EU-lande får penge til at stoppe migranter fra Rusland

EU-lande får penge til at styrke grænsebevogtningen og lov til at begrænse ret til asyl, når det gælder migranter, der kommer ind i EU fra Rusland og Belarus. Det siger ledende næstformand i EU-Kommissionen, Henna Virkkunen (Arkivfoto). Foto: John Thys/Ritzau Scanpix

Rusland og Belarus bruger migration som "våben" mod EU, siger von der Leyen. Nu får EU's grænsestater hjælp.

Offentliggjort Sidst opdateret

EU-Kommissionen afsætter 170 millioner euro til at hjælpe EU-lande med at imødegå Rusland og Belarus' brug af migration som et "våben" mod EU.

Det oplyser EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, i en pressemeddelelse.

- Vi har taget endnu et afgørende skridt for at støtte vores frontlinjemedlemmer.

- De skal kunne imødegå hybride trusler fra Rusland og Belarus' uacceptable brug af migration som våben, siger von der Leyen.

Beløbet svarer til lidt mere end 1,2 milliarder kroner. Pengene skal primært gå til EU-lande, der grænser op til Rusland og Belarus.

Blandt dem er Finland, som med sin 1.340 kilometer lange grænse til Rusland har nok at se til.

- Disse lande står over for den store udfordring at skulle garantere EU's sikkerhed og medlemsstaternes territoriale integritet, siger von der Leyen.

Pengene skal blandt andet gå til at opgradere elektronisk overvågningsudstyr og forbedre telenetværk. Samtidig skal der indsættes mobilt detektionsudstyr.

Pengene skal også medvirke til at styrke muligheden for at imødegå indtrængen af droner.

- Autokrater må aldrig få lov til at bruge vores europæiske værdier imod os, siger von der Leyen.

Ud over Finland får også Polen, Estland, Letland, Litauen og Norge - som ellers ikke er del af EU - del i pengene.

Det siger ledende næstformand i EU-Kommissionen, Henna Virkkunen.

- Siden 2021 har vi set, at sårbare migranter bliver brugt som et våben af Rusland og Belarus. Der har været et vedvarende pres på især grænsen mellem Belarus og Polen, siger Henna Virkkunen.

Ligesom danske Dan Jørgensen tiltrådte hun 1. december som del af von der Leyens anden EU-Kommission.

Onsdagens pressemøde var hendes første som EU-kommissær. Og det kan varsle en ny linje i migrationsspørgsmål fra den nye EU-Kommission, som er præget af en overvægt af borgerlige EU-kommissærer.

Samtidig har von der Leyen skærpet linjen i migrationspolitikken i de opgavebeskrivelser, hun har givet sine nye EU-kommissærer.

Onsdagens meddelelse fra EU-Kommissionen indeholder også en mulighed for, at EU-landene kan begrænse retten til asyl.

Det har ellers været et ømtåleligt spørgsmål i forhold til international lov på området.

- Medlemslandene kan begrænse retten til asyl. Det skal dog ske under meget strikse vilkår. Det skal være midlertidigt. Det skal være en undtagelse, og det skal være proportionelt, siger Henna Virkkunen.

Hun peger på, at det eksempelvis kan være i sager, hvor et medlemsland skønner, at migrationen udgør en sikkerhedstrussel mod medlemslandene.

Den betingelse kan være opfyldt, hvis et EU-land vurderer, at eksempelvis Rusland eller Belarus bevidst skubber migranter ind over grænsen til EU.

/ritzau/