En million søgte asyl sidste år: Stemningen over for migranter skifter i EU

Da tusindvis af migranter i 2015 ankom til Europa, blev de modtaget med Angela Merkels "wir schaffen das". Men syv år senere er stemningen vendt.

Nu står EU igen med en stor tilstrømning af asylansøgere. Sidste år søgte knap én million mennesker asyl i EU. For nogle lande er antallet på niveau med 2015 og 2016.

Men hvor svaret i flere EU-lande dengang var åbne arme, så er fokus nu på flere hjemsendelser og mere kontrol med de ydre grænser.

Forud for et ekstraordinært EU-topmøde i næste uge har EU-Kommissionen foreslået indsatser, der både skal bremse tilstrømningen via Middelhavet og Vestbalkan-ruten.

Samtidig er EU-kommissæren for indre anliggender, Ylva Johansson, klar til at skære i adgangen til visa for tredjelande, der ikke tager imod deres egne borgere.

Men stadig flere EU-lande ønsker at gå længere endnu. Det siger integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S).

Han havde i sidste uge lejlighed til at tale med ministre fra de 26 andre EU-lande under et møde i Stockholm. Her så han tegn på et stemningsskifte i flere EU-lande.

- Der begynder at være en meget bredere forståelse for, at det ikke er nok at arbejde med de ydre grænser og klemme nogle af de lande, der måske ikke tager så mange af deres borgere retur.

- Det ændrer ikke på, at den dag, der kommer to millioner mennesker over Middelhavet, så har vi ikke nogen metoder til at håndtere den situation, siger Kaare Dybvad Bek.

Ifølge ministeren bakker stadig flere EU-lande op om den ellers ofte udskældte danske model med asylbehandling i et land uden for EU, for eksempel Rwanda.

- Der er flere lande, der har tilkendegivet over for mig, at de ønsker det. Men det er bedre, hvis de selv siger det, siger Kaare Dybvad, der dermed undlader at navngive konkrete lande.

- Jeg kan bare sige generelt, at der er en meget stor efterspørgsel på løsninger. Det kan man også se på den nye italienske regering. De har opsagt Dublin-aftalen om tilbagesendelser.

- Det er et problem for Danmark og en række nordeuropæiske lande. Men de bruger det som en måde til at åbne diskussion om, hvordan man ændrer flygtningesituationen.

- Så nu taler vi både med nyere EU-lande fra Øst- og Centraleuropa, men også nogle af de gamle EU-lande, som efterspørger mere vidtgående løsninger. Nogle af dem peger på, at det, vi har præsenteret, er det, de vil foretrække, siger Kaare Dybvad.

EU-Kommissionen har længe udtrykt sig skeptisk over for den model, som Danmark har foreslået. Direkte adspurgt, om den helt kan udelukkes, siger en EU-talsmand:

- Vi er i kontakt med de danske myndigheder, men har en klar position: Vi har hele tiden fastholdt, at ekstern behandling af asylansøgninger rejser en række spørgsmål. Både om asylprocessen og adgangen til beskyttelse, siger EU-talsmanden.

EU-Kommissionen er dermed skeptisk, men undlader behændigt en endegyldig afvisning af forslaget. På baggrund af interessen og den stigende tilstrømning tror Kaare Dybvad Bek, at forslaget bliver til virkelighed.

- Jeg tror, at EU kommer til at gøre det på et tidspunkt. Vi kan se, at USA gør det i Latinamerika, og at Storbritannien gør det i Rwanda. For mig at se, er det bare et spørgsmål om, hvor lang tid vi skal bruge på at diskutere det i EU, før vi ender med at gøre det.

Han peger på, at tilstrømningen kommer til at afgøre tidsplanen.

- EU-Tyrkiet aftalen blev forhandlet igennem på relativt kort tid. Og det er klart, at hvis flere lande ligesom Østrig oplever at få 110.000 spontane asylansøgninger på ét år, så vil presset brede sig ret hurtigt, siger Kaare Dybvad Bek.

Hos Danmarksdemokraterne er integrationsordfører Peter Skaarup dog skeptisk. Han er enig i, at der er mere "snak" i Bruxelles om hjemsendelser og ydre grænser.

Men han savner handling. Og han tvivler på, at den "danske model" i Rwanda nogensinde bliver gennemført.

- Jeg er optimist, men her har jeg godt nok svært ved at tro på det. Der har været talt om det i længere tid. Men Danmark er endt som prygelknabe, fordi vi har tilladt os at foreslå det her uden om EU, siger Peter Skaarup.

/ritzau/