EU-lande ønsker fælles luftforsvar men finansiering skaber uenighed

Send flere avancerede luftforsvarssystemer.

Sådan har det gang på gang lydt fra Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, mens de russiske missiler er regnet ned over civile bygninger, militære anlæg og kraftværker under den snart tre år lange krig i Ukraine.

Især de amerikanske Patriot-missilsystemer er i høj kurs, fordi de i teorien kan spænde en beskyttende paraply ud over Ukraine, hvis altså man havde tilstrækkeligt af dem.

Måske belært af de bitre ukrainske erfaringer kan et avanceret luftforsvar nu blive en vigtig prøvesten for EU.

I hvert fald er der bred opbakning i EU til at undersøge et fælles projekt omkring luftforsvar.

Det sagde EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, efter mandagens møde for EU-landenes stats- og regeringschefer.

- Der er masser af støtte til forslaget om avanceret luftforsvar. For alle ved, at intet EU-medlemsland er i stand til at levere et tilstrækkeligt luftforsvar alene, siger von der Leyen.

På det særlige møde skulle EU-landene også diskutere det ømtålelige spørgsmål om, hvordan man vil betale for oprustningen.

Efter mødet er EU-landene dog fortsat uenige om at bruge fælles gæld til at betale for mere forsvar. Et forslag, som statsminister Mette Frederiksen (S) ellers er åben for.

Især Tysklands forbundskansler, Olaf Scholz, er modstander af idéen, og ifølge Scholz er der fortsat "ingen udsigt til at påtage sig fælles gæld".

Situationen kan dog måske ændre sig efter den 23. februar, hvor der er valg i Tyskland. Her ser Scholz ifølge målingerne ud til at miste magten.

Måske derfor undlader von der Leyen at lukke diskussionen:

- Man kan tage et fælles projekt som luftforsvar og derefter diskutere, hvordan fælles europæisk finansiering er mulig. Her er vi endnu ikke gået i detaljer, sagde von der Leyen.

Dermed kan luftforsvar blive prøvestenen for, hvor langt EU kan gå i forsøget på at opruste sammen.

Meldingen kommer, mens EU-landene er presset på to fronter.

Fra øst truer Rusland ifølge vestlige efterretningstjenester ikke blot med at fortsætte krigen i Ukraine, men potentielt på sigt også at angribe andre europæiske lande.

Og fra vest kræver USA's præsident, Donald Trump, en massiv oprustning, så Europa kan stå på egne ben. Trump har talt for, at Nato-landene skal bruge hele fem procent af deres bruttonationalprodukt (bnp) på forsvar.

Mette Frederiksen er blandt de EU-ledere, der taler for hurtige forsvarsindkøb.

- Vi har så travlt med at få rustet op i Europa ikke mindst på vores østlige flanke, at vi får brug for selv at kunne producere mere. Og også kunne producere hurtigere end Rusland. Det kan vi ikke i dag.

- Derudover så skal vi også købe ind hos andre, sagde Mette Frederiksen.

Mandagens møde viste bred enighed i EU bag yderligere oprustning, men det bliver dyrt, erkendte Mette Frederiksen.

Regningen kan ifølge EU-Kommissionen løbe op i 500 milliarder euro over ti år. Det svarer til mere end 3700 milliarder kroner.

Ursula von der Leyen vurderer, at det vil være vanskeligt at løfte for EU-landene, fordi de er underlagt EU-krav til, hvor meget gæld og underskud de må have.

- Når man ser på de nationale budgetter, så er de blevet begrænset som følge af de nye regler i vækst- og stabiliseringspagten, sagde von der Leyen.

EU-landenes underskud må ifølge pagten højest udgøre tre procent af bruttonationalproduktet.

Den offentlige bruttogæld må højest udgøre 60 procent af bnp. Hvis et EU-land overskrider det, så skal gælden nedbringes.

Det udfordrer dog mange EU-lande. Eksempelvis er Frankrigs årlige underskud over fem procent af bnp, og gælden er på over 110 procent af bnp.

Dermed kan Frankrig reelt ikke deltage i Europas oprustning, medmindre der laves store besparelser eller skattestigninger.

Det kan dog blive lavet om i de kommende måneder.

Til marts kommer EU-Kommissionen med en såkaldt hvidbog. Den ventes at foreslå at lempe på budgetreglerne, når det gælder investeringer i forsvar.

- Det giver meget mere spillerum for medlemslandene til at øge deres forsvarsudgifter på det nationale niveau, sagde von der Leyen.

/ritzau/