Unge vovehalse med olympiske ambitioner er født ind i iskanalerne

Nanna og Rasmus Vestergård Johansen er børn af den tidligere bobslædekører Tom Johansen. De vil begge med til vinter-OL i 2026. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

For over 20 år siden sad Peter Voigt og Tom Johansen i samme bobslæde. Nu er depechen givet til deres børn, der leverer resultater i international topklasse.

Offentliggjort Sidst opdateret

De delte bobslæden, når de med mere end 125 kilometer i timen konkurrerede ved store mesterskaber.

Dengang for mere end 20 år siden var bobslædeduoen Peter Voigt og Tom Johansen ikke i nærheden af OL-medaljer. På grund af danske krav fik de slet ikke lov til at deltage, selv om de havde kvalificeret sig.

Men deres efternavne kan meget vel ende i de olympiske historiebøger alligevel.

Peter Voigts datter, Maja Voigt, anses som et unikt talent i sporten, hvor man enten alene eller som en del af et hold suser ned ad en dertil indrettet iskanal.

Og fra Johansen-stamtræet er både Rasmus Vestergård Johansen og Nanna Vestergård Johansen en del af verdenseliten inden for deres aldersgrupper i skeleton.

Det havde de næppe været, hvis deres far ikke selv havde konkurreret på højt niveau, erkender den 22-årige storebror.

- Jeg startede med håndbold og atletik, fordi det var det, min far havde gjort. Så startede jeg til svømning, fordi min mor havde gjort det. På et tidspunkt blev det sorteret fra, fordi skeleton gav mere mening.

- Så nej, jeg var næppe endt her, hvis min far ikke havde været i sporten, siger Rasmus Vestergård Johansen.

I modsætning til bobslæde kører deltagerne i skeleton med hovedet først og hænderne ned langs kroppen.

Det er nok de færreste forældre, der med ro i sindet kunne observere deres børn suse gennem de spejlglatte baner med over 130 kilometer i timen. Men som tidligere udøver og nuværende elitechef i Danmark Bob & Skeleton er Tom Johansen en undtagelse.

- De er blevet uddannet på den helt rigtige måde og har virkelig gode trænere. Jeg er helt sikker på, at de har styr på det. Det handler om at undgå problemer og redde sig ud af problemer, og de er gode til begge dele.

- I starten af deres karrierer havde deres mor det svært med det. Hun kunne ikke kigge på det, men det kan hun i dag. Det siger alt, lyder det fra den ubekymrede forælder.

Nanna Vestergård Johansen var elitesvømmer, da hun besluttede sig for at bytte vandets flydende form ud med den faste. Nu tager hun med sin bror rundt til konkurrencer, og det er altafgørende for hendes fremdrift i sporten.

- Jeg kan bruge ham til alt. Han er mega god til at lære fra sig og fortælle alt, hvad han ved. Han holder slet ikke noget tilbage, er min fornemmelse. Han er bare klar med åbne arme, hver gang jeg har et spørgsmål, siger hun.

Man kan hverken træne skeleton eller bobslæde i Danmark, og de danske udøvere tager derfor ofte til Tyskland for at øve sig på disciplinen.

Mellem turene til de tyske baner kan de arbejde på deres styrke og atletiske evner, der er afgørende i den fysisk krævende sport.

Samme vilkår har 17-årige Maja Voigt, der på imponerende vis vandt guld ved ungdoms-OL i januar. Op til det store stævne havde hun desuden vundet alle kvalifikationsløbene og regnes som et af verdens største talenter.

Det hjælper hende meget, at hun kan få hjælp af sin far og Tom Johansen.

- De har stadig en kæmpestor rolle i det, og det sætter vi stor pris på. De har styr på situationerne, når man ikke ved, hvad man skal gøre. Man kan altid komme og spørge dem til råds, forklarer hun.

Målet er, at de to Johansen-søskende skal til vinter-OL i 2026 i skeleton, mens Maja Voigt skal være til start i to bobslædediscipliner.

Hvis alt går vel, og sol, måne og stjerner står rigtigt, er drømmen en dansk medalje ved vinterlegene i de franske alper om seks år.

Men økonomien er nøglen til at holde motoren kørende over så mange år. Og spørgsmålet er, om det ambitiøse slædeprojekt kan blive mere end bare et familieprojekt.

- Det har vi ikke en plan for, konstaterer Tom Johansen.

- Peter og jeg skulle i første omgang acceptere, at der kun var et elitært perspektiv omkring de to idrætsgrene i Danmark. Når man er idrætstosset som Peter og jeg, er det en stor ting at give slip på at drive breddeidræt.

- Det kan ikke lade sig gøre i de her to idrætsgrene. Her er det enten OL-perspektiv eller ej. Så det vil kræve, at der dukker nogle op, der tænker lige så anderledes som os, lyder det fra elitechefen.

/ritzau/

Forskellen på de tre store slædediscipliner

Her er i grove træk forskellen på bobslæde, skeleton og kælk:

* Bobslæde:

Slæden løbes i gang, og atleterne glider i siddende position ned ad banen. Ved hjælp af reb styres bobslæden. Der konkurrences i hold bestående af to eller fire atleter hos mændene. Hos kvinderne består slæden af to personer, mens der også konkurreres i monobob. I firerbob kan hastigheden nå op på 150 kilometer i timen.

* Skeleton:

Også her løbes slæden i gang, og herefter kurrer atleten med hovedet først og armene ned langs siden. Atleterne konkurrerer kun alene og rammer over 130 kilometer i timen.

* Kælk:

I denne disciplin starter atleten i siddende position og lægger sig herefter med fødderne forrest. Der opnås hastigheder på mellem 120 og 145 kilometer i timen.

Kilde: Olympics.com.

/ritzau/

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Digital-abonnement

  • Dagens avis hver dag som e-avis
  • Adgang til alle artikler på folketidende.dk
  • Adgang til arkivet (1873-nu)
  • Adgang til FolketidendePlay
  • Lås op for Folketidende Fordele
Få adgang nu