33 år efter uafhængighedserklæring kæmper Ukraine stadig for sagen

Mindst 11.520 civile personer menes at været blevet dræbt i krigen i Ukraine, siden Rusland krydsede grænsen og invaderede landet i februar 2022. Godt dobbelt så mange er blevet såret.

Det viser en rapport, som er blevet udgivet i slutningen af juli af UNHCR, som er FN's organisation for flygtninge.

Tallene repræsenterer det, som UNHCR har kunnet verificere. Det reelle tal frygtes dog at være langt højere.

Fire regioner er blevet erobret, annekteret og indlemmet i Rusland. Kun to af dem grænser reelt set op til russisk fastland.

Halvøen Krim har været uden for ukrainsk kontrol, siden Rusland invaderede øen og indsatte sit eget politiske styre i 2014.

Lørdag den 24. august er det præcis 33 år siden, at Leonid Kravtjuk, som senere skulle blive landets første demokratisk valgte præsident, satte sin underskrift på Ukraines uafhængighedserklæring.

Uafhængighedserklæringen kom til, efter at en række magter i den sovjetiske regering forsøgte at kuppe magten og indespærre den sovjetiske præsident, Mikhail Gorbatjov, i hans sommerresidens på Krim.

Gorbatjov havde lovet at underskrive en traktat, der ville have givet selvstyre til 15 sovjetiske republikker.

Kuppet mislykkedes i sidste ende, og Gorbatjov kunne vende tilbage til hovedstaden, Moskva. Men selvstændighedskræfterne var allerede vækket i Ukraine.

- Ukraines territorium er udeleligt og ukrænkeligt, lyder en af de sidste sætninger i erklæringen.

Afsnittet blev 24. februar 2022 udfordret af den russiske præsident, Vladimir Putin.

Med beskyldninger om, at Ukraine blev anført af en "nynazistisk juntaregering" sendte han sine styrker ind over grænsen for at stoppe det, som han kaldte et folkedrab på etniske russere i den østlige del af landet.

Internationale observatører og medier gisnede i dagene efter invasionen om, hvor mange uger det ville tage Rusland at vinde krigen. Men den ultimative sejr lader stadig vente på sig.

I stedet har krigen mellem Ukraine og Rusland udviklet sig til en indædt konflikt midt i landet, hvor frontlinjen sjældent rykker sig med mere end en landsby ad gangen.

Rusland har taget magten i regionerne Luhansk og Donetsk, som allerede primært har været kontrolleret af prorussiske separatiststyrker siden Majdan-revolutionen i 2014.

Regionerne Zaporizjzja og Kherson kontrolleres også delvist af Rusland.

Rusland har forsøgt at indlemme dem i Den Russiske Føderation med folkeafstemninger, men de er prompte blevet afvist som ulovlige og ugyldige af Vesten.

I starten af august begyndte de ukrainske styrker for alvor at gøre fremgang, da de lancerede en omfattende offensiv på russisk territorium i regionen Kursk.

Målet er ifølge landets præsident, Volodymyr Zelenskyj, at skabe en såkaldt "bufferzone" mellem de to lande.

Ukraine har særligt i den nordøstlige del af landet, hvor det grænser op til Kursk, døjet med missilangreb, der blev lanceret fra den anden side af grænsen.

Millioner af ukrainere har set sig nødsaget til at forlade landet på grund af krigen. Titusindvis er også kommet til Danmark.

I Danmark fejres dagen med et arrangement i Festsalen på Københavns Universitet, hvor ukrainske musikere og forfattere indtager scenen med de danske skuespillere Esben Smed og Kirsten Olesen.

/ritzau/