Årets rumfart byder på Andreas Mogensen og mission mod Jupiters måner

Den danske astronaut, Andreas Mogensen, skal til august til Den Internationale Rumstation på missionen Huginn, hvor han blandt andet skal udføre ti danske forsøg (Arkivfoto). Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix

Astrofysiker vil i 2023 særligt holde øje med danske Andreas Mogensens tur til Den Internationale Rumstation og en længe ventet mission mod Jupiters ismåner.

Offentliggjort Sidst opdateret

Efter et 2022, der blandt andet har budt på et rumfartøjs tur rundt om Månen og banebrydende billeder fra det ydre univers fra James Webb-teleskopet, fortsætter udforskningen af verdensrummet i 2023.

2023 bliver blandt andet spændende fra et dansk perspektiv, når den danske astronaut, Andreas Mogensen, til august skal vende retur til Den Internationale Rumstation (ISS).

Derudover er der en mission til Jupiters ismåner og undersøgelser af mørkt stof på tapetet i løbet af året.

Læs her mere om, hvad der venter inden for rumfarten i 2023:

* Hvad skal vi forvente af Andreas Mogensens mission?

Den danske astronaut blev i 2015 den første dansker i rummet. Til august trækker han atter i rumdragten og drager på endnu en rumrejse.

Missionen til ISS skal denne gang vare et halvt år, hvor den sidste blot tog ti dage. Det betyder, at Andreas Mogensen får mere tid til forskning og til at udføre forsøg.

Blandt andet skal han udføre ti danske forsøg, som er blevet udvalgt til missionen. De udgør dog kun en brøkdel af de mange forsøg, han skal lave.

De danske forsøg skal blandt andet give menneskeheden mere viden om søvn og trivsel i rummet. Han skal også teste nyt rumudstyr og forsøge at 3D-printe metal i vægtløshed.

Metoden kan blive helt afgørende, når en bemandet mission engang skal til Mars, fordi det kan gøre det muligt at 3D-printe for eksempel ekstra møtrikker og andre metalgenstande, som der ikke er plads til at have med.

* Hvilke andre missioner skal vi holde øje med i 2023?

Astrofysiker Tina Ibsen har noteret flere, men fremhæver særligt en mission med det mundrette navn Juice. Den handler dog ikke om læskende drikke, men derimod om planeten Jupiter og dens ismåner.

Den Europæiske Rumorganisation (ESA) står bag missionen, som ifølge astrofysikeren "bliver rigtig spændende at følge".

- Det er noget, som mange har ventet længe på. Man vil gerne have et nærmere kig på Jupiters måner, fordi nogle af de her måner har et tykt islag yderst, men måske også har et flydende hav indenunder.

- Og der er noget, der tyder på, at det her kunne være steder, hvor liv kunne trives, siger hun.

Der går dog en rum tid, før man finder ud af, om der på månerne er vand og de organiske molekyler, som er vigtige for liv. For når rumfartøjet efter planen sendes afsted til april, vil der gå otte år, før det når frem.

Derudover har Tina Ibsen også et øje på missionen Euclid, som i 2023 skal kigge på mørkt stof, der kan bringe os nærmere en forståelse af universet, og nye opdagelser fra James Webb-teleskopet.

Der kommer "helt sikkert" meget spændende nyt fra teleskopet. Særligt nu, hvor de første opgaver er klaret, og der derfor måske er lidt friere rammer for brugen af det, vurderer hun.

- Nogle gange er det de uventede, små ting, der giver nogle ret vilde, nye resultater. Det er spændende, når man går ind og begynder at kunne lege lidt.

* Hvad med de private rumprojekter?

De fortsætter ufortrødent. For eksempel har amerikanske SpaceX, grundlagt af Elon Musk, planer om at gennemføre den første kommercielle rumvandring nogensinde.

I 2022 kom de første spektakulære billeder fra det kraftfulde James Webb-teleskop. Billedet her viser Stephans Kvintet, som er en visuel gruppering af fem galakser. (Arkivfoto). Foto: Handout/Ritzau Scanpix

Derudover vil den japanske milliardær Yusaku Maezawa bedrive måneturisme, når milliardæren selv og flere civile efter planen skal flyve rundt om månen i et SpaceX-rumfartøj.

* Hvad sker der med Mars og Månen?

Hvad angår de to kloder i rummet, som måske får mest opmærksomhed, sker der ikke det store i 2023.

En Mars-mission var planlagt i 2022, men blev droppet, og næste opsendelsesvindue er først i 2024.

De næste missioner med Nasa i spidsen i arbejdet for at få mennesker tilbage på Månen finder først sted i 2024 og 2025.

/ritzau/

Mission Huginn

* Den danske astronaut, Andreas Mogensen, tager på sin anden tur i rummet i midten af 2023. Han tager afsted med et SpaceX Dragon-rumskib. SpaceX er amerikanske Elon Musks rumfartsvirksomhed.

* Missionen har fået navnet Huginn, opkaldt efter den ene af Odins to ravne, der ifølge nordisk mytologi fløj ud og tilbage og bragte guden nyt fra verden hver dag.

* Han skal i rummet udføre ti forsøg, som danske forskere og virksomheder giver ham med. De skal bibringe viden om blandt andet trivsel og søvn i rummet, ligesom Andreas Mogensen skal forsøge at 3D-printe metal i vægtløshed. Meningen er eksempelvis at kunne fremstille møtrikker eller andet udstyr til en rummission hurtigt, uden at det skal tages med hjemmefra.

Kilde: Den Europæiske Rumorganisation.

/ritzau/

Blå bog: Andreas Mogensen

* Navn: Andreas Enevold Mogensen.

* Født: 2. november 1976, København (45 år).

* Nationalitet: Dansker.

* Uddannelse:

- 2009: Optaget i ESA's astronautkorps.

- 2007: Ph.d.-grad i rumfart fra University of Texas.

- 1999: Civilingeniør fra Imperial College i London.

* Karriere:

- 2015: Første dansker i rummet.

- 2009-nu: Medlem af ESA's astronautkorps.

- 2007-2008: HE Space Operations i Tyskland.

- 2004-2007: Forskningsassistent og underviser på institut for rumfartsingeniører på University of Texas.

- 2001-2003: Vestas i Danmark.

* Fritidsinteresser: Rugby, basketball, squash, dykning, faldskærmsudspring, surfing, kajakroning og bjergbestigning.

Kilder: ESA, Ingeniøren og Den Store Danske.

/ritzau/

Missionen Juice

* Den Europæiske Rumorganisations (ESA) mission Jupiter Icy Moons Explorer - eller Juice - vil efter planen i april 2023 sætte kurs mod Jupiter. Hvis det går som planlagt, er den fremme i 2031.

* Missionen har til formål at foretage detaljerede observationer af den kæmpe gasplanet og tre af dens store måner - Ganymedes, Callisto og Europa.

* På månerne menes der at være vand under overfladen af is og muligvis betingelser for liv.

Kilde: ESA.

/ritzau/

Billedet her fra James Webb-teleskopet viser en af de to fjerneste galakser, man nogensinde har set. Astrofysiker Tina Ibsen forventer flere spændende opdagelser fra teleskopet i løbet af 2023. (Arkivfoto). Foto: Handout/Ritzau Scanpix
Ritzau Grafik. Foto: WER/Free

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Digital-abonnement

  • Dagens avis hver dag som e-avis
  • Adgang til alle artikler på folketidende.dk
  • Adgang til arkivet (1873-nu)
  • Adgang til FolketidendePlay
  • Lås op for Folketidende Fordele
Få adgang nu