Den økonomiske krise sender afghanske børn i tusindvis på hospitalet

En to måneder gammel baby, der er indlagt med lungebetændelse, får behandling på intensivafdelingen på et hospital i Kabul. Børn i massevis bliver for tiden indlagt på landets hospitaler med lignende sygdomme. Foto: Ali Khara/Reuters

Mange afghanske familier må vælge enten varme eller mad, da økonomien ikke rækker. Det påvirker tusindvis af børn, der ryger på hospitaler med lungebetændelse.

Offentliggjort Sidst opdateret

I et uhyre koldt soveværelse i Kabul, den afghanske hovedstad, sidder 22-årige Maryam med sin baby, der er tæt pakket ind i en rød trøje.

Hendes lille søn har hostet i dagevis, efter at han for tredje gang er udskrevet fra hospitalet, hvor han er blevet behandlet for lungebetændelse.

Den ti måneder gamle Rahmat er blevet syg igen efter kort tid, hver gang han er kommet hjem fra det varmere, men overfyldte hospital.

Familien bruger sine få midler på at opvarme soveværelset, som om natten alligevel er koldere end frysepunktet.

- Jeg er bange. Det er kun begyndelsen på vinteren. Hvad kommer der til at ske, siger en fortvivlet Maryam.

Hun siger, at familien kun har råd til at købe små mængder kul til opvarmning, og at man allerede har skruet ned for indkøb af mad, efter at hendes mand mistede sit arbejde.

Mange andre familier i Afghanistan står i samme situation, hvor de må vælge mellem enten varme eller mad i landet, som er i en dyb økonomisk krise.

Konsekvensen mærker de på landets hospitaler.

Læger og nødhjælpsarbejdere siger, at tusindvis af børn bliver indlagt på hospitaler med lungebetændelse og andre luftvejssygdomme på grund af kulden og fejlernæring.

Og situationen bliver sandsynligvis værre endnu, lyder det.

For et forbud fra Taliban-styret, som gør, at kvinder ikke må arbejde i ngo'er, har fået over 180 internationale organisationer til at suspendere dele af arbejdet i den svære vinterperiode.

Ngo'erne kan ikke fungere i landet uden kvindelige ansatte til at nå ud til kvinder og børn.

Og det er kritisk, når mere end halvdelen af befolkningen er afhængig af nødhjælp som følge af den økonomisk situation, der blev forværret, efter at den islamiske gruppe Taliban overtog magten i august 2021.

Afghanistans bruttonationalprodukt, bnp, faldt 20 procent sidste år.

Efter at Taliban er kommet til magten, har lande skruet ned for udviklingshjælpen til Afghanistan af frygt for, at pengene lander i de forkerte hænder.

Og den dårlige økonomiske situation mærkes altså på hospitalerne.

- Antallet af patienter er øget sammenlignet med tidligere. Den primære grund er økonomien, siger Mohammad Arif Hassanzai, afdelingschef på et børnehospital i Kabul.

Hospitalstal viser, at mere end 6700 børn blev indlagt i november for lungebetændelse og andre luftvejssygdomme. Samme måned sidste år var tallet omkring 3700.

Den Internationale Røde Kors Komité (ICRC), som støtter adskillige hospitaler i Afghanistan, har også konstateret den negative udvikling.

Sammenlignet med 2021 var der i 2022 cirka 50 procent flere børn under fem år indlagt med lungebetændelse.

- Folk er døde af lungebetændelse i år. Også børn, siger Lucien Christen, talsperson for ICRC i Kabul.

Maryam i sort i midten sidder med sin søn Rahmat på ti måneder. Han har tre gange været indlagt med lungebetændelse og bliver ved med at hoste. Foto: Ali Khara/Reuters

Fejlernæring bidrager til børnenes dårlige immunforsvar, tilføjer hun.

Nogle familier ser sig nødsaget til at afbrænde skrald og plastik, fortæller nødhjælpsarbejdere.

Nok giver det varme, men det gør ikke noget godt for børnenes immunforsvar, ligesom det heller ikke hjælper på problemerne med luftvejssygdomme.

/ritzau/Reuters

Afghanistans økonomi

* I oktober 2022 konkluderede FN i en rapport, at ti års økonomisk vækst i Afghanistan var blevet vendt, et år efter at Taliban var kommet til magten.

* En Gallup-undersøgelse offentliggjort i december sidste år konkluderede, at den afghanske økonomi er i ruiner efter Talibans magtovertagelse.

* Ifølge undersøgelsen siger 90 procent af afghanerne, at der er svært eller meget svært at klare sig på en normal løn. 92 procent siger, at det er svært at finde et job. 86 procent siger, at de ikke har haft råd til mad.

Kilder: FN og Gallup.

/ritzau/

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Digital-abonnement

  • Dagens avis hver dag som e-avis
  • Adgang til alle artikler på folketidende.dk
  • Adgang til arkivet (1873-nu)
  • Adgang til FolketidendePlay
  • Lås op for Folketidende Fordele
Få adgang nu