Atlantis' sidste mission indledte ny æra med private rumrejser
Nasa's rumfærger bidrog til konstruktionen af Den Internationale Rumstation. Foto er af rumstationen er taget fra "Atlantis" på rumfærgens sidste mission for ti år siden. Foto: Uncredited/Ritzau ScanpixUncredited/Ritzau Scanpix
For ti år siden landede Nasa's rumfærge "Atlantis". Det markerede afslutningen på 30 års rummissioner.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
- Afslutningen på en æra. Rumfærgen "Atlantis" er kommet til et sidste stop. Hvilken bittersød dag.
Sådan lød det fra den amerikanske pilot og astronaut Doug Hurley, da han for ti år siden - den 21. juli 2011 - sammen med tre andre astronauter landede rumfærgen Atlantis på Kennedy Space Center i Florida.
Det var den 135. og sidste mission for rumfartsadministrationen Nasas rumfærgeprogram, som blev indledt 30 år tidligere. Ud over "Atlantis" omfattede programmet også fartøjerne "Columbia", "Challenger", "Discovery" og "Endeavour".
To af missionerne endte tragisk. I 1986 eksploderede "Challenger" kort efter opsendelse. Alle syv personer om bord blev dræbt.
I 2003 skete en lignende ulykke, da rumfærgen "Columbia" eksploderede under tilbageflyvning til Jorden med en tilsvarende stor besætning, som også blev dræbt.
Annonce
"Atlantis", der nu er del af en udstilling for besøgende på Kennedy Space Center, fuldførte i alt 33 missioner.
Sammen med sine søsterskibe var "Atlantis" blandt andet med til vedligeholde Hubble-teleskopet, der i 1990 blev fragtet ud i rummet af "Discovery".
Rumfærgerne bragte også satellitter ud i rummet og bidrog til konstruktionen af Den Internationale Rumstation.
- Rumfærgen ændrede måden, vi ser verden på, og det ændrede måden, vi iagttager universitet på, sagde Chris Ferguson, der var øverstkommanderende på den sidste mission med "Atlantis", ifølge det britiske BBC.
Den amerikanske regering havde i årene forinden besluttet at stoppe opsendelser af rumfærger. Delvist på grund af de mange penge, som det kostede at vedligeholde dem.
Ifølge BBC kostede rumfærgeprogrammet fra start til slut omkring 200 milliarder dollar. Det svarer til næsten 1300 milliarder danske kroner.
Men det betød også, at USA ikke længere havde måder at sende astronauter ud i kredsløb på eller op til Den Internationale Rumstation. I stedet opfordrede Nasa den private sektor til at udvikle transportmuligheder ud i rummet.
En mulighed, som er blevet grebet af blandt andet stifteren af e-handelsgiganten Amazon, Jeff Bezos, Elon Musk, manden bag elbilen Tesla og den britiske forretningsmand Richard Branson.
Milliardæren Jeff Bezos' ambitioner om rumrejser rundede en milepæl tirsdag, da han sammen med en teenager, sin bror og en 82-årig tidligere pilot nåede kortvarigt ud i rummet ombord på et fartøj fra sit eget rumfirma Blue Origin.
Ugen forinden var Richard Branson kommet ham i forkøbet, da han for første gang rejste ud til kanten af verdensrummet i et rumfly udviklet af sit eget rumfartsselskab, Virgin Galactic.
Rumfærgen "Challenger" eksploderede i januar 1986, kort tid efter at den var sendt afsted fra Kennedy Space Center i Florida. Alle syv besætningsmedlemmer blev dræbt. Foto: Steve Helber/Ritzau ScanpixSteve Helber/Ritzau Scanpix
Den 21. juli 2011 returnerede rumfærgen "Atlantis" til Kennedy Space Center i Florida, og dermed var rumfærgernes tid forbi efter 30 år og over 130 missioner ud i rummet. Foto: Smiley N. Pool/Ritzau ScanpixSmiley N. Pool/Ritzau Scanpix
Seneste artikler
Søstre har stor tilknytning til broerne: - En særlig dag for os med både glæde og vemod
Ny minister til Folketidende: - Sikke’ en folkefest
Kai og Nanna fik overrakt hæfter til kronprinsens chauffør
Kronprinsen på broen
Kronprinsen til stor brofest
Mest læste artikler
Bar lukker: - Tiden er kommet til at sige farvel
Indisk milliardær forpagter ikonisk kro
Dronning Mary deltager i afsløring på Lolland
Shelter brændt ned: Politiet efterforsker som brandstiftelse
De flyttede fra København til Lolland – og vil aldrig væk igen