Det er gået i hårdknude: Krigen i Ukraine kan stadig vare længe endnu

Ritzau Grafik. Foto: MAKI/Free

Medmindre russerne opruster kraftigt, får de svært ved at gøre store indhug i Ukraine, som de ellers har ambitioner om, mener amerikanske efterretningsfolk.

Offentliggjort Sidst opdateret

I mere end to og en halv måned har krigen raset i Ukraine.

Tusinder, formentlig titusinder, af soldater og civile er døde. Hele byer og landsbyer er blevet raseret af skud, bomber og raketter. Og både en flygtninge- og en fødevarekrise er brudt ud.

Men der kan være lang vej endnu, før sidste skud lyder i krigen, der blev udløst, da Rusland invaderede sin nabo den 24. februar.

Sådan lyder i hvert fald vurderingen i amerikanske kredse efter den seneste måneds udvikling, hvor de russiske tropper har trukket sig fra et angreb mod Kyiv og nu fokuserer på Donbas i øst.

Ligesom i nord møder de på landjorden stærk modstand fra den ukrainske hær, som også løbende får nye våben fra Vesten.

Derfor går fremrykningen ikke stærkt, siger generalløjtnant Scott Berrier, chef for Pentagons efterretningstjeneste, DIA.

- Russerne vinder ikke, og ukrainerne vinder ikke. Vi har nået lidt af en hårdknude, sagde han tirsdag i en høring i Senatet i Washington D.C. ifølge nyhedsbureauet Reuters.

For at bryde ud af den er der brug for en større oprustning, spår han.

- Hvis Rusland ikke erklærer krig og mobiliserer, kommer hårdknuden til at vare længe. Jeg kan ikke se et gennembrud fra hverken den ene eller anden side for mig, sagde Berrier ifølge AFP.

Mange havde ventet, at Ruslands præsident, Vladimir Putin, netop ville varsle en intensiveret indsats, da han mandag holdt tale i Moskva i anledning af afslutningen af Anden Verdenskrig for 77 år siden.

Men Putin havde ingen esser i ærmet. Han koncentrerede sig i stedet om at retfærdiggøre Ruslands angreb ved blandt andet at tale om en uklar atomtrussel fra Kyiv.

Det er dog kun et par uger siden, at Rustam Minnekajev, en højtstående russisk general, over for nyhedsbureauet Interfax afslørede, at Rusland gerne vil have kontrol over hele det sydlige Ukraine.

Det vil give russerne landadgang fra Donbas til både den annekterede ukrainske halvø Krim og den prorussiske udbryderregion Transnistrien i Moldova.

Hans melding er ikke bekræftet fra Putin eller andre topfolk, men amerikanerne tror, at det er et sandsynligt mål.

- Vi vurderer, at præsident Putin forbereder sig på en længerevarende konflikt i Ukraine, hvor han stadig har planer om at opnå mål ud over Donbas. Vi ser tegn på, at den russiske hær gerne vil forlænge landbroen ind i Transnistrien, sagde Avril Haines, USA's øverste efterretningschef, ved den samme høring tirsdag.

Den nuværende invasionsstyrke er dog ikke stærk nok til at opnå den ambition, vurderer også hun. Så det kan tvinge Putin til at satse mere på krigen.

En melding fra den amerikanske tænketank Institute for the Study of War kan give et fingerpeg mod, hvor nogle af de ekstra ressourcer skal findes.

Ifølge den har russerne i den ukrainske havneby Mariupol, som er næsten totalt erobret, sat sig for at genstarte jern- og stålværket Illitja.

Petro Andrjusjtjenko, rådgiver til Mariupols ukrainske borgmester, skriver, at russerne i byen opfordrer ansatte til at møde op torsdag.

Her skal de angiveligt sættes i sving med at reparere kampvogne og mandskabsvogne, så den russiske krigsmaskine kan komme på fode igen.

/ritzau/

Ukrainske tropper gør angiveligt fremskridt omkring byen Kharkiv, som tidligere var tæt på omringet af russiske tropper. Men krigen bevæger sig langsomt. Foto: Serhii Nuzhnenko/Reuters
Krigen kan komme til at vare længe, da begge sider står stærkt på deres positioner. Her er det en ukrainske kampvogn på plads nær Lysytjansk i Luhansk-regionen. Foto: Yasuyoshi Chiba/Ritzau Scanpix
Ved fronten nær Izjum rykker hverken de russiske eller ukrainske tropper frem i nævneværdig grad. (Arkivfoto fra 23. april). Foto: Jorge Silva/Reuters

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Digital-abonnement

  • Dagens avis hver dag som e-avis
  • Adgang til alle artikler på folketidende.dk
  • Adgang til arkivet (1873-nu)
  • Adgang til FolketidendePlay
  • Lås op for Folketidende Fordele
Få adgang nu