Retsforbehold kan skade dansk formandskab

Når Danmark 1. januar overtager formandskabet for EU, bliver et udvidet samarbejde om grænseoverskridende kriminalitet en af de vigtigste dagordener.

Det fremgår af det såkaldte formandskabsprogram, der bliver offentliggjort senere på ugen, og som Politiken er i besiddelse af.

Men ambitionerne om at intensivere politisamarbejdet i kampen mod menneskehandel, terrorisme og finansiel kriminalitet kan paradoksalt nok ende som et dansk selvmål på grund af retsforbeholdet fra 1993, vurderer flere eksperter.

- Det, der i udlandet vil blive oplevet som et vellykket dansk formandskab, kan i sidste ende ekskludere Danmark fra vigtige dele af det politisamarbejde, der har betydning for den moderne politiindsats mod grænseoverskridende kriminalitet.

Sådan siger forsker ved Dansk Institut for Internationale Studier Thomas Gammeltoft-Hansen til Politiken.

Han fremhæver, at dansk politi eksempelvis hver eneste dag bruger det fælles politisamarbejde i Europol.

Selv om udenrigsminister Lene Espersen (K) har været med til at strikke programmet sammen, "ærgrer det hende, at et vellykket dansk formandskab får den effekt".

Men hun pointerer, at det ikke kan være anderledes, når vi har et forbehold over for det retslige samarbejde i EU.

Danmark har frem til i dag været i stand til at deltage i meget af politisamarbejdet i Europol, fordi vi har fået lov til at koble os på.

Men med Lissabontraktaten fra 2009 er det sådan, at alle nye initiativer på det retslige område fremover giver EU kompetence til at lave regler, der har direkte betydning i landene.

Danmark kan godt være med til at forhandle om grænseoverskridende kriminalitet. Men udmønter forhandlingerne sig i noget konkret, må Danmark efterfølgende træde ud af politisamarbejdet, skriver Politiken.

/ritzau/