Blandt byrådsmedlemmerne i Lolland Kommune er der bred enighed om, at den kommunale udligning er uretfærdig, og her ventes en ny udligningsreform fra Christiansborg med spænding og en vis utålmodighed. Foto: Jan Knudsen/ArkivJan Knudsen/Arkiv
Kommunerne på Lolland-Falster bør tilgodeses i ny udligningsreform, mener lokale folketingskandidater
Jesper BøghJesperBøgh
OffentliggjortSidst opdateret
LOLLAND-FALSTER Det kommunale udligningssystem, som det fungerer i dag, er uretfærdigt og bør laves om.
Det er det gennemgående budskab fra de lokale folketingskandidater, der primært er opstillet i Lollandkredsen.
Netop den kommunale udligning skal i udgangspunktet sikre, at alle landets 98 kommuner har nogenlunde samme økonomiske forudsætninger for at levere samme service.
Men det er et system, der har været debatteret i mange år, og debatten er blevet intensiveret de senere år - ikke mindst på foranledning af kommunerne på Lolland-Falster.
Lolland og Guldborgsund kommuner har flere gange forsøgt at påvise, at de har fået for få midler tilført i udligning.
Annonce
I det nuværende Folketing er der bred enighed om, at der skal forhandles en ny udligningsreform på plads efter valget, men spørgsmålet er hvordan.
Både Socialdemokratiets Kasper Roug og Nye Borgerliges Josh Bjørkman peger på, at pengene skal følge borgerne.
Henriette Bødewadt fra Det Radikale Venstre erkender, at det er en svær opgave med en ny udligningsreform.
- Målet må være, at man skal have nogenlunde ens service, uanset hvor man har valgt at bo, mener hun.
Det Konservative Folkepartis Daniel Blak Pedersen er en smule mere konkret i sit svar.
- Udligningsreformen skal tage større hensyn til, hvor stor en andel af borgerne i kommunen som er på passiv forsørgelse, mener han.
Venstres Rasmus Brandstrup Larsens svar peger i nogenlunde samme retning.
- En ny udligningsreform skal tage udgangspunkt i befolkningssammensætningen/demografi, men også i befolkningstætheden, mener Rasmus Brandstrup Larsen.
Alternativets Ulla Munksgaard mener, at en ny udligningsreform bør knyttes sammen med generelt bedre rammebetingelser, hvad angår udflytning af flere statslige arbejdspladser og uddannelser.
Derudover er der en række af kandidaterne, der peger på, at der i en ny udligningsreform skal tænkes helt nyt.
Annonce
- Et afgørende element skal være, at der nedsættes et centralt organ, der kan løfte opgaven ud af de enkelte kommuner. De mindst belastede kommuner må yde mere til de fattige kommuner, slår Judith Frederiksen fast fra SF.
Githa Nelander fra DF mener, at man skal starte helt forfra.
- Der burde udarbejdes en ensartet skatteprocent, der svarer til det velfærdsbehov, vi har på landsplan. Ud fra det samlede beløb laves en fordelingsnøgle til den enkelte kommune, der svarer til, at kommunen kan leve op til serviceniveauet på velfærdsområdet, mener hun.
Enhedslistens Christian Juhl peger på et helt konkret element i en ny udligningsreform.
- Refusioner af social ydelser skal ændres, så staten overtager 80 procent af udgifterne, mener han.
Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) er i denne valgperiode ikke lykkes med at få flertal bag en ny udligningsreform. Foto: Liselotte Sabroe/ArkivLiselotte Sabroe/Arkiv