Europæisk forår på første klasse er stadig forbeholdt de få

Overgangen fra gruppespil til ligaspil i Champions League har udvidet turneringens knockoutfase med 50 procent, men udvidelsen er svær at få øje på geografisk. Det er stadig de vesteuropæiske fodboldstormagter, der dominerer turneringens slutspil.

For selv om der nu er 24 deltagere i knockoutfasen mod 16 tidligere, kommer deltagerne blot fra ni forskellige nationale ligaer.

I de foregående tre år har henholdsvis otte, syv og otte ligaer været repræsenteret med østrigsk, belgisk og dansk supplement til "the usual suspects" fra de i mange år dominerende ligaer i England, Spanien, Tyskland, Italien, Frankrig, Portugal og Holland.

I år har skotske Celtic og belgiske Club Brugge listet sig ind i det fine knockoutselskab, men kommer onsdag på vanskelige opgaver mod Bayern München og Atalanta.

Med etableringen af ligafasen er antallet af deltagere i turneringen udvidet med fire, men de mindre ligaer - som for eksempel Superligaen - fik kun én plads mere at jagte, mens de tre andre er fordelt blandt Europas fem bedste ligaer.

Derfor er det ingenlunde ulogisk, at klubber fra de bedste og rigeste ligaer stadig sidder på flæsket i Champions League, specielt i knockoutstadiet. De har råd til de bedste spillere, og fordelingsnøglen for Champions League-milliarderne tilgodeser de etablerede klubber på den europæiske scene.

Det strider en kende med Uefa-præsident Aleksander Ceferins argument for at justere turneringsformatet, som nok i virkeligheden mest var for at imødekomme de største klubber, der har flirtet med at lave en udbryderliga for egen vindings skyld, eksemplificeret i det kuldsejlede Super League-projekt.

- Vi får mere en mere uforudsigelig turnering, hvor flere ligaer får mulighed for at få et hold med langt i turneringen, sagde præsidenten til Sky Sports forud for starten på årets turnering.

De ord har vist sig mere teoretisk end praktisk sande. Og de ligger langt fra Ceferins visioner, da han i 2016 blev valgt som Uefas præsident.

Dengang slog han på tromme for, at Champions League havde udviklet sig i en ekskluderende retning, der kun tjente storklubber og topligaernes interesser.

Champions Leagues små fisk som Slovan Bratislava og Sparta Prag - og i næste sæson måske et dansk mesterhold - har dog intet at klage over, når de først har kvalificeret sig. Ved at øge antallet af indledende kampe fra seks til otte per hold er økonomien i turneringen blevet mærkbart større.

Trods beskedne resultater i ligaspillet kan deltagelse alene hurtigt løbe op i en kvart milliard kroner. For hold som Liverpool eller Barcelona kan det beløb hurtigt ganges med tre, fire eller fem.

- Økonomisk er der ingen tvivl om, at formatet gavner alle, sagde Ceferin for et halvt år siden.

Hans egen organisation, scorer da også selv betragtelige beløb på udvidelsen af turneringen.

Imens det afgørende forår i Champions League stadig er forbeholdt de få, lever Europa League og Conference League begge op til formålet ved at sikre europæisk fodbold på hele kontinentet - også når det spidser det til i forårets knockoutfase.

Antallet af deltagere i turneringerne er udvidet fra 32 til 36, men antallet af deltagere i knockoutfasen er uforandret.

De 24 deltagere i Europa Leagues knockoutfase kommer fra 16 forskellige lande, hvilket er et rekordhøjt antal i turneringen. FC Midtjylland repræsenterer Danmark.

I Conference League kommer knockoutdeltagerne i år fra 19 forskellige nationer, og FC København har selskab af hold fra mindre fodboldnationer som Island og Bosnien-Hercegovina.

/ritzau/