Afrikansk fodbold har det svært og den store fest starter i minus

Mohamed Salah må gerne ryge lynhurtigt ud af Africa Cup of Nations, der begynder lørdag.

I hvert fald hvis det står til Liverpool-manager Jürgen Klopp, som helst ikke vil undvære stjerneangriberen, mens klubben er midt i kampen om det engelske mesterskab.

- Hvis jeg ønskede ham held og lykke, ville det være løgn.

- Personligt vil jeg være glad, hvis egypterne ryger ud i gruppespillet, men det er nok ikke muligt. De kan gå hen og vinde det hele, lød det fra Klopp, da Salah rejste.

Irritationen overrasker ikke journalist og idéhistoriker Oscar Rothstein, der i denne uge sprang ud som forfatter med debutbogen "Det lysende hjerte", der handler om fodbold og samfundet i Afrika.

- De afrikanske mesterskaber starter altid i minus i den internationale fodboldbevidsthed, fordi de ifølge mange kommer på det her ekstremt ubelejlige tidspunkt om vinteren.

- Ligaerne er i gang, og lige nu bander Liverpool-fans turneringen langt væk, fordi Salah rejser væk i en måned.

- Derfor kan det være svært for Africa Cup of Nations at vise sig frem som et attraktivt produkt, fordi mange har set sig sure på turneringen fra begyndelsen, siger Rothstein.

Africa Cup of Nations er dog en ekstremt vigtig turnering for hele kontinentet, som samles i stor stil om begivenheden.

- Fodbold er den mest prominente populærkultur på kontinentet. Der er trøjer i gadebillederne, hvor end man rejser. Der er små interimistiske fodboldkampe på de fleste åbne pladser hver eneste dag.

- Der er ekstrem stor passion for sporten. Så fodbold er altædende i Afrika og umulig ikke at få øje på. Den er en del af hverdagen som adspredelse for hundreder af millioner af mennesker, siger Rothstein.

Han peger på, at ligaerne i de respektive afrikanske lande mange steder ikke fungerer optimalt.

Det handler om alt fra infrastruktur og talentudvikling til færre penge, når afrikanske stjerneskud skifter til europæiske klubber tidligt og dermed svækker den lokale interesse, mens de store ligaer i Europa trækker mere.

- De afrikanske fodboldtalenter ryger til Europa i en meget ung alder og gør karriere der, mens den brede fodboldopmærksomhed automatisk følger med. De lokale ligaer oplever ringe tilslutning i varierende omfang og er i kroniske finansieringsproblemer, forklarer Rothstein.

- Afrikansk fodbold er et produkt af Afrika i det hele taget. Det er et kontinent med dybe strukturelle problemer, når det kommer til ledelse og økonomi. Det reflekteres også i fodbolden.

Han mener, at afrikansk fodbold befinder sig i en krise, og det ændrer det forestående Africa Cup of Nations ikke på.

- Man skal ikke stirre sig blind på Marokkos semifinale ved VM i 2022. Jeg mener ikke, at man kan bruge det som et udtryk for en større tendens i afrikansk fodbold. Snarere tværtimod var det en undtagelse, vurderer han.

Flere sager om korruption har i årevis plaget Det Afrikanske Fodboldforbund (CAF), der har skiftet ledelse.

Den nye ledelse følger slavisk Det Internationale Fodboldforbund (Fifa), og CAF synes i højere grad at være optaget af at gøre, hvad Fifa beder om, end hvad der egentlig er bedst for afrikansk fodbold, mener Rothstein.

- CAF har over en årrække ladet sig korrumpere og solgt fuldstændigt ud af de idealer, det var grundlagt på. Forbundet tager sig godt af kransekagen i afrikansk fodbold - de største landshold og de største klubber.

- Men CAF er stort set blinde for græsrødderne - den kæmpe underskov af drenge og piger, der hver eneste dag dyrker sporten på forskellige måder, siger Rothstein.

Der er også problemer ude hos de nationale fodboldforbund i Afrika, påpeger Stig Jensen, lektor på Center for afrikastudier ved Københavns Universitet.

- Mange af de nationale fodboldforbund er virkelig dårligt organiseret. Det skyldes blandt andet, at en del af de stater, vi har i Afrika, ikke er særligt velfungerende. Det smitter af på fodboldforbundene, forklarer Stig Jensen.

Lektoren ser også et andet problem, og det er en stigende tendens til, at fodboldtalenter vælger de afrikanske hjemlande fra.

- Der er en enorm stolthed over at være afrikaner. Men på det seneste er der mange dygtige fodboldspillere, som beslutter ikke at spille for det afrikanske land, de kunne repræsentere, fordi de synes, det er for uorganiseret.

- Timothy Weah, George Weahs søn, repræsenterer jo ikke Liberia. Han spiller for USA og er et eksempel på tendensen. Det er en af de store udfordringer for de afrikanske fodboldforbund, mener Stig Jensen.

Africa Cup of Nations indledes lørdag med åbningskampen mellem værtslandet, Elfenbenskysten, og Guinea-Bissau.

/ritzau/