Den britiske regering vil reformere 72 år gammel Flygtningekonvention

Suella Braverman, britisk indenrigsminister, er her fotograferet på vej til Downing Street 10 til et regeringsmøde tidligere på måneden. Foto: Justin Tallis/Ritzau Scanpix

Passer Flygtningekonventionen ind i vores tid? Det gør den ikke, mener regeringen i London. Britisk indenrigsminister i USA for at sælge budskabet om en reform.

Offentliggjort Sidst opdateret

Da FN's Flygtningekonvention blev vedtaget i 1951, var det en konvention, der byggede på erfaringerne fra grusomhederne under Den Anden Verdenskrig.

Krigen sluttede i 1945, og da var millioner af mennesker i Europa flygtninge og langt fra deres hjem.

De skulle have rettigheder, og lande skulle have regler for, hvordan de skulle og måtte behandle flygtninge.

Helt centralt siger konventionen, at flygtninge ikke kan sendes tilbage til lande, hvor der er trusler mod deres liv eller frihed.

Der er gået 72 år, og verden har ændret sig.

Og den har ifølge den britiske regering ændret sig så meget, at den situation og de begreber, den gamle konvention opridser, er forældede.

Suella Braverman er indenrigsminister i den britiske, konservative regering. Hun er i øjeblikket i USA for at slå på tromme for, at konventionen skal reformeres og moderniseres.

Britiske medier skrev tirsdag, at hun tirsdag aften europæisk tid skulle holde tale i den konservative tænketank American Enterprise i USA's forbundshovedstad, Washington D.C.

Hendes tale var i forvejen i cirkulation i London, hvor BBC fortalte om den.

I talen siger Braverman, at tolkningen af konventionen har ændret sig over årene. Det betyder, at flere og flere kan defineres som flygtninge.

- Vi lever nu i helt andre tider, siger hun.

- Lad mig være tydelig. Der er store dele af verden, hvor det er ekstremt svært at være homoseksuel eller være kvinde. Hvor enkeltpersoner forfølges. Det er rigtigt, at vi tilbyder dem beskyttelse.

- Men det vil ikke være muligt for os at opretholde et asylsystem, hvor man ved ganske enkelt at være en homoseksuel eller en kvinde, der frygter diskrimination i sit hjemland, opfylder kravene til beskyttelse, siger indenrigsministeren.

- Det status quo, hvor folk kan rejse igennem flere sikre lande, og endda bo i et sikkert land i årevis, mens de vælger den destination, de foretrækker at søge asyl i, er absurd og ikke bæredygtigt.

Indenrigsminister Suella Braverman og Rwandas minister for infrastruktur, Ernest Nsabimana, der lægger sten til en bygning for migranter i Kigali, Rwandas hovedstad. Storbritanniens plan om at flyve asylansøgere til Rwanda er foreløbig bremset - blandt andet på grund af FN's Flygtningekonvention. Billedet er fra den 19. marts i år. (Arkivfoto). Foto: Uncredited/Ritzau Scanpix

Hun påpeger, at ingen af de migranter, der illegalt kommer til Storbritannien over Den Engelske Kanal og søger asyl, kommer fra et land, hvor de ikke er i sikkerhed.

Ingen af dem har "en god grund" til at rejse illegalt ind i Storbritannien.

Omkring 24.000 mennesker har i år krydset kanalen og søger asyl hos briterne.

Regeringen i London har forsøgt at mindske presset ved at indgå en aftale med Rwanda om asylbehandling i det afrikanske land.

Asylansøgerne skulle så fragtes til Rwanda.

Men Den Europæiske Menneskeretsdomstol har blokeret for transporten, og det har Braverman, uddannet advokat, kritiseret skarpt.

UNHCR, FN's flygtningeorganisation, kalder Rwanda-ordningen "uforenelig med ord og ånd" i konventionen, skriver The Guardian.

Endnu en båd med migranter har illegalt krydset Den Engelske Kanal fra Frankrig til Storbritannien. Billedet er fra den 16. august. I år er der hidtil kommet 24.000 migranter denne vej. Siden 2018 er der kommet henved 100.000. Mange af dem søger asyl. Storbritannien kritiserer, at de søger asyl, når de kommer fra Frankrig, et sikkert land. (Arkivfoto). Foto: Henry Nicholls/Ritzau Scanpix

Braverman citerer i talen en undersøgelse, som siger, at 780 millioner personer på kloden potentielt har rettigheder til at flytte land i henhold til konventionen.

Derfor, siger hun, bør politikere spørge, om Flygtningekonventionen og den måde, den tolkes på i vore domstole, passer til moderne tid.

- Eller om tiden er kommet, hvor den skal reformeres.

/ritzau/

Kort om FN's Flygtningekonvention

* Konventionen er fra 1951. Den trådte i kraft tre år senere. Teksten blev lavet på et tidspunkt, hvor millioner af mennesker var flygtninge efter Anden Verdenskrig, som sluttede i 1945.

* Oprindeligt blev teksten lavet for at håndtere flygtningesituationen i efterkrigstidens Europa. I 1967 blev den ændret, sådan at den geografiske begrænsning og en tidsbegrænset gyldighed blev fjernet. Konventionen blev universel.

* Konventionen definerer, hvad en flygtning er. Den fastsætter minimumsstandarder for behandling af flygtninge. Den siger også, at flygtninge ikke skal straffes for at bryde migrantlove under deres flugt.

* Konventionen siger, at flygtninge ikke skal returneres eller udvises fra et land mod deres vilje, hvis de frygter for deres liv eller frihed.

* Næsten 150 lande har underskrevet konventionen, der regnes for en hjørnesten i det internationale asylsystem.

 

Kilde: BBC

/ritzau/

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Digital-abonnement

  • Dagens avis hver dag som e-avis
  • Adgang til alle artikler på folketidende.dk
  • Adgang til arkivet (1873-nu)
  • Adgang til FolketidendePlay
  • Lås op for Folketidende Fordele
Få adgang nu