De er flygtet fra den russiske hær - nu håber de på fransk velvilje

Det var egentlig bare en militærøvelse, som Alexander og den brigade, han var en del af, skulle på, da de i februar 2022 ankom til Krim-halvøen.

Kort tid efter blev brigaden dog i stedet en del af den russiske invasion af Ukraine.

Men Alexander, der tidligere havde forsøgt at forlade hæren, havde fået nok.

Seks måneder senere lykkedes det den russiske forbindelsesofficer, der ikke direkte var involveret i kamphandlinger, at flygte med sin kone.

- Desertering betragtes som forræderi, men i dette tilfælde er det det eneste rigtige valg, siger Alexander, der kun optræder med sit fornavn, i et interview med det tyske medie Deutsche Welle (DW).

Det var dog ikke nemt at flygte. For desertering indebærer en straffesag, potentielt problemer for desertørens familie - og et farvel til det, man kender.

- Men det er meget bedre end at blive dræbt eller selv at dræbe, siger han.

Heller ikke flugtvejen er nem.

Desertørerne kan sjældent rejse til Europa, og derfor flygter mange ifølge The Guardian til lande, der grænser op til Rusland.

Her kan de komme ind uden pas - men de kan ikke rejse videre.

Det lykkedes dog for Alexander, som indledningsvis flygtede til Kasakhstan.

Han er en af seks russiske desertører, som midlertidigt har fået tilladelse til at rejse ind i Frankrig, hvor de har søgt om politisk asyl.

Og det er en potentielt vigtig sag, siger Ivan Chuvilijaev til The Guardian.

Han er talsperson for gruppen Idite Lesom (på dansk: Bliv væk), der hjælper russere med at desertere, og som er involveret i sagen.

- Det her er første gang, at et EU-land har ladet en gruppe af desertører uden rejsedokumenter eller udenlandske pas komme ind, lød det i oktober.

Han håber, at sagen kan danne præcedens og være med til at fremskynde en lignende proces i andre lande.

Gruppen har ifølge talspersonen hjulpet over 2000 soldater med at flygte.

Hvor mange russere som er deserteret under krigen, vides ikke med sikkerhed.

Ifølge mediet The Economist tyder det dog på, at antallet er stigende.

5200 soldater blev i årets første syv måneder retsforfulgt af den russiske hær for at være forsvundet uden orlov - flere end i hele 2023.

Den russiske hær i Ukraine tæller ifølge mediet omkring 540.000 mand. Mediet opgør deserteringerne til 2,5 procent.

Det egentlige antal kendes dog ikke, men menes at være langt højere, da der systematisk skjules data om militæret, skriver The Guardian.

Under sin tid i Kasakhstan begyndte Alexander at drive en anonym YouTube-kanal, hvor han opfordrede andre soldater til at desertere.

Ifølge Deutsche Welle var arbejdet med til skubbe på for, at Frankrig lod desertørerne komme ind i landet.

Så er spørgsmålet, hvordan det ender for Alexander og de andre.

Selv håber han i fremtiden at kunne rejse rundt i Frankrig - og måske over Atlanten.

- Men det er stadig langt væk, siger han til DW.

Også på ukrainsk side kæmper man med deserteringer.

Ifølge den ukrainske anklagemyndighed forlod 51.000 soldater deres enheder uden orlov i årets første otte måneder, skriver New York Times.

Det er mere end dobbelt så mange som i 2023.

/ritzau/