EU vender sig mod asylpres fra migranter og vil sende flere tilbage
Et italiensk flådefartøj afleverede onsdag 16 mænd fra Bangladesh og Egypten i Albanien, hvor de vil blive indkvarteret i præfabrikerede boliger, mens deres asylansøgninger vil blive behandlet. Foto: Adnan Beci/Ritzau Scanpix
Situationen i Mellemøsten og Ukraine er på dagsordenen for denne uges EU-topmøde. Men topmødet kan også blive starten på en hårdere EU-kurs over for migranter.
Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, flyver til Bruxelles for at deltage i torsdagens EU-topmøde. Og i Mellemøsten lurer risikoen for et israelsk modangreb på Iran.
Alligevel er det spørgsmålet om at bremse og tilbagesende migranter, der optager Bruxelles før EU-topmøde torsdag.
Læs mere her:
* Hvorfor er migration ved at overskygge store de alvorlige konflikter i Ukraine og Mellemøsten?
Holdningen til migration er hastigt ved at vende i flere EU-lande.
Annonce
Det sker, efter at højrefløjen er gået frem ved valg i blandt andet Tyskland, Frankrig, Holland og Østrig.
Helt ind i traditionelt migrationsvenlige regeringspartier er tonen nu ved at skifte.
Italian Prime Minister Meloni has hailed a controversial deal to send migrants for processing in Albania, saying that Rome is setting a "good example." Italy is the first EU country to create processing centers outside the bloc for migrants arriving at its borders. pic.twitter.com/fo6DtklTkR
I Tyskland er selv venstrefløjen i det socialdemokratiske regeringsparti, SPD, ved at skifte kurs. Det sker blandt andet i lyset af flere sager om alvorlig kriminalitet begået af afviste asylansøgere.
Herunder knivdrabet på tre personer ved festen for den tyske by Solingens 650-års fødselsdag.
Også i det tidligere migrationsvenlige Sverige taler den svenske regering nu om, at EU's tilbagesendelsespolitik har slået fejl.
Tre fjerdedele af de personer, der søger asyl i Sverige, har ikke krav på hjælp. Derfor skal de sendes hjem. Det fastslog Sveriges nye migrationsminister, Johan Forssell, på et EU-ministermøde i sidste uge.
* Hvordan stiller EU-Kommissionen sig til stramninger?
Fra Berlaymont-bygningen i Bruxelles er EU-Kommissionen vidne til stadig flere oprørske solohandlinger fra EU-landene, når det kommer til migration.
I weekenden meddelte Polens præsident, Donald Tusk, at han midlertidigt vil suspendere retten til at søge asyl i Polen. Det er ellers i strid med både international lov og EU-regler.
Statsminister Mette Frederiksen (S) har ikke fået mange rosende ord for de danske asylstramninger og ideen om et modtagecenter i et tredjeland som Rwanda. Forud for denne uges EU-topmøde varsler EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, dog lovforslag, der skal styrke hjemsendelser af afviste migranter. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Polen forsvarer beslutningen med, at Rusland og Belarus bruger migrater som et "instrument" til at destabilisere EU-landene.
Annonce
Ifølge Tusk bliver kriminelle og folk med forbindelse til terrororganisationer løsladt fra fængsler i Syrien og med hjælp fra Rusland bragt til den polsk-belarussiske grænse.
Finland har allerede truffet en lignende beslutning, mens Italien på sin side har gjort den ellers ofte udskældte tanke om modtagecentre i tredjelande til virkelighed.
Det skete onsdag - dagen før EU-topmødet. Her blev 16 mænd fra Egypten og Bangladesh sendt til et modtagecenter i Albanien, der ikke er del af EU.
Dermed er det første modtagecenter uden for EU en realitet. Det sker, efter den danske regering i en årrække har fået kritik for idéen om et center i Rwanda i Østafrika.
EU-landene er med andre ord ved at tage sagen i egen hånd.
Forud for topmødet har EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, derfor åbnet for, at EU-Kommissionen vil gå ind i arbejdet for at skabe samling.
Ungarns premierminister, Viktor Orbán, ønsker helt at bremse "illegal migration" over Middelhavet. Det er en af Ungarns syv prioriteter for EU-formandskabet, der løber frem til januar. Orbán vil ganske enkelt sige nej til alle, der ankommer til EU uden visa eller anden tilladelse. (Arkivfoto). Foto: Juan Medina/Reuters
I et brev varsler hun ny lovgivning for at sende flere migranter retur. Samtidig er hun nu åben for at diskutere modtagecentre i tredjelande.
I 2018 konkluderede EU-Kommissionen ellers, at sådanne centre ikke ville være forenelige med EU-lovgivningen. Men nu er vinden tilsyneladende ved at vende i Bruxelles.
* Hvad vil der ske på topmødet i forhold til at finde nye løsninger?
Forud for topmødet er Danmark, Italien og Holland medværter for et møde, hvor flere andre EU-lande samt EU-Kommissionen ventes at deltage.
Annonce
Her vil landene afsøge nye veje til at bremse "irregulær migration" og sikre tilbagesendelse af afviste asylansøgere.
På bordet er blandt andet et forslag om at finde sikre tredjelande, som migranter kan bringes til. Det vil kræve en ændring af EU's tilbagesendelsesdirektiv, som EU-Kommissionen ventes at være åben over for.
Også udrejsecentre, hvor afviste asylansøgere kan placeres, til de kan sendes tilbage, er i spil.
Polens premierminister, Donald Tusk, regnes for at være en af von der Leyens allierede blandt EU-landenes ledere. Alligevel har Tusk i weekenden opsigtsvækkende meddelt, at den polske regering midlertidigt vil suspendere retten til at søge asyl i Polen, selv om det er i strid med både international lov og EU-regler. (Arkivfoto). Foto: Tomasz Pietrzyk / Agencja Wyborc/Reuters
Selve konklusionerne fra EU-topmødet ventes dog blot at lægge op til, at der skal findes "nye veje" til at imødegå migration i respekt for international lov.
Det er et signal til, at Ursula von der Leyens næste EU-Kommission skal komme med konkrete forslag, når den er på plads forventet omkring 1. december.
De konkrete forslag vil med andre ord ikke strømme ud af topmødet. Men alt tyder på, at de er på vej - for første gang med opbakning fra EU-Kommissionen.
/ritzau/
Her er hovedpunkterne i migrationspagten
* EU's migrationspagt består af ti retsakter, der skal gøre asylprocessen i EU mere effektiv, skabe ens regler for screening af personer, der krydser grænser samt sikre en retfærdig fordeling af migranter.
* Med en forordning om screening ved grænserne vil man skabe ensartede regler, når det gælder identificering af tredjelandsstatsborgere ved deres ankomst. Det skal øge sikkerheden i Schengen-området.
* EU vil med Eurodac-forordningen udvikle en fælles database, der indsamler mere nøjagtige og fuldstændige data for at afsløre ulovlige bevægelser.
* En forordning om asylprocedurer skal sikre hurtigere og mere effektive asyl-, tilbagesendelses- og grænseprocedurer.
* En forordning om asylforvaltning og migrationsstyring skal sammen med oprettelse af en ny solidaritetsmekanisme skabe balance i det nuværende system, hvor nogle få lande står med størstedelen af asylansøgningerne.
* En forordning om kriser og force majeure har til formål at gøre EU mere forberedt på krisesituationer, hvad angår migranter.
Kilde: EU-Kommissionen.
/ritzau/
Fire veje til færre migranter
Danmark afsøger sammen med flere andre EU-lande veje til at bremse migration samt muligheden for at få sendt flere afviste asylansøgere tilbage. Fire ting er spil:
* Sikre tilflugtssteder: FN bringer allerede sårbare personer til Niger og Rwanda. EU-landene vil undersøge, om EU kan finde en lignende ordning.
* Modtagecentre i tredjelande: EU-landene vil undersøge, om tilbagesendelsesdirektivet kan ændres, så EU-lande kan sende personer til modtagecentre i tredjelande, hvor de kan få behandlet deres asylansøgning.
* Udsendelsescentre: EU-landene vil undersøge muligheden for at oprette udsendelsescentre, hvor afviste asylansøgere kan sidde til de sendes tilbage.
* Instrumentalisering af migration: Rusland bruger ifølge flere EU-lande migranter som et "instrument" i hybridkrigen mod Europa. Man vil undersøge, hvordan det kan imødegås inden for international ret.
