti stiller 15 kandidater op i år, og de er alle enige om målet for den kommende byrådsperiode. Guldborgsund skal arbejde sig ud af titlen som én af landets mest vanskeligt stillede kommuner. Ser man på antallet af indbyggere, er kommunen den 25. største ud af 98 med en årlig omsætning på 5,1 milliarder kroner.

- Det er rigtig mange penge, men vi har samtidig landets laveste beskatningsgrundlag. Når det er lavt, får man færre penge i kassen. Samtidig er vores socialindeks meget højt, fordi mange er dårligt uddannede. Og det er en udfordring, siger René Christensen.

Han ser to forskellige løsninger. Den ene er at gøre en indsats på skoleområdet, og det skal ske snart. Kigger man på børnenes karakterer, når de forlader 9. klasse, ligger det langt under landsgennemsnittet. 18-20 procent af dem har ikke kunnet få karakteren 2 i dansk og matematik, og det betyder, at de ikke kan komme ind på en ungdomsuddannelse.

- Så vi skal hæve andelen af de uddannelsesparate. Får de ikke en ungdomsuddannelse, viser undersøgelser, at deres selvforsørgelsesgrad forringes. Altså at man er mere på forsørgelse end i beskæftigelse, uanset hvad de så bliver. I DF går vi til valg med ønsket om at afsætte 100 millioner kroner over den næste valgperiode til den indsats, siger han.

Pengene skal bruges på at sætte fagligheden fri og måle fravær for lærere, fremmøde for elever og karakterer.

- Hvis vi uddanner folk bedre, så tror jeg, at alle andre parametre også vil forbedre sig.

Selvom staten styrer meget omkring skolerne, så kan man i kommunerne selv bestemme, hvordan man vil undervise, siger han.

- Hvis nu Møllebakkeskolen i Horreby vil have meget mere udendørsundervisning, fordi de har Horreby Lyng, så kan de gøre det. En anden skole, der ligger tæt på en ny hal, kan blive bevægelsesskole, fordi de har faciliteterne til det både sommer og vinter. Det vil jeg som politiker ikke blande mig i. Vi diskuterer hele tiden, hvor mange penge, vi putter ind i maskinen, i stedet for at diskutere, hvad der kommer ud af det.

Diskuterer de forkerte ting

Det andet løsningsforslag er at kigge på kommunens ledelse. Guldborgsund har ét af Danmarks højeste sygefravær blandt de 5.500 kommunalt ansatte. Det faldt under coronanedlukningen. Men da landet åbnede, steg det markant og endte igen over de øvrige kommuners. Og nu bruger vi ifølge René Christensen et trecifret millionbeløb på sygefravær om året.

- Et ledelseshieraki er som en pyramide. Det starter sådan set i byrådssalen, hvor jeg mener, at vi bruger meget af tiden på det forkerte. Blandt andet diskuterer vi, om der skal fyres en musiker på ældreområdet til 500.000 kroner om året. På det budget har de over en milliard kroner. Men vi sidder og diskuterer den halve million frem for de 1.000. Politikerne er ikke sat til at drifte organisationen. Vi skal udvikle den. Vi har ansat en kommunaldirektør, der får tæt på to millioner kroner. Og en direktør, der får halvanden. Det er dem, der skal lede butikken. Hvis vi skal løse det som politikere, behøver vi ikke en organisation.

Ville et så højt og dyrt sygefravær kunne ske i en organisation som Mærsk, spørger han og har selv et bud på svaret.

- Jeg tror ikke, at bestyrelsen ville finde sig i sådan nogle sager. De vil vide meget mere om, hvad der egentlig sker i deres butik.

Derfor mener han, at man bør kigge på organisationen. Fjerne noget af det bureaukrati, som han også selv har været med til at stemme igennem.

- Vi skal fjerne alt det, vi kan. For eksempel er visitatorer i hjemmeplejen ikke lovbestemt, selvom de findes i alle kommuner, siger han og tilføjer, at hovedparten af det bureakrati, som mange politikere går og irriterer sig over, er noget, de selv har skabt.

- Jeg har tillid til personalet. Hvorfor skulle de smide om sig med penge til alt muligt, der ikke er nødvendigt. Jeg synes, at vi skal lave en forsøgsordning og sætte det fri i en periode. Se, hvordan det går. Når der er gået to år, kan vi evaluere. Og er det eksploderet, må vi se, hvad årsagen er. Men det tror jeg nu ikke, at det gør.

Det allerførste, René Christensen vil kaste sig over, hvis han bliver en del af en konstituering eller får borgmesterposten, er at få skrevet nogle pejlemærker ned.

- Vi vil gerne måles på, at vores beskæftigelse stiger, og at vi kommer tættere på landsgennemsnittet i forhold til karakterer. På den måde kan man se, om vi har været en succes eller ej. Det tror jeg også, at medarbejderne har brug for. Hvornår har man været en dygtig medarbejder i en kommune? Er det, når man har leveret et produkt, som man er stolt af? I dag hedder det, at holder man budgettet, så er man dygtig. Det er økonomien, der styrer det lige nu, men det bør være produktet. Hvad hjælper det, at økonomien er overholdt, hvis patienten er død?

Hvor er de 200 millioner?

Derudover vil han forbedre kommunens økonomi. Takket være udligningsreformen og et par andre tilskud er der blevet tilført 200 millioner kroner ekstra til driften om året.

- Men spørger du folk på gaden - og også os politikere - så er der nok ikke mange, der oplever så stor en forskel. Og det er helt vildt, at man ikke kan mærke 200 millioner.

Han mener derfor, at byrådet skal blive bedre til at investere. Nye og gamle skoler skal vedligeholdes, og der skal bruges penge på infrastruktur og udstykninger for at sikre mere bosætning.

- Det kræver penge, og det har vi ikke. Vi burde have et anlægsbudget på langt over de 200 millioner kroner årligt for en kommune af vores størrelse, mener han.

Samtidig bør vi gøre os klar til at blive et væsentligt trekantsområde. Guldborgsund Kommune har allerede gjort meget. Men samtidig er vi faldet 27 pladser på Dansk Industris liste over de mest erhvervsvenlige kommuner på blot et år.

- Sommerhussagen er nok én af årsagerne, og den har været forfærdelig for kommunens omdømme. Jeg ville ønske, at den aldrig havde været der. Der er ingen vindere. Det handler om, at en erhvervsdrivende har fået en byggetilladelse med Guldborgsund-logo og det hele. Politikerne vidste godt, at den var ulovlig, men det vidste befolkningen ikke. Altså, det er den værste erhvervsservice, man overhovedet kan give. Det er politikerne, der i sidste ende har ansvaret. Det har været ude i hele landet. Nu skal vi have rettet vores image op.

I det kommende byråd håber han, at politikerne har lyst til at diskutere politik og ikke er bange for, at man er uvenner, hvis man er uenige.

- Borgmesteren siger tit, at nu skal vi også passe på, at der ikke går politik i den. Men det skal der jo, for pokker. De sjoveste møder er dem, hvor man er engageret og måske lige hæver stemmen og alligevel ender med at blive enige. I de tilfælde repræsenterer man jo også borgerne bedst.