Innovativt muskelbundt er kuglestødernes Usain Bolt

Ryan Crouser er ikke den stærkeste kuglestøder i verdenseliten, men han er med sine 201 centimeter den klart højeste. Her ses han under OL i Tokyo i 2021. Foto: Andrej Isakovic/Ritzau Scanpix

Kuglestødsfænomenet Ryan Crouser tænker kreativt. Derfor kan han flytte sportens grænser endnu mere, end han allerede har gjort, mener danske eksperter.

Offentliggjort Sidst opdateret

Mens de fleste kan kaste en tennisbold over 23 meter, er det de færreste, der kan støde en 7,26 kilo tung metalkugle lige så langt.

Faktisk er der kun fire mænd i verdenshistorien, der har krydset kuglestødernes magiske grænse. En af dem er det 30-årige fænomen Ryan Crouser. Han har gjort det syv gange, og hans navn står ud for ni af historiens 15 længste kuglestød.

Foreløbig har han vundet to OL-guldmedaljer og et verdensmesterskab. Og så er han indehaver af verdensrekorden, som han senest forbedrede 18. februar, da han stødte 23,38 meter ved et stævne i USA.

Han er opvokset i den lille by Boring i Oregon, men hans opvækst har været alt andet end kedelig, hvis man da er vild med atletik og kastesportsgrene. Og det er man, når man er en Crouser.

Ryan Crouser er tredje generation, der dyrker eliteidræt på højt niveau. Bedstefaren Larry introducerede sit barnebarn til kuglestød, faderen Mitch har været OL-deltager i diskoskast, onkel Brian det samme i spydkast, mens onkel Dean var kuglestøder. Hans fætre og kusiner dyrker også kastesportsgrene.

Allerede som teenager vakte Ryan Crousers lange kuglestød opsigt. Dengang var han ranglet, det er han absolut ikke længere. Med sine 201 centimeter er han 10-20 centimeter højere end konkurrenterne i verdenstoppen, og Hulk-kroppen vejer i underkanten af 150 kilo.

Fysisk har han den ideelle krop for en kuglestøder, mener tidligere OL-medaljevinder i kuglestød Joachim B. Olsen.

- Hvis man skulle bygge den perfekte kuglestøder fra grunden, så er Crouser idealet. Han har kombinationen af at være ekstremt eksplosiv, meget stærk, utrolig atletisk, og han har en virkelig god teknik.

- I kuglestød er Crouser på Usain Bolts niveau på 100-meteren - et niveau over alle de andre, siger Olsen.

I 2021 overgik Crouser første gang den 23,12 meter lange og "uslåelige" verdensrekord, som Randy Barnes' satte i dopingæraens velmagtsdage 31 år tidligere. Barnes gik selv i dopingfælden i 1998 - otte år efter sin verdensrekord.

Crouser jagter konstant forbedringer, og på sin Instagram-profil har han i år fremvist en ny teknik, der kan skabe en mindre revolution.

Carsten Bomme, der er dansk landstræner i atletikkens kastediscipliner, venter spændt på at se, om teknikken har den ønskede biomekaniske effekt, eller om den er et mediestunt.

- Man kan godt kalde Crouser en innovativ kuglestøder, for han leger lidt med tingene. Det kan han gøre, fordi han har et så stort overskud i forhold til sine konkurrenter, siger Carsten Bomme.

Amerikaneren har allerede flyttet grænsen for det mulige i den ældgamle disciplin. Både Joachim B. Olsen og Carsten Bomme forventer, at Crouser runder nye magiske milepæle.

- Han har ikke lavet det perfekte stød ud fra sine forudsætninger. Gør han det - måske senere i år, hvor han formentlig er i bedre form - tror jeg, at han kan støde over 23,5 meter. Og det vil være helt ude af proportioner, siger Olsen.

Landstræner Carsten Bomme er endnu mere optimistisk.

- Jeg kan sige uden at blinke, at han helt sikkert støder 23,50 meter en dag, han har sikkert allerede gjort det til træning. Og jeg vil heller ikke falde bagover, hvis han en dag krydser grænsen på 24 meter, siger Bomme.

Også i laget under Crouser stødes der væsentligt længere, end da Joachim B. Olsen var en del af verdenseliten.

I OL-finalen 2004 rakte nordjydens stød på 21,07 meter til en bronzemedalje - ni centimeter fra OL-guldet. Otte år senere blev den vekslet til en sølvmedalje, da ukraineren Yuriy Bilonoh blev diskvalificeret efter at have fået gentestet sin dopingprøve fra legene.

Olsens bedste stød i karrieren var 21,63 meter. I 2022 overgik mere end et dusin kuglestødere den distance.

Ifølge Carsten Bomme er det et udtryk for, at kuglestød er inde i en guldalder med uvant mange talentfulde stødere, som presser hinanden.

Ryan Crouser kan benpresse mere end to gange sin kropsvægt på næsten 150 kilo. (Arkivfoto). Foto: David J. Phillip/Ritzau Scanpix

Og så hænger det sammen med yderligere finpudsning af rotationsteknikken, der så sit lys i 1970'erne. Den teknik giver flere atleter muligheden for at nå verdenstoppen, og så selv om man ikke har et kraftværk af en krop som Ryan Crouser.

- Rotationsteknikken har en biomekanisk fordel. Man kan være høj eller lav, bred eller smal og stadig have succes, så længe man er eksplosiv og hurtig. Det giver flere muligheden for at få succes, og det kan også være en forklaring på, at toppen er blevet bredere og bedre, siger Carsten Bomme.

Gennemsnitshøjden stiger, og kuglestødernes træning er også blevet mere alsidig, påpeger Joachim B. Olsen.

- I dag bruger de mindre energi på at blive stærke, end vi gjorde i min tid, for de træner klogere. De har en bedre balance mellem hurtighed, eksplosion, styrke og teknik, fordi de træner mere alsidigt.

- Viden bliver spredt meget hurtigere, end da jeg var teenager, hvor internettet var i sin spæde start. Derfor kan alle i dag trænes klogere, fra de er børn.

- Da jeg var barn, fik man måske fat i en artikel fra et amerikansk blad, og så trænede man efter dens konklusioner uden at have indsigt i, hvordan man ellers kunne gøre, siger den 45-årige ekskuglestøder, der også har en fortid som folketingsmedlem.

/ritzau/

Teknikker i kuglestød

Der bruges som udgangspunkt to teknikker i kuglestød: glide og rotation.

* Glide:

Kuglestøderen sætter af fra det bageste område i kuglestødsringen, og henne ved stopplanken roterer kuglestøderen sin krop 180 grader og støder kuglen. Teknikken bruges sjældnere og sjældnere. Den er i dag langt mere udbredt hos kvinder end hos mænd. Fordelen ved teknikken er, at dens fejlmargin er mindre. Historiens længste glidestød er 23,08 meter.

* Rotation:

Teknikken blev stort set ikke benyttet før 1970'erne, men er klart den mest udbredte teknik i dag. Den er inspireret af teknikken i diskoskast. Kuglestøderen opnår en større kraft ved at rotere halvanden gang rundt om sig selv, før kuglen stødes, mens kuglestøderen selv fortsætter sin rotation efter endt stød. Ulempen ved rotationsstødet er, at der er større risiko for at overtræde eller for at slippe kuglen for sent eller tidligt, så stødet bliver kortere.

* Ryan Crousers seneste twist på rotationsteknikken:

Verdensrekordholderen har afprøvet en modificeret udgave af rotationsteknikken, og ifølge Crousers egne udsagn er der basis for, at han kan støde længere med den nye teknik. Han har endnu ikke brugt den i konkurrence. Kastelandstræner Carsten Bomme forklarer om teknikken:

- I stedet for at rotere på venstre fod i starten af rotationsbevægelsen flytter han foden 30 centimeter til venstre og laver en vægtforskydning, der muligvis giver ham en biomekanisk fordel med en lidt længere arbejdsrate eller større kropsspænding, siger landstræneren.

/ritzau/

Verdensrekorden forbedres sjældent

Den første registrerede verdensrekord i mændenes kuglestødskonkurrence blev sat i 1909 af amerikaneren Ralph Rose, der stødte kuglen 15,54 meter.

Her er de seneste fem verdensrekorder:

* 2023: 23,38 meter, Ryan Crouser (USA).

* 2021: 23,37 meter, Ryan Crouser (USA).

* 1990: 23,12 meter, Randy Barnes (USA).

* 1988: 23,06 meter, Ulf Timmermann (Østtyskland).

* 1987: 22,91 meter, Alessandro Andrei (Italien).

Kilde: World Athletics.

/ritzau/

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Digital-abonnement

  • Dagens avis hver dag som e-avis
  • Adgang til alle artikler på folketidende.dk
  • Adgang til arkivet (1873-nu)
  • Adgang til FolketidendePlay
  • Lås op for Folketidende Fordele
Få adgang nu