Skepsis til trods: Lokal S-politiker står bag regeringens organudspil

Kasper Roug er positivt indstillet til organdonation og har selv registreret sig i Organdonorregisteret med begrænset tilladelse. Men borgernes rettigheder ligger ham på sinde. - Det er dine og din families organer, om man vil det eller ej, siger han. Arkivfoto: Palle Nevad Frandsen

Kasper Roug, folketingsmedlem for Socialdemokratiet i Sjællands Storkreds, bakker trods sine forbehold op om udspillet fra regeringen til en ændret model for samtykke til organdonation.

Offentliggjort Sidst opdateret

LOLLAND-FALSTER: Kasper Roug har givet udtryk for store betænkeligheder ved at vende bøtten, så danskerne skal sige fra, hvis de ikke vil være organdonorer i stedet for at sige til, hvis de vil.

Det skete senest i artiklen "Kasper Roug advarer: Aktivt fravalg af organdonation kan true borgernes rettigheder" bragt i Folketidende torsdag 8. februar 2024.

- Det er et meget, meget voldsomt indgreb, fortalte han.

Læs også: Regeringen foreslår automatisk registrering af organdonorer

En meget stor krænkelse

Kasper Roug forestillede sig en situation, hvor hans børn var fyldt 18 år og ikke ønskede at være organdonorer, men ikke lige havde fået sagt nej til, at man måtte tage deres organer, og det så skete.

- Det ville være en meget stor krænkelse af både mine børn og mig som pårørende, fortalte han.

Han understregede, at det er vigtigt med et meget tydeligt samtykke, når borgerne skal afgive deres organer, og han lod derfor vide, at han - på linje med anbefalingen fra Etisk Råd - går ind for at fastholde modellen med aktivt tilvalg fremfor at ændre den til aktivt fravalg.

Automatik truer borgernes rettigheder

Alligevel bakker han op om det udspil, som SVM-regeringen i et stort interview i Politiken er kommet med ovenpå flere års politisk debat og forhandling om modellen for samtykke til organdonation. Ifølge udspillet ønsker regeringen at ændre modellen, så danskere, når de fylder 18 år, automatisk er skrevet op som organdonorer. Hvis ikke de ønsker at være det, skal de aktivt framelde sig.

Læserarrangement om organdonation

Folketidende har i en stor artikelserie opsøgt pårørende til en organdonor og organmodtagere for at give et indblik. Eksperter i organdonation har bidraget med deres viden, og borgere på Lolland-Falster har sat ord på, hvordan de har det med at donere deres organer.

Folketidende tager nu artikelserien videre i det fysiske rum og sætter fokus på organdonation ved et læserarrangement 28. februar. Her vil regeringens udspil uden tvivl også blive et emne.

Læs mere om læserarrangementet og tilmelding her.

Ifølge Kasper Roug risikerer automatikken at true borgernes rettigheder. Deraf forbeholdet.

- Det er en liberal rettighed, at vi skal huske at høre det enkelte menneske. Både når vi skal stemme, og når vi skal tage stilling til for eksempel organdonation, fortalte han i interviewet.

Det forbehold holder han fast i.

- Det er en grundlæggende præmis i et demokrati, siger han efter SVM-regeringens udspil.

Har fået vigtig indrømmelse

Når han alligevel kan se sig selv i udspillet, skyldes det, at pårørende får noget at skulle have sagt.

- Jeg bakker op, selv om jeg ikke kan se mig selv i det hele. Det skyldes, at jeg har fået en indrømmelse, hvor pårørende kan sige fra, fortæller Kasper Roug (S).

Jeg bakker op, selv om jeg ikke kan se mig selv i det hele. Det skyldes, at jeg har fået en indrømmelse, hvor pårørende kan sige fra.

Kasper Roug, folketingsmedlem (S).

Det er afgørende for ham, understreger han.

- Det betyder, at jeg ikke skal risikere at se mine børn blive strippet for organer, fordi de ikke lige har fået afmeldt sig, siger han og tilføjer:

- Det ville have været et stort overgreb.

Vigtig at bevare opbakning

Ifølge Kasper Roug er Holland blandt de mange lande i Europa, som allerede har modellen med aktivt fravalg. Men uden muligheden for indflydelse til de pårørende.

- Det har betydet, at en stor del af hollænderne nu er imod organdonation, og også derfor er jeg glad for, at regeringens udspil giver de pårørende en stemme, siger han.

- Så den udbredte positive holdning i den danske befolkning til organdonation bevares.

Sagen kort:

  • 1. oktober 2021 gav en borger, Mads Sebbelov, sig til at indsamle stemmer til at rejse et borgerforslag i Folketinget om at ændre modellen for samtykke til organdonation fra aktivt tilvalg til aktivt fravalg fra det fyldte 18 år i Danmark. Det lykkedes.
  • Borgerforslaget blev førstebehandlet 3. juni 2022. I folketingsalen var der enighed om, at der skulle gøres noget, fordi alt for mange danskeres manglende stillingstagen gør, at organer ikke kommer i brug, mens borgere dør på venteliste til et organ. Hvad der skulle gøres, var der til gengæld ikke enighed om. Der var blandt andet brug for mere viden og et etisk indspark for at komme videre.
  • I januar 2023 anbefalede Etisk Råd i en rapport at fastholde den nuværende model med aktivt fravalg, men også at indføre en mere systematisk tilskyndelse til stillingtagen.
  • 2. marts 2023 blev borgerforslaget genfremsat til førstebehandling, hvor sundhedsminister Sophie Løhde (V) lod vide, at status quo ikke er en mulighed: - Vi skal bruge vores politiske kræfter sammen i fællesskab på at få styrket organdonationsområdet, sagde ministeren.
  • Det arbejdet har siden pågået i regi af både folketingets sundhedsudvalg og i Indenrigs- og sundhedsministeriet. Nu er regeringen så kommet med et udspil.
Kilde: Kilde: Opsummering fra Folketidendes artikelserie om organdonation.

Læs også:

Succes-træner døde pludseligt: Jakobs organer lever videre i andre mennesker

- Jeg har aldrig prøvet at være rask

Lolland-Falster ligger lavt i antal borgere i organdonorregisteret

Axels store kamp: - Jeg skulle lære at leve igen