Vil gå benhårdt efter indflydelse på valgnatten

Henrik Jacobsens køkken er hovedkvarteret for den konservative kampagne ved valget. Foto: Jan Knudsen

Henrik Jacobsen kom først til Lolland i 2004. Nu skal han sikre, at De Konservative atter kommer i byrådet.

Offentliggjort Sidst opdateret

SØHOLT Skoven omkring det stråtækte, gule bindingsværkshus er trukket i de smukkeste efterårsfarver. Inde i køkkenet sidder kampagnelederen, formanden og spidskandidaten for Det Konservative Folkeparti i Lolland Kommune, Henrik Jacobsen. Valgkampen er gået ind i slutspurten, og der bliver knoklet for, at De Konservative ikke skal gå tidligt hjem 16. november.

For fire år siden røg partiet helt ud af byrådet, hvor man ellers havde haft plads, siden Lolland Kommune blev dannet. Ved valget i 2013 havde partiet i en kort periode borgmesterkæden, da Marie Louise Friderichsen kunne danne flertal på røde stemmer. En lollandsk rævekage sendte kæden videre til Holger Schou Rasmussen, og siden blev alle tre konservative byrådskandidater skiftet i løbet af perioden.

Egentlig er Henrik Jacobsen barn af storbyen, men han har bestemt ikke fortrudt, at han i 2004 flyttede til Lolland. Dengang anså han øen for en flad pandekage med en motorvej på tværs, som var vejen til Tyskland. Mødet med Lolland blev en øjenåbner, og i dag mener han, at landsdelen rummer et kæmpe potentiale for erhvervsudvikling - den vil han som konservativ gerne sætte præg på i byrådet. Foto: Jan Knudsen

Klar med otte kandidater

I år stiller partiet med otte kandidater, der er spredt ud over det meste af kommunens geografi. Samtidig kan Henrik Jacobsen som spidskandidat gå ind til valget med en vished om, at partiet har solid medvind på landsplan. Håbet er, at partiet mindst kan sikre to pladser i byrådet, og Henrik Jacobsen er klar til forhandlingerne på valgnatten.

- Som udgangspunkt peger vi på vores egen spidskandidat som borgmester, lyder det med et skælmsk smil fra spidsen selv.

- Hvis det ikke kan lade sig gøre, så vil vi søge derhen, hvor vi kan få mest indflydelse og sætte de fleste konservative fingeraftryk på Lolland. Om det er til højre eller venstre er ikke så afgørende.

Henrik Jacobsen er 61 år. Han er født på Frederiksberg, hvor han boede med sine forældre i et lille hus, og hvor han gik i den nærliggende kommuneskole. Da han var 10 år gammel, flyttede familien til Gentofte, hvor de også boede i et lille hus, og hvor han atter kom ind på den lokale kommuneskole. I gymnasietiden flirtede han med Konservativ Ungdom, og han var med ude at hænge konservative valgplakater op til oktobervalget i 1979.
Henrik Jacobsen er uddannet ingeniør og begyndte arbejdet som driftsingeniør, inden han blev ansat i sin fædrende virksomhed, som han siden overtog. Han har gennem de sidste 36 år arbejdet som iværksætter, selvstændig og direktør.
Privat er Henrik Jacobsen enlig og uden børn. Han flyttede i 2004 til Lolland og er i dag bosat ved Søholt, hvor han bor til leje.

Egentlig er Henrik Jacobsen barn af storbyen, men han har bestemt ikke fortrudt, at han i 2004 flyttede til Lolland. Dengang anså han øen for en flad pandekage med en motorvej på tværs, som var vejen til Tyskland. Mødet med Lolland blev en øjenåbner, og i dag mener han, at landsdelen rummer et kæmpe potentiale for erhvervsudvikling - den vil han som konservativ gerne sætte præg på i byrådet. Foto: Jan Knudsen

Det flade Lolland

For den 61-årige spidskandidat, der for første gang er med som kandidat i en valgkamp, handler det nemlig om at udnytte de muligheder, som han ser masser af på Lolland. Han flyttede selv til egnen i 2004, da hans daværende virksomhed, som han havde sammen med Frederik Lüttichau, fik mulighed for at følge godsejeren til Engestofte.

- Da jeg flyttede herned, havde jeg den der københavnerholdning om, at Lolland er fladt, og der går en motorvej, som fører til færgelejet i Rødbyhavn og ud i Europa.

Beslutningen har han ikke fortrudt et eneste sekund. Lolland er gået i blodet på københavneren, og nu vil han gerne give kommunen et skub i den rette retning. Gennem mange år har Henrik Jacobsen arbejdet med produktudvikling til landbruget og har især gjort sig i elektroniske øremærker til grise.

I år var Henrik Jacobsen for anden gang ude at hænge valgplakater op. Sidst det skete, var til oktobervalget i 1979. Foto: Jan Knudsen

Mere gang i erhvervslivet

Det er gennem udvikling af erhvervslivet, at Lolland skal få mere luft under vingerne, mener han.

- Gennem mit arbejdsliv har jeg arbejdet meget med strategi, og det vil jeg tage med mig ind i byrådsarbejdet. Der er behov for en strategi for de enkelte områder, og det bliver vi simpelthen nødt til at se på.

- Samtidig har jeg arbejdet med udvikling og ved derfor, hvor vigtig erhvervsudviklingen er. Her skal der arbejdes benhårdt, for uden erhvervsudvikling er der ingen bosætning.

Den bosætning, som de seneste mange år har været på Lolland, har ikke være givtig for kommunen, og det skal ændres, mener Henrik Jacobsen. Men det sker kun, hvis bosætningen er en følge af erhvervsudviklingen.

En værdig alderdom

Erhvervspolitik er en hjørnesten i den konservative politik - også hos en lokalforening, som tilhører den socialkonservative gren af konservatismen. Men et af hovedpunkterne under valgnattens forhandlinger, hvis De Konservative får mandat fra vælgerne, bliver ældreplejen. Der skal sikres en værdig ældrepleje.

Henrik Jacobsen ved godt, at det er et område, som har mange af partiernes opmærksomhed. Ikke mindst på Lolland, hvor der er en stor del af befolkningen, som tilhører den ældre generation.

- Men vi vil ikke bestemme, hvad der skal være værdigt. Det er op til de ældre selv. Samtidig skal medarbejderne slippes løs, og vi skal af med megen kontrol.

Flere friplejehjem

Derfor skal der også være plads til friplejehjem i Lolland Kommune, så landsdelens ældre selv kan tage stilling til, hvor deres alderdom skal leves.

- Fordi man bliver gammel, mister man altså ikke lysten til at bestemme over eget liv. For os er det meget vigtigt, at der bliver taget hensyn til selvstændigheden. Vi er alle selvstændige individer, og det skal vi også have med ind i en selvstændig alderdom, forklarer han.

Henrik Jacobsen er godt klar over, at nogle mener, at friplejehjemmene vil skabe et a- og et b-hold. Der er dem, som vil have råd til at vælge en sådan alderdom, og så er der dem, som ikke har pengene.

- Men det kan være, at det kan blive et wakeup-call til de kommunale plejehjem. Og i min verden, skal det være med til at trække alle op på samme a-hold. Man kunne også bare lave alle kommunale plejehjem om til friplejehjem, men det er lige lovligt meget til den amerikanske side.

Større glæde ved arbejdet

Det frie valg er Henrik Jacobsen dog sikker på, vil være til gavn for både beboerne og de ansatte. Friplejehjemmene ser ud til at have et sygefravær, der er lavere end på de kommunale plejehjem, og det skyldes nok, mener spidskandidaten, at der er en større grad af medbestemmelse hos medarbejderne. Det skal der arbejdes videre med.

- I ældreplejen skal der ikke bare være varme hænder, men også varm tid. Samtidig skal de være med til at bestemme deres egen hverdag. Vi skal være glade for at gå på arbejde - og glade når vi går hjem. Medarbejderne skal faktisk næsten ikke have lyst til at gå hjem.

Selvom det er første gang, Henrik Jacobsen står på en stemmeseddel, har hjertet altid banket for den konservative tanke. Allerede som knægt hjemme i Gentofte, hvor hans forældre havde et lille hus, var der en politisk interesse.

- Til mine forældres store overraskelse så jeg politiske debatter på tv og gik med til vælgermøder som 13-14-årig.

Konservativ i hjertet

Senere flirtede han lidt med Konservativ Ungdom i gymnasietiden. Det var dog primært i weekenderne, når der var udsigt til fest. Men konservativ var han.

- At være konservativ er ikke noget, som jeg har tilvalgt, men noget som jeg har følt. Nogle vil sige, at det er arv og miljø, men det var i hvert fald ikke arven, og miljøet tror jeg heller ikke. Jeg gik på en kommuneskole, hvor der var mange børn fra fraskilte familier.

I oktober 1979 var han med ude på de københavnske gader for at hænge konservative valgplakater op, men det blev de næste mange år det nærmeste, han var det politiske miljø. Først næsten 10 år efter, at han var flyttet til Lolland, meldte Henrik Jacobsen sig for første gang ind i en konservativ partiforening. Det var i Guldborgsund.

- På det tidspunkt var partiet i en dyb krise og blødte masser af medlemmer. Vi var så tæt på spærregrænsen, som vi kunne komme uden at ramme den, og så mente jeg, at det var tid til at støtte op.

Da han flyttede på den anden side af kommunegrænsen, kom han med i den lollandske partiforening, hvor han snart kom med i bestyrelsen.

For snart to år siden sagde Marie Louise Friderichsen farvel til formandsposten i lokalforeningen, og generalforsamlingen valgte Henrik Jacobsen til ny formand. Siden blev han partiets spidskandidat, og 16. november venter den store eksamen.

Lyder vælgernes dom på bestået, kan Henrik Jacobsen formentlig se frem til en lang nat med politiske forhandlinger.