Donald Trump vil ændre Den Mexicanske Golf til Den Amerikanske Golf

Det var spanske opdagelsesrejsende, der som de første europæere sejlede ind i farvandet mellem det nuværende Florida og Mexico omkring år 1500.

Farvandet forblev navnløst i årtier, men ifølge organisationen Texas State Historical Association begyndte navnet "Gulf of Mexico" at dukke op på søkort i 1580'erne.

Eller der har måske stået "El Golfo de México" på de spanske kort.

Nyhedsbureauet AP skriver, at navnet México menes at komme fra navnet på en by, hvor der boede oprindelige nordamerikanere.

Siden da har farvandet båret navnet Den Mexicanske Golf, men får Donald Trump magt, som han har agt, kan det snart være slut.

Og det får han muligvis, for den 20. januar tages han i ed som USA's næste præsident. Trump har erklæret, at han vil ændre navnet på farvandet.

Det skal hedde Den Amerikanske Golf.

- Det har en smuk klang, siger han.

Der kan snart komme amerikansk jura bag sådan et navneskift, for efter Trumps udmelding har det republikanske medlem af Repræsentanternes Hus Taylor Greene annonceret, at hun sætter sine medarbejdere til at udarbejde et lovforslag om navneskiftet.

Om det så kan blive et internationalt anerkendt navneskift, er noget andet.

Magasinet Forbes skriver, at USA har jurisdiktion over omkring halvdelen af havområdet ud for delstaterne Florida, Alabama, Mississippi, Louisiana og Texas.

USA kalder ofte området for USA's tredje kyst.

Men resten af farvandet kontrolleres overvejende af Mexico og en smule af Cuba.

Ingen kan forhindre Trump i at kalde farvandet Den Amerikanske Golf, men det betyder ikke nødvendigvis, at alle andre også skal gøre det.

Det er Den Internationale Hydrografiske Organisation (IHO), grundlagt i 1921, som sørger for, at søkort verden over er koordineret og udarbejdet efter samme standarder.

Både USA og Mexico er medlemmer af IHO, skriver AP, så der kan nok blive noget at snakke om her.

Trumps udmelding om Den Mexicanske Golf kom på det pressemøde, han holdt i Florida sent tirsdag. Det var her, hvor han også talte om sine ambitioner i Grønland, Canada og Panama-kanalen.

- "America First" er ekspansionisme, som Reuters skriver i en historie om de vigtige punkter fra pressekonferencen.

Under valgkampen i 2024 brugte Trump ellers sine kræfter på at slå på indenrigspolitiske emner, som USA skal koncentrere sig om, i stedet for det internationale.

Men på pressekonferencen talte han om ekspansionisme.

Fra dansk side har reaktionen fra statsminister Mette Frederiksen (S) på Trumps ambitioner i Grønland været, at "Grønland er grønlændernes".

- Mit udgangspunkt og regeringens udgangspunkt er meget klart, at fremtiden for Grønland defineres i Grønland, siger hun til TV 2 News.

Reaktionerne fra Canada og Panama har været køligere end den danske.

Særligt den canadiske.

Trump har talt om, at Canada kan blive USA's delstat nummer 51. På pressemødet talte han om, at grænsen mellem USA og Canada "er kunstig".

Men Trump skal ikke regne med, at Canada underlægger sig den kommende præsident og bliver en stat i USA.

- Der er ikke en snebolds chance i helvede for det, lyder reaktionen fra Justin Trudeau, Canadas premierminister.

Trump siger også, at amerikanske skibe bliver snydt, når de sejler igennem Panama-kanalen, så den vil han gøre amerikansk.

Jose Raul Mulino, Panamas præsident, har hidtil afvist at give kanalen tilbage til USA, der overdrog den til Panama i 1999.

Og nu vil han slet ikke reagere på Trumps udtalelser.

På forsiden af Panama-avisen La Estrella stod der onsdag, at Mulino ikke vil kommentere sagen, før Trump er taget i ed som præsident.

/ritzau/