Den yderste højrefløj i Spanien står at komme med i regeringen

Den spanske premierminister, Pedro Sánchez, blev efter en debat mod oppositionslederen, Alberto Núñez Feijóo, kritiseret af både borgerlige og venstreorienterede spanske medier. (Arkivfoto). Foto: Ints Kalnins/Reuters

For første gang siden Francisco Francos diktatur fik en ende i 1975, står den yderste højrefløj i spansk politik til at få indflydelse og afgørende mandater.

Offentliggjort Sidst opdateret

Et politisk magtskifte er under opsejling i Spanien.

Det viser meningsmålingerne fra både spanske og udenlandske medier før det spanske valg.

Valget afholdes på søndag den 23. juli.

Her ser det ud til, at den siddende premierminister, Pedro Sánchez, og hans venstreorienterede regering med det socialdemokratiske parti PSOE i spidsen må overlade magten i parlamentet.

Og klar til at overtage magten står det konservative Partido Popular (PP) og oppositionsleder Alberto Núñez Feijóo.

Her en uges tid før valget ser det ifølge meningsmålinger fra Politico, El Mundo og El País ud til, at PP og det yderliggående højreorienterede parti Vox kan danne en flertalsregering.

For der skal fordeles 350 pladser i parlamentet. Meningsmålingerne fredag sagde, at op til 183 af pladserne lander hos PP og Vox.

- Et Spanien under PP's ledelse vil på trods af erklæringer om det modsatte blive en mindre aktiv europæisk og global spiller, lyder det fra Morten Heiberg i et skriftligt svar til Ritzau.

Heiberg, professor ved Institut for Engelsk, Germansk og Romansk på Københavns Universitet, mener dog, at der ikke pilles ved områder som arbejdsmarkedspolitik og -reformer. Reformerne udløser nemlig EU-midler til Spanien.

Han tror heller ikke, at PP tør pille ved LGBT-rettighederne.

Men abortlovgivningen ændres måske.

Vox er imod abort, feminisme, regioners selvstændighed, immigration, islamisme og homoseksuelle ægteskaber. Og PP kan ifølge Heiberg måske give indrømmelser på abortområdet.

Hvis PP danner regering med Vox, vil det være første gang, siden Francisco Francos diktatur fik en ende i 1975, at den yderste højrefløj får direkte indflydelse i en spansk regering. Det skriver Reuters.

- Mit indtryk er, at Vox presser med alle midler for at komme med i regeringen. For PP handler det om at få Vox til at acceptere rollen som støtteparti, hvilket kan blive vanskeligt, forudser Heiberg.

Det højreorientede parti Vox er det konservative parti PP's allierede i valgkampen. Vox er imod blandt andet abort, feminisme, islamisme og homoseksulle ægteskaber. (Arkivfoto). Foto: Violeta Santos Moura/Reuters

Ved det seneste valg i 2019 fik PP 20,8 procent af stemmerne. Nu står de til 34 procent.

Ifølge Heiberg brager PP frem, fordi de har støvsuget centrumhøjrepartiet Ciudadanos' vælgere.

Ciudadanos lagde sig selv i graven efter regions- og kommunalvalget i foråret. Her blev partiet næsten udslettet fra det politiske landkort.

Også PSOE gik tilbage. Det fik Sánchez til at udskrive valg i utide.

- Resultatet antyder, at spanierne skal have mulighed for at gøre klart, hvilken politisk magt de vil have til at gå forrest, sagde Sánchez efter valglussingen ifølge Politico.

Kampen om magten har udviklet sig i to retninger.

Sánchez fortæller om faren ved en højreorienteret regering, hvor Vox er med.

Lederen af det konservative Partido Popular (PP), Alberto Núñez Feijóo, vil med en valgsejr søndag den 23. juli blive Spaniens næste premierminister. (Arkivfoto). Foto: Patricia Galiana/Ritzau Scanpix

Han angriber blandt andet højrefløjens mangel på klimaambitioner og kalder PP's politiske samarbejde med Vox for farligt.

PP og Vox forsøger at gøre valget til et for eller imod Sánchez.

Mandag stod de to bejlere til premierministertitlen over for hinanden i en tv-debat. Det udviklede sig til et stort skænderi, hvor de i to timer beskyldte hinanden for at lyve, skrev Politico efter debatten.

Det skænderi vandt oppositionslederen. Og Sánchez blev heller ikke skånet i de spanske medier efter debatten.

- På intet tidspunkt lignede Sánchez en premierminister. Han lignede i stedet en aspirant, som desperat forsøgte at få nogle pointer frem, skrev den spanske journalist Carlos E. Cué for det spanske centrumvenstremedie El País ifølge Politico.

Det konservative medie El Mundo gik også til den siddende premierminister. Sánchez' optræden blev beskrevet som nervøs og flakkende, hvilket - ifølge mediet - gjorde ham til den klare taber i debatten.

/ritzau/

De store spanske partier

* Socialistpartiet Partido Socialista Obrero Español (PSOE).

Leder: Pedro Sánchez.

PSOE har været det klart største parti i det spanske parlament i denne valgperiode.

I den seneste måling fra Politico står PSOE til 28 procent af stemmerne.

* Konservative Partido Popular (PP).

Leder: Alberto Núñez Feijóo - oppositionsleder.

PP ligner den helt store vinder ved valget. Partiet har ikke været mindre end PSOE i meningsmålingerne de seneste 12 måneder. Ved valget i 2019 fik PP 21 procent af stemmerne.

I den seneste måling fra Politico står PP til 34 procent af stemmerne.

* Højrefløjspartiet Vox.

Leder: Santiago Abascal.

Det yderliggående højreorienterede parti Vox har eksisteret siden 2013. I 2019 kom partiet for første gang i det spanske parlament.

I den seneste måling fra Politico står partiet til 14 procent af stemmerne.

* Det grønne venstrefløjsparti Sumar.

Leder: Yolanda Díaz.

Sumar er en samling af 15 venstreorienterede partier. Heriblandt Podemos, som er en del af den koalitionsregering, der har været ledet af PSOE siden 2019.

I den seneste måling fra Politico står Sumar til 13 procent af stemmerne.

Kilde: Reuters, Politico, Ritzau og El Mundo.

/ritzau/

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Digital-abonnement

  • Dagens avis hver dag som e-avis
  • Adgang til alle artikler på folketidende.dk
  • Adgang til arkivet (1873-nu)
  • Adgang til FolketidendePlay
  • Lås op for Folketidende Fordele
Få adgang nu