Tesfaye tror på resocialisering - men vil straffe hårdere

Justitsminister Mattias Tesfaye (S) tror på resocialisering i fængslerne, men ønsker at straffe de indsatte hårdere. (Arkivfoto). Foto: John Thys/Ritzau Scanpix

Tirsdag præsenterer regeringen et nyt reformudspil, der skal skærpe straffen markant til de kriminelle.

Offentliggjort Sidst opdateret

Hvis man i fremtiden begår personfarlig kriminalitet, skal det straffes markant hårdere, end tilfældet er i dag.

Det mener den socialdemokratiske regering, der tirsdag vil præsentere et nyt bandeudspil. Det har statsminister Mette Frederiksen (S) meddelt i et interview med Berlingske.

Regeringen vil også afsætte et betragteligt milliardbeløb til Kriminalforsorgen, der skal hjælpe med at rekruttere mere personale.

Ritzau har stillet en række spørgsmål til justitsminister Mattias Tesfaye (S) om det nye udspil.

* Spørgsmål: Hvordan kan det være, at Socialdemokratiet præsenterer denne reform nu, når I så sent som i december lavede en aftale, der skulle gøre det nemmere for kriminelle at afsone derhjemme?

- Udfordringen er, at de danske fængsler er fyldt til bristepunktet, mens både politi og anklagemyndighed er pressede. Det betyder i praksis, at vi ikke har været i stand til at hæve straffene, fordi der ikke har været plads i fængslerne.

- Derfor behøver man økonomisk at prioritere det her spørgsmål på en anden måde end tidligere.

* Spørgsmål: Hvorfor fandt man ikke pengene tilbage i december, hvis det har været så presserende?

- Hvis man skal udvide kapaciteten i fængslerne og styrke politi og anklagemyndighed, er det ikke noget, man aftaler fra år til år eller fra finanslov til finanslov. Det skal være mere langsigtet, og derfor indgår det som en del af vores 2030-plan.

* Spørgsmål: Hvordan har man tænkt sig at rekruttere yderligere betjente, hvis problemet er, at de i forvejen ikke har lyst til at arbejde i branchen?

- Heldigvis har mange af dem lyst til at møde op. Men det er rigtigt, at vi mangler folk. Derfor vil en del af økonomien i udspillet også være med til at skabe de nødvendige forudsætninger for, at vi kan løfte antallet af betjente markant. Det er et meget langt træk, og det er ikke noget, vi løser i år eller til næste år.

* Spørgsmål: Hvorfor tror I på, at længere straffe vil være løsningen?

- Straffe virker jo for gerningsmanden i den forstand, at han er i spjældet i stedet for på gaden.

- Jeg tror også på resocialisering. Jeg kan jo se, at det virker. Vores udfordring er, at når der er for få betjente i fængslerne, så er der ikke tid til resocialisering. Så vi vil løfte antallet af betjente, så de kan arbejde ordentligt med fangerne.

* Spørgsmål: Kan det så ikke alene være nok at hæve antallet af betjente i stedet for at straffe de indsatte hårdere?

- Der skal man huske på, at straf har en funktion. Det har den funktion, at vi som samfund får sagt, hvor vi synes niveauet for retfærdighed bør ligge. Når jeg ser på de voldsdomme, der falder, så synes jeg, at de ligger for lavt.

- Det handler ikke om, hvorvidt dommerne gør deres arbejde rigtigt, for de følger lovgivningen. Det er lovgivningen, der ikke afspejler den tid, vi lever i. Der er en afstumpet kultur, hvor man nogle gange filmer ting og deler dem med henblik på at ydmyge folk. Her skal straffeloven følge med tiden. Det synes jeg ikke, at den gør nu.

/ritzau/