Cypern er stadig opdelt 50 år efter at øen blev invaderet af Tyrkiet

For mange cyprioter symboliserer 1974 en sommer, de aldrig vil glemme.

Den sommer for 50 år siden blev Cypern revet i to dele, efter at tyrkiske styrker invaderede øens nordlige del.

Øen er forblevet opdelt i en græsk og tyrkisk side lige siden. Men det er kun den græske del i syd, der er internationalt anerkendt.

Den tyrkiske invasion blev gennemført over to faser. Den første skete 20. juli 1974 - fem dage efter et kupforsøg mod Cyperns præsident, Makarios. Han blev bebrejdet for, at Cypern endnu ikke var blevet en del af Grækenland, fordi han gik ind for uafhængighed.

Mogens Pelt, lektor i moderne historie ved Saxo-Instituttet på Københavns Universitet, peger på, at Tyrkiet gjorde brug af sin ret som en af garantimagterne for Cyperns uafhængighed til at gribe ind.

- Men den tyrkiske hærs næste skridt er kontroversielt, fordi styrkerne rykker endnu en gang og invaderer omkring en tredjedel af øen, siger han.

Bag kupforsøget mod Makarios stod den regerende militærjunta i Grækenland og den græsk-cypriotiske bevægelse Eoka-B, hvis mission var at opnå "enosis", der betegner målet om at forene Cypern med Grækenland.

I 1967 havde der været et militærkup i Grækenland kaldet oberstkuppet, der tvang den græske kong Konstantin og dronning Anne-Marie i eksil.

Cyperns præsident, Makarios, undslap i 1974 med nød og næppe kupmagerne, der var kommet for at dræbe ham. Han flygtede til den britiske hovedstad, London.

Kupforsøget gav Tyrkiet et påskud til at invadere Cyperns nordlige del. Men konflikten mellem befolkningsgrupperne på Cypern var blevet tilspidset flere år tidligere.

Allerede i 1964 ankom omkring 1000 danske soldater til Cypern som en del af de fredsbevarende styrker udsendt af FN, der skulle forhindre indbyrdes vold mellem tyrkisk-cyprioter og græsk-cyprioter.

Det skulle tage tre årtier, før de sidste danske soldater forlod øen. I alt gjorde 23.000 danske soldater tjeneste på Cypern. 24 af dem døde.

FN's blå baretter patruljerer stadig i den grønne bufferzone, der deler øen i to. Bufferzonen er cirka 180 kilometer lang og løber gennem øens hovedstad, Nicosia, som tyrkerne kalder Lefkosa.

- I dag kan man godt krydse den grønne bufferzone. Det kunne man ikke før 2003, siger Mogens Pelt.

Den tyrkiske del af Cypern erklærede sig som en selvstændig stat i 1983. Samme år tog FN's Sikkerhedsråd stilling til, om den tyrkiske selvstændighed var ulovlig. Det mente 13 ud af 15 medlemmer af Sikkerhedsrådet.

- Men Cypern har været delt i 50 år, og på et tidspunkt bliver det jo en ny status quo, siger han.

- Som det er nu, er det svært at forestille sig, at konflikten kan blusse op igen.

Den græske del af Cypern har været medlem af EU siden 2004. Samme år stemte cyprioterne om genforening i den såkaldte Annan-plan, der var udarbejdet af FN's daværende generalsekretær, Kofi Annan.

Over 75 procent af græsk-cyprioterne stemte nej til genforening, mens knap 65 procent af tyrkisk-cyprioterne stemte ja, dels fordi de håbede på at blive EU-statsborgere.

Det er stadig kun Tyrkiet, der anerkender Nordcypern. Selv ikke Tyrkiets nærmeste allierede såsom Aserbajdsjan anerkender officielt Nordcypern.

Men for nogle dage siden mødtes medlemmer af den mellemstatslige organisation Tyrkisk Råd i Aserbajdsjans hovedstad, Baku. Foruden Aserbajdsjan består medlemmerne af Tyrkiet, Kasakhstan, Kirgisistan og Usbekistan.

Også Nordcyperns præsident, Ersin Tatar, var inviteret med til mødet. Tyrkiske medier skrev i den forbindelse, at mødet kan være et vigtigt skridt i retning af at anerkende Nordcypern.

/ritzau/