Belgien skrotter slutspil mens dansk model går sin sejrsgang

Superligaen er langtfra slut, men alligevel er weekendens spillerunde midt i sæsonen en af de mest imødesete overhovedet.

Siden Superligaens struktur i 2016 blev revolutioneret med slutspil i top og bund, har afslutningen på grundspillet været et højdepunkt med flere klubbers skæbner på spil.

Skal foråret bruges på at jagte medaljer eller på at undgå nedrykning?

Dramatikken har i flere tilfælde været enorm, og med konstant stigende tilskuertal på landets stadioner er turneringsstrukturen, der erstattede en klassisk ligeud-turnering, blevet bekræftet som en succes.

- Klubberne fortæller, at de har oplevet en positiv udvikling, siden strukturen blev født. Der er noget på spil i rigtige mange kampe, og det er det, klubberne og spillerne lever for, siger Claus Thomsen, direktør i Divisionsforeningen.

Da man i tidernes morgen besluttede, at Superligaen skulle have nyt liv, fik man hjælp fra det hollandske analysefirma Hypercube. Firmaet havde i Belgien haft succes med at skabe en struktur, som fik den belgiske liga til at boome.

Den belgiske model var forbilledet, men her omtrent ti år senere er det gået den anden vej i Belgien. For nylig besluttede klubberne sig for at skrotte slutspil og vende tilbage til en klassisk ligeud-turnering.

Er det så et varsel om, at dansk fodbold om nogle år kører død i slutspil og vender sig mod de gode gamle dage, hvor mesteren blev kåret efter 33 regulære spillerunder? Næppe.

I Belgien har der nemlig været andre faktorer på spil, fortæller Jesper Fredberg, der indtil oktober sidste år var sportsdirektør i Anderlecht.

- Da jeg var der, bragte jeg det på bane, at der er for mange kampe for de hold, der spiller i Europa. Man rammer 40 kampe bare i ligaen, og så kommer der pokalkampe og europæiske kampe.

- Det har helt sikkert været det gennemgående ønske, at antallet af kampe skal reduceres, siger Jesper Fredberg.

Den problematik bliver næppe et problem i Danmark. I den snart forhenværende belgiske struktur er der 16 hold. I Superligaen er der 12. Antallet af kampe vil derfor aldrig nå belgiske højder.

Og så er der især én afgørende forskel på den danske og den belgiske struktur. I Danmark får man alle sine optjente point med ind i slutspillet. Det gør man ikke i Belgien. Der bliver pointene halveret.

Og det er ikke populært, fortæller Per Frimann, der som tidligere Anderlecht-spiller følger belgisk fodbold.

- Der har været reaktioner fra både fans og fodboldeksperter gennem flere år. Holdningen er ofte, at det er imod spillets ånd, og at man bør belønnes for det, man gør godt både i begyndelsen og slutningen af sæsonen, siger Frimann.

I sidste sæson spillede pointhalveringen en stor rolle. Ved grundspillets afslutning havde Club Brugge 19 point op til førstepladsen, og da slutspillet begyndte, var der kun ni point op. Det udnyttede Club Brugge og vandt mesterskabet.

I mesterskabsspillet blev blandt andre Anderlecht overhalet, og måske derfor er Jesper Fredberg ikke specielt stor fan af halveringskonceptet.

- Det har været så håbløst, som det overhovedet kan være. Jeg er farvet, men i mit hoved giver det ikke mening, siger Jesper Fredberg.

- For tilskuere udefra er det da fedt, at der aldrig er noget, der er afgjort. Men for mig strider det imod spillets ånd. Når man har tjent et point, så skal man også have det point, siger Fredberg.

Hvis man spørger Per Frimann, så er det afgørende for opbakningen til den danske struktur, at holdene får alle point med videre.

Men selv det kan ikke overbevise en af Superligaens meget få strukturmodstandere. Han hedder Kent Nielsen og er træner i Silkeborg IF, som søndag kan miste muligheden for at spille om medaljer i foråret, når klubben på udebane skal bruge en sejr over Brøndby for at komme i mesterskabsspillet.

- Jeg har altid foretrukket ligeud-turnering, for det er sportsligt mest fair. Der bør være ens muligheder for alle hele vejen, men søndag bliver Brøndby eller vi frataget muligheden for at vinde medaljer.

- Når det er sagt, så er det selvfølgelig svært at komme udenom, at der er enorm interesse og enorm spænding. Hvad angår underholdning, opmærksomhed og tilskuere har strukturen været god, for der er enormt fokus på runde 22, medgiver Kent Nielsen.

I Divisionsforeningen jubler Claus Thomsen over, at runde 22 nærmest er som et mesterskab, der afgøres midt i sæsonen. Og han forventer da heller ikke nye revolutioner lige foreløbig.

- Det er ikke umuligt, at vi udvikler os, men jeg tror på, at den her struktur kommer til at bestå i mange sæsoner endnu, siger han.

/ritzau/