Efter 100 år trækker Erdogan Tyrkiet væk fra arven fra Kemal Atatürk

Når et land holder sin 100-års fødselsdag, kunne man måske tro, at der ville været noget mere festivitas over dagen, end der er lagt op til i Tyrkiet.

Men det er, som om at det officielle Tyrkiet med vilje dæmper begejstringen.

Det nationale tv har skruet ned for dækningen af dagen. Det skyldes, siger stationen TRT, krigen i Gaza.

Der ventes heller ikke mange officielle udenlandske gæster.

Det ligner noget, noterer nyhedsbureauet AFP, som præsident Recep Tayyip Erdogan helst bare vil springe over.

Erdogan "foretrækker i virkeligheden at undgå at fejre republikken", siger Soli Özel, professor på Istanbuls Kadir Has-universitet.

- Folk er ikke glade. Der er ikke gjort noget for at skabe en feststemning.

Søndag er det 100 år siden, at feltmarskal Mustafa Kemal Atatürk grundlagde det moderne Tyrkiet.

Et land, der skulle videre, efter at det i over 600 år havde kontrolleret Mellemøsten, Nordafrika og det sydøstlige Europa. Riget blev styret fra Konstantinopel, det nuværende Istanbul.

Da Første Verdenskrig var slut i 1918, var det også slut med det store rige, der formelt blev opløst i 1922.

Det var med den bagage, at Atatürk grundlagde det nye Tyrkiet. En stat, der var sekulær, altså ikke religiøs. En moderne stat, hvor kvinder gradvist fik borgerlige og politiske rettigheder og uddannelse.

Det latinske alfabet erstattede det arabiske, den gregorianske kalender og metersystemet blev indført.

Atatürk regnes for Tyrkiets landsfader og var præsident fra 1923 til sin død den 10. november 1938.

Det er ikke det Tyrkiet, der fejres søndag, for Tyrkiets ledelse anno 2023 er anderledes.

Præsident Erdogan har ikke været præsident lige så længe som Atatürk. Erdogan blev præsident i 2014, men han har reelt været leder siden 2003, da han blev premierminister.

Så han har været ved magten i 20 år, mens Atatürk sad i 15.

Og i de 20 år har Erdogan trukket Tyrkiet længere væk fra de spor, den gamle landsfader lagde ud.

Erdogan er religiøs, og det kan ses og mærkes i dagens Tyrkiet.

Erdogans AKP-parti kom til magten i 2002, og op til da var Tyrkiet igennem en længere periode med politiske og økonomiske kriser.

Tyrkiets militær har siden 1952 gennemført en række kup og har også ofte givet sine "anbefalinger" til den førte politik.

Tyrkiet-kenderne Marc Pierini og Francesco Siccardi skriver i en artikel på tænketanken Carnegie Europes hjemmeside, at da AKP kom til, tog partiet, der har islamiske rødder, skridt til at inddæmme militærets indflydelse.

Samtidig moderniserede AKP samfundet både socialt og økonomisk. Der kom bedre infrastruktur, bedre sundhedsvæsen.

Men over de senere år er fundamentale frihedsrettigheder blevet indskrænket.

Specielt med den nye forfatning i 2017 og Tyrkiets afvisning af afgørelser fra den europæiske menneskerettighedsdomstol.

I de seneste år er økonomien også gået ned. Tyrkiet er på smalkost med en høj inflation.

Og islam er blevet mere synlig.

Atatürk gjorde Istanbuls Hagia Sophia, en stor og respekteret katedral, til et museum. Osmannerne havde lavet katedralen om til en moské.

I 2020 ændrede Erdogan igen Hagia Sophia til en moske.

- Erdogan er meget interesseret i at sætte sit aftryk på vigtige politiske anliggender, siger Berk Esen, professor på Istanbuls Sabanci-universitet, til AFP.

Barcin Yinanc, politisk analytiker, mener, at "Erdogan har anti-sekularisme i sine årer. Politisk islam har et problem med sekularisme og republikken".

Hun tilføjer, at når Erdogan holder sin fødselsdagstale, vil budskabet være, at han "har gjort mere på 20 år, end der er gjort i 100 år".

/ritzau/