Tårnhøje elpriser er en bombe under ishockey og skøjteløb

Det kom som lyn fra en klar himmel, da Tårnby Kommune i slutningen af september meddelte, at Kastrup Skøjtehals dage er talte.

Men det skulle vise sig kun at være begyndelsen på en udvikling, der har sendt skøjteløbere og ishockeyspillere over hele landet i alarmberedskab.

Energikrisen og tårnhøje elpriser gør isbanerne til oplagte mål, når kommuner skal finde besparelser.

- Bare det, at man begynder at tale om det her, gør mig meget bekymret. Kommunerne kigger mange steder hen i øjeblikket, og når skoler skal sætte temperaturen ned til 19 grader, kan jeg jo ikke fortænke dem i også at kigge på en skøjtehal, der bruger el om natten, siger Danmarks Ishockey Unions formand, Henrik Bach Nielsen.

Den kunstigt frosne is er kommet i fokus i takt med elprisernes himmelflugt.

Sidste mand kan ikke bare lukke og slukke hallen, når han går hjem. Isen skal holdes nedfrosset hele døgnet, og det er en dyr affære.

- I en almindelig idrætshal udgør el omkring fem procent af driftsomkostningerne. I skøjtehaller snakker vi 40-50 procent. Derfor er de særlig hårdt ramt, forklarer Niels Bækgård, direktør i Sport & Event Park Esbjerg, der driver en lang række af byens idrætsfaciliteter.

Esbjergs to skøjtehaller har et samlet elforbrug på omkring 1,4 millioner kilowatttimer om året. Lægger man svømmehallerne oveni, når man op på 2,6 millioner.

- I de første otte måneder af året har vi brugt fire millioner kroner mere end året før på vand og is, konstaterer Niels Bækgård.

Den annoncerede lukning af Kastrup Skøjtehal blev mødt med voldsomme protester fra medlemmer af Tårnby Skøjteklub og ishockeyklubben Ama'r Jets.

Det gjorde åbenbart så stort indtryk på politikerne i kommunalbestyrelsen, at hallens endeligt foreløbig er udskudt til 15. april.

Hvad der skal ske derefter, er uvist. Men bare truslen om en lukning får pulsen op hos sportsfolk og forbund. På landsplan er der nemlig kun 28 skøjtehaller, der oven i købet er ujævnt fordelt.

- Du kan ikke bare gå hen på det andet hjørne og dyrke din sport der, for det er en facilitet, vi ikke har ret mange af i Danmark, siger Camilla Lyngsø, formand i Dansk Skøjte Union.

- Vi kan heller ikke flytte medlemmerne et andet sted hen, for der er ikke plads. Faciliteterne er booket, påpeger hun.

Ishockeyunionen har indsamlet sparetips fra udlandet og sendt dem ud til alle klubber. Det drejer sig om alt fra isens tykkelse til temperaturen i hallerne og på det vand, som ismaskinerne bruger til at glatte overfladen.

- Vi vil gerne vise kommunerne, at vi er villige til dialogen, siger Henrik Bach Nielsen.

Der er dog næppe mange elkroner at hente på den konto. Mange af sparetiltagene er for længst implementeret.

- Alle skøjtehaller i Danmark har hele tiden haft fokus på det, fordi eludgiften - selv da den var billigst - var en meget stor del af de samlede udgifter, siger Niels Bækgård.

- Det er optimeret, så man kan ikke bare lige dreje på nogle knapper. Vi kan ikke spare os ud af det her, for man kan ikke spille ishockey på softice, siger han.

Hvidovre Kommune har lavet en liste over såkaldte krisetiltag, hvor midlertidig nedlukning af en eller to skøjtehaller kan komme på tale, hvis behovet opstår.

Noget lignende er på bordet andre steder. Og selv om en eventuel nedlukning kun er midlertidig, frygter forbundene, at den kan blive katastrofal for sporten.

- Vi har lige kæmpet med nedlukning under corona. Hvis en skøjtehal må lukke i lang tid, er jeg bange for, at medlemmerne ikke kommer tilbage, siger ishockeyformand Henrik Bach Nielsen.

I forbundene er man lettet over, at ingen skøjtehaller endnu er lukket ned. Men truslen går næppe væk foreløbig, og ingen ved, hvornår elpriserne falder igen.

Spørgsmålet er, om kommunerne fortsat vil finansiere hallerne. I Esbjerg har kommunen vedtaget en ekstrabevilling, der dækker halvdelen af Sport & Event Parks ekstraudgift til el.

- Alle håber, at det normaliseres. Kommunerne ved jo godt, at det er et væsentligt indgreb i kultur- og fritidslivet, hvis man begynder at lukke de forskellige faciliteter.

- Men der er nok en smertegrænse for, hvor mange penge man kan poste i de forskellige ting, siger direktør Niels Bækgård.

I en række byer har skøjteinteresserede allerede betalt en pris. Blandt andet Aarhus og Frederiksberg har meddelt, at der ikke bliver opstillet udendørs skøjtebaner denne vinter.

Dermed mister skøjtesporten en rekrutteringskilde.

- Mange skoler tager børnene med til de udendørs baner, fordi de tit er gratis og ligger nærmere, end en skøjtehal ofte gør. Det er der, hvor mange stifter bekendtskab med sporten, siger Camilla Lyngsø.

/ritzau/

Nybagt Bulldogs-far måske med på isen til mandagens topopgør