Minister varsler lovforslag i år om yderligere DNA-efterforskning

Inden 2024 er omme, forventer justitsminister Peter Hummelgaard, at han er klar til at fremsætte et lovforslag, der gør det muligt for politiet også at benytte genetisk slægtsforskning i efterforskningen af visse sager.

Det siger Peter Hummelgaard til Ritzau.

Genetisk slægtsforskning er en mere avanceret DNA-efterforskningsmetode end slægtskabssøgning, som er den metode, der har ført til anholdelsen og sigtelsen af en 53-årig mand for et 34 år gammelt drab på Hanne With.

- Det, der adskiller det, er, at man med genetisk slægtsforskning inddrager internationale, kommercielle DNA-databaser, som på nuværende tidspunkt ikke bliver brugt af dansk politi.

- Der er vi lige nu i gang med at forberede lovgivning, som vil gøre, at man også kan tage det redskab i brug i Danmark, siger Peter Hummelgaard.

Der er dog fortsat "forskellige problemstillinger", der skal løses. Det drejer sig om både "databeskyttelsesretlige forpligtelser", og hvad politiet konkret teknisk har brug for.

Slægtskabssøgning bygger modsat på Det Centrale DNA-profilregister, der er politiets register.

I sagen om drabet på Hanne With fandt dansk politi ved hjælp af slægtskabssøgning en DNA-profil, der matchede spor fra gerningsstedet. Personen i registret er søn til den 53-årige mand, som er anholdt i sagen.

Peter Hummelgaard siger, at det "berører mig dybt", at familien til Hanne With nu kan se, at en formodet gerningsperson "stilles til ansvar". Den 53-årige mand nægter sig skyldig.

Det var i 2022, at daværende justitsminister Mattias Tesfaye (S) bad Rigspolitiet om at sørge for, at dansk politi begyndte at benytte slægtskabssøgning.

At det først skete i 2022 handlede om, at der kom en afklaring på, at politiet godt må bruge private personers DNA-profiler i efterforskninger, der handler om en tredje person, forklarer Peter Hummelgaard.

I andre lande som eksempelvis Sverige og USA har man i flere år undersøgt slægtskab ved hjælp af DNA i gamle sager.

Spørgsmål: Ærgrer du dig over, at man ikke fik afklaret slægtskabssøgning tidligere?

- Det kan jeg ikke kloge mig på.

- Jeg er mest af alt glad for at konstatere, at grove forbrydelser og forbrydelser i al almindelighed viser sig ikke at betale sig, og med flere og nye avancerede efterforskningsmetoder, så vil politiet og efterforskere være i stand til at vende tilbage til sager, som også er meget, meget gamle.

/ritzau/

Gennembrud i uopklaret kvindedrab: Det er godt, at forbrydere aldrig kan vide sig sikre