Superligadommere skal i højere grad forklare kontroversielle kendelser

Anders Poulsen og de andre superligadommere skal fremover være mere åbne, hvis de har stået bag en kontroversiel kendelse i Superligaen. Det mener Michael Johansen, der er formand for dommerudvalget i Dansk Boldspil-Union. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

I de kommende år vil vi i højere grad opleve, at dommere i Superligaen stiller sig frem og forklarer deres kendelser. Det er i hvert fald DBU's målsætning.

Offentliggjort Sidst opdateret

Fodbolddommere er ofte i fokus, når man ser superligafodbold i flimmerkassen om søndagen, men det er sjældent, man hører fra dem.

Det forsøger Dansk Boldspil-Union (DBU) at lave om.

- Man kan forvente mere åbenhed. Vi har ikke været tilstrækkeligt åbne og transparente, siger Michael Johansen, der er formand for DBU's dommerudvalg.

Dommerne er som regel i fokus, hvis de har lavet en kontroversiel dom. Særligt i forbindelse med brugen af VAR har der været tvivlsomme kendelser i denne sæson, men dommerne har sjældent forklaret sig.

Michael Johansen har dog en klar målsætning om, at vi får dommerne mere at se i medierne. DBU er derfor ved at medietræne dommerne.

Indtil videre er det hovedsageligt Michael Johansen, der har udtalt sig om blandt andet VAR, som blev indført i Superligaen i 2020/21-sæsonen.

- Fordi VAR-implementeringen er meget følsom, har vi besluttet, at jeg hidtil har taget medieoplæg og præsenteret nogle af de fejl, vores dommere har lavet, ligesom jeg har skullet redegøre for, hvorfor fejlene er sket.

- Det har været for at beskytte dommerne mod nogle af de spørgsmål, som de utvivlsomt vil blive ramt af gennem turneringen, og som de så skulle bruge tid på i stedet for at bruge tid på kampforberedelse.

- Men nu er tiden moden til, at vi går mere ud i medierne, siger Johansen, som dog ikke forventer, at den øgede åbenhed bliver at bemærke i efteråret.

- Medietræningen skal styrke dommerne i at svare så præcist som muligt, så der bliver kommunikeret ordentligt til slutseeren, og så der bliver afklarethed om situationerne, siger han.

Det er nemlig hoveddommeren, ham med fløjten i munden på græstæppet, der skal træffe den endelige beslutning om en kendelse og stå på mål for den. Også selv om VAR har været med i processen.

Det er en af Michael Johansens klareste budskaber. Måske fordi han for nylig blev slæbt gennem sølet på grund af en rygtehistorie om, at han som såkaldt VAR-instruktør havde blandet sig i en VAR-dommers arbejde under en kamp mellem FC Nordsjælland og FC Midtjylland. Her fik sidstnævnte et kontroversielt straffespark.

Dommerchefen fortæller, at han som VAR-instruktør i den konkrete situation blev spurgt til råds af VAR-dommeren. Det er ifølge ham helt normalt, at instruktøren kan tages med på råd, når tvivlen opstår i VAR-vognen.

- Vi har mange situationer, som vi ikke har beskrevet i medierne, hvor der er afværget større fejl på den måde, siger Michael Johansen.

- Instruktøren står bagved og foretager sig som udgangspunkt ingenting overhovedet. Man skrider kun ind, hvis der overses vinkler, hvis der sker klare fejl, eller hvis VAR-dommeren spørger efter en second opinion.

- Der er ikke noget odiøst i det. Vi havde stået et helt andet sted, hvis ikke vores VAR-instruktører havde været der, siger Johansen.

Efter hændelsen i kampen mellem FCN og FCM har flere kritikere påpeget det bemærkelsesværdige i, at VAR-dommeren har sin chef siddende i nakken. Kritikken er gået på, at både VAR-dommer og hoveddommer af den årsag kan blive påvirket i en bestemt retning af frygt for chefens reaktion.

Men Michael Johansen køber slet ikke præmissen.

- Det handler ikke om titler. Hvis man har en forestilling om, at vi render rundt med cheftitler i den forstand, så er det diametralt anderledes. Vi er i samme båd alle sammen, siger han.

Han medgiver dog, at hoveddommerne skal være bedre til at ignorere, hvem der sidder i VAR-vognen. Et uhensigtsmæssigt fænomen begyndte nemlig at tage form i sidste sæson.

Hvis der i VAR-vognen sidder en meget erfaren dommer, så har hoveddommeren haft tilbøjelighed til at følge den erfarne VAR-dommers anbefaling, hvis han blev kaldt til videotjek.

Sådan skal det ikke være.

- Vi har opfordret banedommerne til, at de holder fast i deres egen beslutning, hvis de efter videogennemsyn fortsat vurderer deres egen dom som værende korrekt, uanset hvem der sidder i VAR-vognen.

- Det er et fænomen, som vi skal træne os ud af, siger Michael Johansen, som fortæller, at instruktørordningen, som den er nu, udfases over tid.

/ritzau/

Ti runders VAR-fejl i Superligaen

I forbindelse med sæsonens første ti runder er der begået seks fejl med relation til VAR-systemet. I hele sidste sæson blev der begået ti. Det har Michael Johansen udtrykt sin utilfredshed med, men er generelt glad for, hvordan VAR-implementeringen forløber.

Her følger et overblik over de hidtidige VAR-fejl i Superligaen.

Runde 1: FC Midtjylland skulle have haft straffespark mod Randers FC, men fik det ikke.

Runde 3: Viborg FF's Christian Sørensen fik straffespark mod FC København, men det skulle han ikke have haft.

Runde 3: AaB skulle have haft straffespark, da en AC Horsens-spiller havde hånd på bolden, men fik det ikke.

Runde 7: Martin Frese scorede for FC Nordsjælland mod FC København, men målet blev fejlagtigt annulleret efter VAR-tjek.

Runde 8: Lyngby Boldklub skulle have haft straffespark mod Randers FC, da Björn Kopplin havde hånd på bolden, men fik det ikke.

Runde 9: FC Nordsjælland skulle have haft straffespark mod AGF, men fik det ikke.

Kilde: DBU.

/ritzau/

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Digital-abonnement

  • Dagens avis hver dag som e-avis
  • Adgang til alle artikler på folketidende.dk
  • Adgang til arkivet (1873-nu)
  • Adgang til FolketidendePlay
  • Lås op for Folketidende Fordele
Få adgang nu