- Hvis Europa vakler i vores opbakning til Ukraine, hvad er Europa så?
Spørgsmålet fra statsminister Mette Frederiksen (S) stod rungende tilbage, da de 27 EU-landes stats- og regeringsledere torsdag var gået over den røde løber og ind i Europabygningen i Bruxelles.
Her ventede en videotransmitteret tale fra Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj. Han frygtede, at EU vil svigte løfterne om at give Ukraine optagelsesforhandlinger på topmødet.
- Det er meget vigtigt, at Europa ikke falder tilbage i ubeslutsomhed i dag. Ingen ønsker at se Europa som utroværdig, lød det fra Zelenskyj.
Dermed lagde han fornyet pres på EU-lederne ved indgangen til det, der tegner til at blive svære forhandlinger.
EU-Kommissionen har indstillet, at EU-lederne siger ja til optagelsesforhandlinger med Ukraine. Men ét land stod i vejen: Ungarn.
Ungarns premierminister, Viktor Orbán, gentog på vej ind til mødet sit nej til Ukraine.
- Hvis man ikke lever op til kravene, kan det ikke komme på tale at påbegynde samtaler om medlemskab, sagde Viktor Orbán.
Men modstanden fra Ungarn bør ikke føre til, at Ukraine går glip af muligheden for at komme tættere på EU, mener Zelenskyj.
- Befolkningerne i Europa vil ikke kunne forstå, hvis Putins tilfredse smil bliver belønningen for et møde i Bruxelles, sagde Zelenskyj i talen til topmødet.
På topmødet lykkedes det dog til sidst at få Orbán til at undlade at blokere beslutningen.
EU-diplomater siger ifølge Reuters, at Orbán ikke var i topmøderummet, men vidste og var enig i, at de andre EU-ledere kunne stemme om spørgsmålet, mens han var væk. Dermed får Ukraine nu optagelsesforhandlingerne.
Uanset udfaldet understreger forløbet dog, at EU ikke er en geopolitisk magt.
Det siger Ricardo Borges de Castro, der er vicedirektør og leder for Europa i verden-programmet i European Policy Center (EPC).
- EU kan ikke blive en geopolitisk aktør, når man har en situation som denne. EU kan ikke spille den rolle, man potentielt ellers kunne, når 26 EU-lande basalt set bliver afpresset af Ungarn, sagde Ricardo Borges de Castro før beslutningen om Ukraine blev taget.
Det har ellers været et overordnet mål for EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, at gøre EU til en "geopolitisk union", der træder markant frem på verdensscenen.
Det er til en vis grad lykkedes med formentlig snart 12 sanktionspakker mod Rusland og en koordineret militærstøtte til Ukraine, siger Ricardo Borges de Castro.
Men både Orbáns "gidseltagning af Ukraine" og EU-splittelsen over støtten til Israel i Mellemøsten-konflikten viser, at EU langtfra er der endnu, mener Ricardo Borges de Castro.
Og det vil efter hans mening ikke kunne løses med øget brug af kvalificeret flertal, som nogle lande taler for. Det ville ellers kunne omgå situationer som Ungarns veto-trusler.
- I dag er problemet Ungarn. Men hvad hvis problemet i morgen er Tyskland eller Frankrig?
- Så vil man ikke kunne sige, at EU taler med én stemme, hvis man brugte kvalificeret flertal til at gå uden om de store lande, siger Ricardo Borges de Castro.
/ritzau/
Ukraines vej mod EU-medlemskab
* Ukraine ønsker at blive optaget i både EU og Nato. Det har Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, fastslået, allerede inden landet i februar 2022 blev invaderet af Rusland.
* Ukraines ansøgning om EU-medlemskab kom 28. februar 2022. Det var fire dage efter, at Rusland havde invaderet landet.
* I juni 2022 fik Ukraine status af EU-kandidatland.
* I november i år tog Ukraine endnu et skridt mod medlemskab, da EU-Kommissionen fremlagde en afgørende rapport om optagelseslandene - en slags karakterbog til deres udvikling frem mod at leve op til EU's krav om optagelse. Heri giver EU-Kommissionen grønt lys til optagelsesforhandlinger med Ukraine og Moldova.
* Torsdag besluttede EU at åbne optagelsesforhandlinger med begge lande.
* Selv med et ja til Ukraine kan der dog gå år, før landet har opfyldt alle kriterierne for at komme med i EU.
Kilder: Reuters, EU-Kommissionen.
/ritzau/
Blå bog: Viktor Orbán
* Viktor Orbán.
* 60 år (født 31. maj 1963).
* Uddannet jurist i 1987.
* Begyndte den politiske karriere som studenterleder ved de antikommunistiske demonstrationer i landet i slutningen af 1980'erne.
* Premierminister i Ungarn fra 1998 til 2002 og igen siden 2010. Leder af det konservative parti Fidesz.
* Partiet fik ved valget i 2010 to tredjedele af pladserne i det ungarske parlament. Det betød, at det kunne gennemføre en omstridt grundlovsændring, der blandt andet gav regeringen mere kontrol over retsvæsnet.
* Har flere gange været på kant med EU - særligt i forhold til fordelingen af asylansøgere mellem medlemslandene. Men også i forhold til retsstaten og korruption i Ungarn.
* Orbán er gift og far til fem børn.
Kilder: AFP, NTB.
/ritzau/
Seneste artikler
Se dig for, når du køber solcreme. Nogle beskytter slet ikke
De flyttede på landet for roen: Nu buldrer 55 ton lastbiler forbi dem flere gange om dagen
Snart åbner lagersalg på Falster
Johnny skrev OL-sang og løb maraton med guitaren: - Det her er mit livs største projekt
Blodet fossede ud efter fald ved Biltema: Så dukkede "Pernille fra Væggerløse" op
Mest læste artikler
Spisested på havnen genåbner: Håber at slå dørene op inden længe
Dobbelt vanvid: Porsche beslaglagt på Lolland
Stopper med at sælge brød: Laver bageri om til café
Blodet fossede ud efter fald ved Biltema: Så dukkede 'Pernille fra Væggerløse' op
Viktoria bliver student og skal overtage familiegården: - Vil bygge videre på det her fantastiske sted