En Donald Trump med stort mandat i ryggen rykker ind i Det Hvide Hus

Kalenderen viser 2025, og dermed er der taget hul på endnu et hæsblæsende år i amerikansk politik.

Om lidt over to uger rykker Donald Trump på ny ind i Det Hvide Hus. En omstændighed, som i sagens natur er yderst definerende for, hvordan året kommer til at udvikle sig rent politisk.

Ikke mindst fordi Trump og hans republikanske partifæller ikke bare har sat sig på præsidentmagten. De har også på magten i begge kongreskamre.

Ved valget i november 2024 bevarede partiet flertallet i Repræsentanternes Hus. Samtidig flippede man flertallet i Senatet.

Det betyder, at vejen for at få valgløfter til at blive til virkelighed er noget lettere for Trump, end det ville have været, hvis Demokraterne eksempelvis havde bevaret flertallet i Senatet.

Det er ikke det samme, som at alt, hvad Trump ønsker skal ske politisk, bare uden videre bliver til virkelighed. Langtfra endda.

Det republikanske parti har ganske vist flertallet i Kongressen, men i slutningen af 2024 så vi flere eksempler på, at Trumps partifæller i Senatet ikke bare vil give Trump frit lejde.

Da der skulle findes ny flertalsleder i Senatet, blev det ikke Maga-kandidaten Rick Scott fra Florida, men i stedet South Dakota-senatoren John Thune, der vandt kampen om at blive Mitch McConnells afløser.

Ligeledes mødte Trumps nominering af Matt Gaetz som justitsminister så massiv modstand på Capitol Hill, at Gaetz trak sig, og Trump i stedet nominerede Pam Bondi.

Og endelig viste budgetslagsmålet op mod jul, at der også i Huset er interne uenigheder hos Republikanerne.

Det er vigtigt at have in mente, når magten skifter om et par uger. Ja, Republikanerne har med Trump i spidsen muligheden for at gennemføre meget af deres politik på føderalt niveau, men det kræver, at man finder fælles fodslag internt i partiet, hvilket ikke er en helt let opgave.

Og ja, Trump sidder tungere på magten i partiet nu, end da han sidst var præsident, men førnævnte eksempler viser, at han ikke uden videre kan regne med, at hans partifæller i Kongressen følger hans mindste vink.

Hvor mange gange og i hvilket omfang, det kommer til at slå gnister hos Republikanerne, er for tidligt at sige. Men at det kommer til at ske, er overvejende sandsynligt.

Det ændrer dog ikke på det overordnede billede, nemlig at Trump og hans parti er på vej til at sætte sig på den politiske magt i Washington D.C., og at de næste to år frem mod midtvejsvalget i 2026 bliver med et republikansk udgangspunkt.

1000 dollar-spørgsmålet her i begyndelsen af januar 2025 er så, hvad Demokraterne har tænkt sig at komme med som modsvar?

Svaret har partiet næppe endnu, men det skal findes – og det skal findes hurtigt. For lige så stor en succes valget i november sidste år var for Republikanerne, lige så dundrende en fiasko var det for Demokraterne.

Derfor står den på politisk genopbygning i 2025 for partiet. Og det er ikke bare lidt småjusteringer hist og her. Det er et langt mere omsiggribende arbejde, der venter.

Man er nødt til at turde kigge kritisk på, hvordan 2024-valget kunne gå så galt, at man både tabte Det Hvide Hus og Senatet. Dernæst skal partiet gennemføre en proces, hvor man finder ud af, hvad det er, man som parti vil, og hvem man ønsker til at lede det.

Det bliver ikke nogen let opgave, men den er afgørende for partiets muligheder for at få et godt midtvejsvalg om to år og dernæst et bedre resultat ved præsidentvalget om fire år.

Spørgsmålet er imidlertid, om partiet kan nå til enighed om, hvad der skal ske, og hvem der skal stå i spidsen for det. Det var langtfra tilfældet, sidst partiet havde tabt til Trump og Republikanerne.

I kølvandet på 2016-nederlaget stod partiet over for en opgave lidt i stil med den, der nu skal håndteres. Men det kneb gevaldigt med at løse den. Og den ubekendte her i begyndelsen af 2025 er, om partiet har lært af historien og lykkes bedre med at genopbygge i fællesskab denne gang.

Der er med andre ord taget hul på et år, hvor bølgerne – igen – kommer til at gå højt i amerikansk politik.

/ritzau/