Når døren til forhandlingslokalet lukkes og det hele spidser til
Politisk ordfører Torsten Gejl mener, at Alternativet ret ofte bliver efterladt i mørket i forbindelse med forhandlinger i Folketinget. Partiet møder frem uden de helt store krav, men ryger ofte ud af forhandlingerne, som det blandt andet skete i sidste øjeblik ved forhandlingerne om finansloven. (Arkivfoto). Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix
Alternativet røg ud af finanslovsforhandlingerne, dagen før aftalen blev indgået. Politisk redaktør mener, at partiet lider under den parlamentariske situation.
Ritzau RitzauSøren Storm Nielsen
Ritzau RitzauUlrik Rohde Sørensen, Ritzau/ritzau/
Offentliggjort
Det har været nogle gode forhandlinger. Desværre har vi ikke plads til jer i aftalen. Så farvel og tak.
Sådan har den politiske virkelighed ofte set ud fra Alternativets synsvinkel i denne tid under SVM-regeringen.
Senest blev partiet i november hældt ud af forhandlingerne om finansloven, dagen før regeringen indgik finanslovsaftalen sammen med De Radikale og SF.
- Vi har haft et fint forløb med Alternativet, som jeg gerne vil kvittere for, lød det dengang i en skriftlig udtalelse fra finansminister Nicolai Wammen (S).
- Vi har samtidig i regeringen vurderet, at fællesmængden i forhandlingerne er størst med SF og De Radikale, og vi vil derfor alene fortsætte forhandlingerne med disse to partier, tilføjede han.
Annonce
Ritzau har efterfølgende spurgt finansministeren om, hvorfor Alternativet blev smidt ud af forhandlingerne. Nicolai Wammen henviser til udtalelsen.
Alternativet ser et mønster ved en del forhandlinger, hvor partiet er blevet kylet ud, inden en politisk aftale er blevet indgået.
- Det, der er unikt, er, at vi faktisk ikke har nogen knaster, konflikter eller specielt store krav. Og så ryger vi alligevel ud, siger Alternativets politiske ordfører, Torsten Gejl.
- Det har altid været sådan, at hvis man forhandler relativt ydmygt og konstruktivt og godt kan se sig selv i en kommende aftale, så er man også med, siger han.
Torsten Gejl mener, at "det er en farlig vej, for demokratiet handler om at mødes omkring det, man kan enes om".
Denne valgperiode er markant anderledes end næsten alle foregående i de seneste 50 år. Det skyldes, at SVM-regeringen er en såkaldt flertalsregering, og regeringen kan reelt selv bestemme, hvilke partier den vil have med i politiske aftaler.
Alternativet var fra 2019-2022 parlamentarisk grundlag for S-regeringen, som ikke havde et flertal selv.
Derfor kan et fløjparti som Alternativet nu komme i klemme, vurderer Casper Dall, der er politisk redaktør hos Avisen Danmark.
- Det er en af konsekvenserne ved en flertalsregering hen over midten, at den ikke har brug for at lave meget brede forlig, siger han.
SVM-regeringen indgik i november en finanslovsaftale for 2025 med SF og De Radikale. På billedet ses finansminister Nicolai Wammen (i midten), økonomiminister Stephanie Lose (til venstre) og uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (til højre) ved fremlæggelsen af finanslovsforslaget for 2025 den 30. august. Foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix
Torsten Gejl så det i forbindelse med finansloven.
Annonce
- Det er måske et eller andet strategisk med, at Venstre ikke kunne leve med, at der kom en rød finanslov, der rakte helt ud til os i Alternativet. Det var sikkert slemt nok for Venstre, at Radikale og SF var med, siger han.
Torsten Gejl understreger, at det er gisninger, men ifølge Casper Dall er det en ædruelig analyse.
- Jeg tror, at det strategiske element vejer rigtig tungt. Altså at regeringen simpelthen ikke ser nogen grund til at have Alternativet med, siger han.
Avisen Danmarks politiske redaktør peger desuden på, at regeringen i nogle aftaler har en interesse i, at der ikke er alt for mange partier med. Blandt andet fordi det kan gøre det sværere at implementere aftalen eller indgå delaftaler bagefter.
Casper Dall henviser til aftalen om en sundhedsreform.
- Rigtig mange partier kunne nok godt have set sig selv i den endelige aftale. Men de fik ikke muligheden for at være med, fordi det simpelthen ville blive for besværligt bagefter, siger han.
Regeringen valgte at have Danmarksdemokraterne, De Konservative, SF og De Radikale med i sundhedsreformen.
Casper Dall mener, at Alternativet skal være tilfredse med, at partiet på finansloven faktisk fik nogle af sine forslag med.
Det gælder blandt andet fem millioner kroner årligt fra 2025-2027 til et partnerskab, der skal undersøge muligheden for at oprette pant- og retursystemer for takeawayemballage som plastkopper.
Derudover blev servicefradraget for reparation af hårde hvidevarer i hjemmet udvidet med 15 millioner kroner årligt fra 2025-2027.
Annonce
- Ja, det er også lidt specielt. Undersøgelsen til pantordningen er totalt vores sag, og reparationsfradraget har vi også været hovedarkitekt på sammen med De Radikale, siger Torsten Gejl.
- Så det, at man sådan er med uden at være med, er vi da glade for. Men det er da lidt ærgerligt, for man vil altid gerne have æren for de tanker, man har tænkt, siger han.
/ritzau/
Flertalsregeringer efter Anden Verdenskrig
* I gamle dage var det normalt med flertalsregeringer i Danmark. Siden Anden Verdenskrig har der dog været ganske få flertalsregeringer:
* 1957-1960: Regeringen bestod af Socialdemokratiet, De Radikale og Danmarks Retsforbund under ledelse af først statsminister H.C. Hansen (S) og dernæst statsminister Viggo Kampmann (S).
* 1968-1971: Regeringen bestod af De Radikale, Venstre og De Konservative og blev ledet af statsminister Hilmar Baunsgaard (R).
* 1993-1994: Regeringen bestod af Socialdemokratiet, De Radikale, Centrum-Demokraterne og Kristeligt Folkeparti, og den blev ledet af statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S).
* 2022-: Regeringen består af Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne under ledelse af statsminister Mette Frederiksen (S).
Seneste artikler
Mand stjal barnevogn
Ekstra fokus på de ældre i varmen
Kendt læge åbner café: - Det bliver lidt spis-sammen-agtigt
Kø på Rute 9: Mammut-lastbil reddede traktor fra brand
Medie: Lollik savnet efter kæntring
Mest læste artikler
Politiet undersøger mistænkelige dødsfald på Falster
Ny restaurantejer: - Der skal være noget for enhver smag
Uheld på Sydmotorvejen: Flere biler involveret
Chokeret nabo: - Det er sgu underligt i sådan en lille by
Lolland kan lukke skoler og plejecentre igen