De små partier kan afgøre et tæt og usædvanligt valg i Sverige

Et parti vil have staten til at betale for dyre elregninger. Et andet vil sænke skatten, især for de fattigste. Og et tredje vil forbyde nazister og andre ekstremister at eje våben.

Luften er tyk af politiske forslag i Sverige i disse dage, og det er der en god grund til.

Om en måned går svenskerne nemlig til valg, så politikerne har travlt med at høste stemmer.

Valgdatoen, 11. september, har været fastlagt længe. Også inden den lange mistillidskrise, den socialdemokratisk ledede regering sidste år blev udsat for i den splittede Riksdagen.

Det var kun med nød og næppe, at regeringen overlevede med Magdalena Andersson som ny statsminister i stedet for afgående Stefan Löfven.

Siden skiftet har Socialdemokraterna til gengæld nydt pæn fremgang i meningsmålingerne, og det står fortsat til at være det klart største parti efter valget.

Men kigger man længere ned i tabellen, har partiet et problem i form af det klimaorienterede Miljöpartiet.

Den tidligere regeringspartner flirter nemlig med spærregrænsen, som i Sverige er på fire procent.

Ender de lige under, går der så mange venstrefløjsstemmer til spilde, at Socialdemokraterna "ingen chance" har for at danne regering.

Det siger lektor Johan Hellström, der forsker i svensk politik ved universitetet i Umeå.

- De er nødt til at hjælpe hinanden, og det tror jeg, at mange S-vælgere godt ved. Jeg tror, at vi nærmere valget kommer til at se signaler om det i målingerne med et lille løft i støtten, spår Johan Hellström.

På den borgerlige side er der også et parti, der har ligget dårligt i målingerne, nemlig Liberalerna. Efter et lederskifte i foråret går det dog bedre.

- Nu er de ganske stabilt over fire procent, men det er ikke store marginaler. Lige nu går det fint, men om en måned kan det se anderledes ud, siger Johan Hellström.

Det er også først nu, at "temperaturen stiger" i valgkampen, mener forskeren.

- Det er ikke et normalt valg. De er kommet i gang ret sent her i løbet af sommeren. Først pandemien og senere krigen i Ukraine har overskygget den normale politik, siger han.

Det russiske angreb på nabolandet fik som bekendt Sverige til slå sig sammen med Finland og søge om at komme med i militæralliancen Nato.

Den kurs bakker partierne nu i så stor grad op om, at det ikke længere fylder i den offentlige debat, siger Johan Hellström.

- I foråret troede mange, at Nato ville blive et valgtema, men det er i princippet uddebatteret. Selv hvis der skulle komme et nyt udspil fra Tyrkiet og præsident Erdogan, så er der stor politisk enighed om, at det ikke bliver et valgspørgsmål, tror forskeren.

Mere hjemlige spørgsmål dominerer i stedet dagsordenen.

Det er ikke mindst organiseret kriminalitet og indvandring, som længe har været et hedt emne, samt energipriserne, der steg særligt meget i Sverige i vinter.

- Det er spørgsmål, som man ikke kan ignorere, og som alle partier prøver at gå til fra hver sit udgangspunkt, siger Johan Hellström.

Bander, vold og integration er især et emne, som den borgerlige blok, der har været i opposition i otte år, ofte tager op.

- De kan skyde skylden på den nuværende regering for at have fejlet. Og nu, hvor Moderaterna har nærmet sig Sverigedemokraterna, som altid har haft den mest restriktive indvandringspolitik, kan de præsentere et fælles tilbud, siger Johan Hellström.

Regeringspartiet Socialdemokraterna og venstrefløjen forsøger omvendt at få fokus på uddannelsesområdet og et opgør med store overskud hos firmaer, der driver privatskoler.

På det spørgsmål er den borgerlige blok nemlig mere splittet.

/ritzau/