Optimistisk Bødskov gør klar til slutspurt i kampen om forbeholdet

Det er ofte de store linjer, der tegnes op, når ja-siden argumenterer for at afskaffe forsvarsforbeholdet til folkeafstemningen den 1. juni.

Det handler om at tage ansvar i EU, stå sammen mod Putin og blive en del af det forsvarsfællesskab, der på sigt skal blive langt stærkere blandt unionens medlemslande, lyder det igen og igen.

Det kan dog være svært at hitte rede i, hvori den konkrete forskel af at fjerne forbeholdet består.

Nu giver Danmarks forsvarsminister, Morten Bødskov (S), et aktuelt eksempel:

- Tirsdag samles EU's forsvarsministre i Bruxelles. Der er helt konkret møder, jeg ikke kan deltage i, og hvor jeg ikke kan tage ordet.

- Det er jo at svække Danmarks indflydelse. Og det er lige meget, om det er mig eller en anden, der sidder i den stol.

- Derfor er det meget enkelt: Det hæmmer Danmarks muligheder for at være med til at styrke arbejdet for fred og sikkerhed, siger forsvarsministeren, der med cirka to uger til afstemningen kan gøre midtvejsstatus i kampen mellem ja- og nej-siden.

Morten Bødskov vil ikke spå om, hvad udfaldet bliver. Men han har optimismen i behold, selv om regeringen er blevet kritiseret for at komme langsomt ud af starthullerne.

- Jeg synes, der er gang i debatten, og jeg synes, debatten er god.

- Det er helt åbenlyst, at på baggrundstæppet af den alvor, Europa står i nu - og når vores naboer rykker sammen, skal vi ikke være det eneste land, der står tilbage.

- Derfor handler det om, hvilket land vi vil være i den sammenhæng, siger han.

- Vores soldater er eftertragtede. De er knalddygtige i håndteringen af konflikter.

Ja-siden har fået medvind i målingerne efter en periode med tæt opløb. En ny en af slagsen fra Voxmeter viser, at 41 procent vil stemme ja til at fjerne forbeholdet.

Omvendt svarer 33 procent nej, mens en fjerdedel - 26 procent - svarer, at de ikke ved det.

Det er muligheden for at kunne vælge til og fra blandt de missioner, EU indleder, der er det vigtigste argument for at afskaffe forbeholdet, mener Bødskov.

I den forbindelse peger han på Danmarks indsats på Balkan, der for ham sætter to streger under, hvorfor forbeholdet skal væk, og samtidig er et vidnesbyrd om, hvad et lille land i Nordeuropa kan udrette:

- Er der et sted, Danmark har taget ansvar, er det på Balkan. I 1990'erne var det det store europæiske sikkerhedspolitiske sats for dansk forsvar - under en FN-operation at være med til at skabe fred og sikkerhed på Balkan.

- Vi var der, da Nato tog over. Men da EU tog over, måtte vi som følge af vores forbehold tage hjem.

Han afviser, at det nogensinde bliver et spørgsmål om, hvorvidt forsvarssamarbejdet skal være overstatsligt, og at EU imod Danmarks vilje kan sende danske soldater ud i verden.

- Det er Danmark, der selv bestemmer. Det er Folketinget, der suverænt afgør det, siger Morten Bødskov.

Han har ellers sammen med resten af Socialdemokratiet i årevis afvist en folkeafstemning om forbeholdet.

Men Putins invasion af Ukraine har ændret alt, siger forsvarsministeren, som kalder denne periode for "historisk" - i både dansk og international sammenhæng.

Det er en ny sikkerhedspolitisk verdensorden - senest eksemplificeret ved, at Sverige og Finland er på vej ind i Nato.

- Han (Putin, red.) har vist en ligegyldighed over for international ret og retsorden. Det er vi som frie demokratier nødt til at tage stand fra, gå op imod og sørge for, at vi skulder mod skulder har det bedste forsvar mod.

- Vi ser ind i en længerevarende konflikt, hvor der ikke er behov for huller i forsvarsværket.

/ritzau/