Kryptovalutaen har gjort sit indtog og fansene skal tage sig i agt

Milliardstore sponsorater med kryptovalutaplatforme, salg af digitale samleobjekter fra klubber og spillerlønninger udbetalt i kryptovaluta.

Den digitale revolution, som bitcoins har været den store bannerfører for, har for alvor gjort sit indtog i sportens verden med alt, hvad det indebærer af muligheder og risici.

Men hvordan kan bitcoins ende med at blive relevant for en fodboldfan, der bare gerne vil følge og støtte sit hold i tykt og tyndt?

Det kan det, fordi teknologien bag bitcoin og andre kryptovalutaer kan kopieres og anvendes af eksempelvis klubber.

Blockchain hedder teknologien bag kryptovalutaer. Den kan benyttes til at opbygge og udbyde sin egen kryptovaluta som fan-tokens. Altså digitale mønter, som en klub kan udbyde i sit eget lukkede, digitale kredsløb.

Med dem kan fans eksempelvis sikre sig forskellige fordele. Det kan være fortrinsret til sæsonkort, mulighed for at stemme om et givent emne eller rabat på produkter i klubbens fanshop. Mulighederne er uendelige og styres af udbyderen, i dette tilfælde den enkelte klub.

Den mulighed har adskillige af verdens største klubber i de store sportsgrene allerede benyttet sig af. Med tiltaget vil de bringe fansene endnu tættere på klubben og idolerne, men måske også hive flere penge op af lommerne på selv samme fans.

Begrebet kryptovaluta kan stadig for menigmand være svært at forstå. Begreberne kan let flyde sammen og skabe falske forventninger.

- Der er naturligvis faldgruber, siger Jan Damsgaard, professor på Institut for Digitalisering ved CBS, som blandt andet advarer fans mod at dyrke økonomisk spekulation i eventuel klubkryptovaluta.

- Vi kommer til at se en masse idéer og projekter blive rullet ud, og der kommer sikkert en masse oppustede forventninger og helt vilde priser. Sådan går det som regel, og så falder det ned til et mere fornuftigt leje senere.

Paris Saint-Germain, FC Barcelona, Manchester City og mange andre giganter har lanceret fan-tokens. Den nok største partner på markedet socios.com har allerede skabt fan-tokens for 50 klubber eller forbund i diverse sportsgrene. Og cirka 25 mere er på vej ifølge hjemmesiden.

Ingen danske klubber er endnu gået ind i den del, men det kommer givetvis til at ske.

Det forventer Claus Thomsen, direktør i Divisionsforeningen, der organiserer de professionelle danske fodboldklubber.

- Det er noget, vi kigger på løbende, og det er også noget, klubberne kigger på løbende, siger han.

Også hos Dansk Boldspil-Union (DBU) har man fået øjnene op for fan-tokens og kryptovaluta, og hvad det måske kan give af muligheder.

- Vi er fortsat ved at undersøge de forskellige muligheder og udfordringer på området og forventer ikke at kunne komme med konkrete udspil og tiltag på den korte bane, men formentlig på lidt længere sigt, siger Jakob Høyer, kommunikationschef i DBU.

Hos Brøndby meddeler kommunikationschef Christian Schultz, at man følger udviklingen, men at man for nuværende ikke er aktive i markedet. Ifølge FC Københavns kommunikationschef, Jes Mortensen, har FCK heller ikke konkrete planer på bordet lige nu.

Det vil sige, at de danske klubber og DBU stadig kan lære af børnesygdomme fra udlandet, inden de eventuelt selv kaster sig ud i den digitale satsning. Det kan være godt nyt for fansenes økonomi.

En undersøgelse lavet af Seton Hall University i USA i juni viser, at sportsfans generelt har større tilbøjelighed til at investere i kryptovalutaer og digitale samleobjekter - også kendt som non-fungible tokens (NFT) - end andre.

Med andre ord har klubberne en let påvirkelig kundeskare i et nyt marked, hvor hverken sælger eller køber er velbevandret. Det kan være uhensigtsmæssigt.

- Jeg tror, det vil være et godt supplement til de professionelle klubber, men man skal nok også sørge for at få lavet noget, hvor der kan være en tredjepart, der går ind og blåstempler, at det, klubben gør, er fornuftigt, siger Jan Damsgaard.

En oplagt problemstilling er, at fans kan tro, at klubbens kryptovaluta kan blive mange penge værd, fordi det har man set med bitcoins, og så spekulere i det som investering.

- Vi ved, at fans ikke altid tænker rationelt, og der skal jo ikke opstå pyramidespil eller noget andet i den boldgade, siger Damsgaard.

At finde en tredjepart i eksempelvis dansk fodbold til at rådgive og blåstemple klubbers tiltag er dog ikke ligetil.

Klubberne er organiseret i Divisionsforeningen, som gerne bistår med rådgivning til klubberne, men ikke forestår regulering på området.

- Det hører under klubbernes frie erhvervsudøvelse, så det vil være vanskeligt, hvis nogen skulle ind og regulere, tror jeg. Det reguleres af almindelig lovgivning, siger Claus Thomsen.

De frie markedskræfter råder, og det vil de også gøre, hvis danske klubber går ind i kryptovaluta og salg af digitale samleobjekter. Derfor har Jan Damsgaard en klar opfordring til klubberne.

- Få lavet en strategi, der er fornuftig, og få inddraget nogle fans, så man kan høre, hvad de synes, der kunne give mening, lyder anbefalingen fra ham ud over at finde en tredjepart til at forhindre det vilde kryptovalutavesten.

/ritzau/